Brunnen ved Vierwaldstadtersøe
den 29 Juni 1858.
Kjære Ven!
Her er jeg da midt inde i Schweitz ved den dybe, grønne Søe; Bjergene rundt om ere øverstoppe skinnende hvide af Snee, hernede er varm Sommer, Alpehornet lyder hen over Vandet og det ene Dampskib glider forbi det andet; jeg tænker paa imorgen at kjøre op til Hospicet paa St Gotthardt og overnatte der; gid at jeg havde Dem med, Luften er saa frisk at indaande. Reisen her til har ellers varet lidt længer end jeg havde bestemt, men den unge Drevsen, der, som De veed, er med mig, var saa glad ved hvert Sted at vi blev der lidt længer; vi mødtes, som De ved, udenfor Sorø; til Flensborg havde vi det smukkeste stille Veir, om Aftenen derimod, da vi gik oppe ved Læssøes og Schleppegrels Grave stormede det voldsomt. I Hamborg trak Opholdet sig ud til halvanden Dag og næsten ligesaalænge bleve vi i Hanover. Frankfurth glædede mig med at jeg der hørte en stor Sangerinde Madam Bürde-Ney som Lucrezia, jeg besøgte et Par Venner og fløi saa til Heidelberg hvor jeg oppe i Slots Ruinen traf sammen med Danske, først Professor Ludvig Møller, der er ved Thorvaldsens Musæum, dernæst Maleren Libert og hans Frue, der et Par Uger have slaaet sig til Ro oppe ved Ruinen. / Den hele Dal til Freiburg er som en yppig Kjøkkenhave; Freiburg Domkirke har et af disse kniplingsartede Taarne, og dog muret af Steen, den løfter sig dristig som Strassburg Munster. Paa den anden Side Basel passeredes den største Tunnel, som endnu existerer, den strækker sig henved en halv Miil gjennem Bjerget, en Arm af Jura, vi brugte 10 Minutters Fart derinde i den sorte Nat. - I Luzern besøgte jeg Thorvaldsens døende Løve, den gjør, her paa sin rette Plads, en gribende Virkning, der er en Smerte i Aasynet, et Udtryk af Dødskampen; en 80 aarig sweitzer Soldat der havde været med i Slaget viiste omkring, han havde været her da Thorwaldsen besøgte sit Værk. - Det er en Lyst saaledes at flyve gjennem Verden, see milde Ansigter og Guds Natur; jeg møder mange Venner af min Musa, især Engelændere og faaer mangt et venligt Haandtryk af unge og gamle Damer. - Endnu er ikke ret den store Vrimmel kommet her ind i Schweitz til Sommer-Besøg, derfor have vi godt Logi, der ogsaa hører til en Reises Beqvemmelighed, Jernbanerne løbe nu midt ind i Landet og Telegraftraade hen over de høieste Bjerge, støttende sig paa meget høie Stænger, en saadan Traad løber vort Vindue forbi over St Gotthardt mod Milano. / Om et Par Dage tænker jeg at være i Ragatz, hvor jeg ikke før har været, det omtales, som et af de interessanteste Badestæder hvad Naturen angaaer; den løfter sig i al sin Vildhed, med steile Klipper og kogende Kilder. - Naar De nu en Dag er i Stemning til at skrive Brev da glæd mig med et saadant, skeer det snart da send det til München poste restante, skriver De derimod senere, da beder jeg om at Brevet maa gaae til Dresden poste restante. Naar De taler med de Venner jeg maaskee har i Sorø da bring min Hilsen; jeg vil haabe at naar jeg i September, om Gud vil, flyver forbi Deres smukke Skovsøe og kommer en Dagstid til Dem, da at finde Boyesen oppe og betydelig i Bedring, bring ham mit hjertelige Ønske. Skriver De Svanes til, da siig dem hvor jeg er; skulde jeg iaar komme til Silkeborg, da er det mueligt at jeg flyver til Viborg, dersom det er der i Nærheden Svanes boe, vil De sige mig Adressen. Deres Kone, haaber jeg, er nu fri for al Tandpine, bring hende de inderligste Hilsener fra mig, ogsaa Pigen en Hilsen. / Paa Reisen selv faaer jeg aldrig skrevet, heller ikke, som Folk kalde det, "samlet Stof", Reisen er for mig, som et Foryngelsens Bad. Sindet bliver lettere, faaer sin Ungdom; jeg vil haabe at der nok til Julen kommer et Par Eventyr, gjennem hvilke der vifte Bjergluft! - Den smukke Samling religeuse Sange, hvoraf jeg hørte et Par, dem De arbeide paa, er vel til September sluttede og kunne klinge ud i Verden, jeg glæder mig til disse, glæder mig over Deres ungdommelige productive Kraft og bilder mig ind, at den samme Lykke vil beskjæres mig om jeg forundes her at leve. Nu lev vel! - Vedlagte lille Brev til Fru Scavenius, der jo boer i Deres Naboskab, sender De nok afsted, jeg tænker det finder letter Basnæs fra Sorø, end om jeg lod det gaae alene under sin Adresse. Sorø er paa Verdens Landeveien til Kjøbenhavn. Gud glæde og bevare Dem og Deres fortræffelige Kone.
Deres trofast hengivne
H.C. Andersen
Til Konferentsraad B. S. Ingemann.
