Dato: 20. maj 1858
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør

den 20 Mai 1858

Kjære Ven!

Hjertelig Tak for de smukke Timer jeg tilbragte hos Dem; det er saa deiligt at see milde Øine om sig og at vide sig velkommen; det fornemmer jeg altid at være hos Dem og Deres velsignede Kone. Bring hende min Tak og Hilsen. Ved Frokost Tid var jeg i Tirsdags her paa Basnæs, Skoven er, som om Sorø, deilig grøn og Blomsterne have deres hele Foraars Friskhed, imidlertid stormer det voldsomt i Dag og hele Natten har Fløien skuret og pebet, saa at jeg der sover let, tog Søvnen ind draabeviis. Siden mit sidste Eventyr blev saa venligt anmældt i "Dagbladet", har jeg ikke i nogen anden Avis seet / det omtalt, hverken Roes eller Dadel. Det glædede mig saa særdeles at De og Deres Kone vare saa velstemte for den lille Digtning, jeg havde jo rigtignok hele Tiden tænkt mig at det vilde blive Tilfældet. De hørte det nu tre Gange, i omtrent fire Dage, det var lidt for meget! Her ligger i Haven nede ved Stranden en sønderbrudt Steenfigur, en qvindelig Charyatide, fra Gaarden og Haven var i ganske anden Skikkelse end nu, jeg troer at den vil fortælle mig en gammel Historie, og naar jeg hører den skal jeg nok gjengive den [overstr: igjen].

Jeg længes iøvrigt allerede efter at gjøre Schweitsertouren, længes efter Bjerglandet; før jeg flyver / afsted, vil Gud, sees vi i Sorø; her paa Basnæs er ingen Fremmede i dette Øieblik, Dagene glide stille hen, uden Begivenhed, uden Udbytte for Meddelelse, men Sindet bliver stemt til Digtning og jeg haaber og troer, at jeg ogsaa denne Gang bringer i det mindste een Digtning hjem med. Ved denne sidste Klasse-Lotteri-Trækning, kom begge mine Tal ud, Fortal og Bagtal, og dog, tænk Dem - ja Fortuna leger nok lidt - jeg fik ikke en Skilling, kun et Frilod, det er aldeles ikke opmærksom af den Madamme som raader i Spil og dets / Daarlighed; men det hjelper ikke at være vred.

Nu lev vel! Hils Zeuthens, Harders, Wilsters og hver som venligt erindrer sig Deres hengivne

H. C. Andersen

Til Hr Konferentsraad B. S. Ingemann

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 489-92)