Dato: 14. juli 1858
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

[Udskrift: ]

Nach Dänemark

Til Frøken Mathilde Ørsted

boer i Provstegaarden ved Frue Kirke og Fiolstræde i Copenhagen

[poststempel:] 15 Jul 1858 /

München 14 July 1858

Kjære Frøken Ørsted!

Hvor mon vel dettee Brev naaer til Dem, jeg veed det ikke, men det vil sige Dem og Deres Moder at De ofte ere i min Tanke paa denne lille Reise-Udflugt, der har frembudt mig saa meget Stort og Skjønt. I Schweiz blev jeg omtrent tre uger, gik på til Hospicet paa St. Gotthardt og derfra ned paa den italienske Side, dog kun saa mange Skridt at jeg stod der ved den første opstillede Telegrafstang, den jeg hældede mig op til og tænkte paa Deres Fader, hans Storhed i Videnskaben og hans kjærlige Sind, det jeg ogsaa kjendte! Hvad der især denne Gang har været mig et Udbytte fra Schweitz er Besøget i Ragatz, jeg tog over den melankolske Wallenstädtersøe og naaede det mærkelige Bad-Pfeffers ved Ragaz; noget mere Gribende kjender jeg ikke, det var mig mere end jeg kunde omfatte og bære det. En smal Vei, bred kun til en ganske lille Vogn, fører fra Ragaz til Bad Pfeffers mellem Klipper, saa bratte at man er ved at gaae bagover i det man seer op; tæt under bruser Tamina Floden, der i sit Udspring er en kogende Kilde, og denne er det Veien fører / til; efter en Times Vei standser man i Fjeldkløften, ved en klosteragtig Bygning, det er Bad Pfeffers og gjennem de hvælvede Haller naaer man ud hvor Kløften bliver til en smal høi Hvælving, idet at Klippen nu ganske mødes og al Vei og Sti ophører, men her er spiget fast et Bjælkelag og hen af dette, med et tyndt enkelt Rækværk, gaaer man nu, et Qvarteers Tid, i Tusmørke ved Middagstid, da kun enkelte Lysstraaler falde ned fra Høiden hvor Klipperne lader Dagen trænge ind; under sig har den den kogende Flod, tæt ved de sorte vaade Fjælde, det er saa grønligt, saa storartet Rystende at flere faae Krampe Tilfælde og maa vende om. Sikkert er her ikke, for tre Aar siden løsnede sig et Klippestykke just i det et Selskab gik her og en ung Pige blev knuust og jeg naaede Halvveien, men blev da saa betagen af Rædsel at jeg maatte lukke Øinene og holde Panden mod den vaade Fjeldvæg; da jeg havde samlet mig skred jeg videre; endnu engang gjentog sig det samme, jeg var knap mer end 100 Skridt fra Maalet, da greb mig Svimmel og Skræk saa at jeg skreeg høit, maatte ledes ud og sank virkelig sammen da jeg naaede Udgangen, men glad er jeg dog over dette Uforglemmelige Skue. /

Ragatz selv har et Hotel ganske i amerikansk Storheds Stiil, her er Theater, ja selv kirkeligt Kapel for Engelænderne, Jernbanen fra Chur var netop aabnet samme uge jeg kom, dog valgte jeg Veien med Diligensen over Glarus og med Dampskib paa den alvorlige Wallenstædtsøe. - Det har virkeligt overrasket mig at see hvor udbredt mine Skrifter ere selv her i Schweitz, næsten alle Mennesker nævne mit Navn naar der tales om dansk Literatur og jeg har i selve Dampvognen truffet Folk der læse paa Fransk, Tydsk og Hollandsk mine Skrifter; saaledes blev jeg opmærksom paa en Engelænder, som paa Farten til Luzern, slet ikke saae ud paa Bjergene men altid læste i en fransk Bog, jeg saae nu efter og saa var det mit Eventyr: den lille Havfrue han læste. Veien har jeg lagt over Hanover, Frankfurth og Heidelberg, hvor det var det deiligste Sommerveir, ligesaa i Schweitz, men fra den Dag jeg forlod Schweitz blev det Regn og koldt, saa at jeg over Bodensøe var ganske vinterklædt og frøs som i Januar. Ved Schaffhausen gaaer nu Jernbanebroen lige tæt ovenfor Faldet hen over Strømmen det tager sig meget malerisk ud at see! -

Fra München reiser jeg overmorgen til Dresden, hvor jeg indtræffer den 22 Juli; jeg beder Dem om De vil glæde mig med Brev, da at sende samme til "Dresden poste restante", der bliver jeg til første Dage i August. Lad mig vide hvorledes De Deres moder, Brødre og Søstre have det! hils Dem Alle. / Frøken Wulff har vel nu forladt Kjøbenhavn, hun taler i sit Brev til mig om at gaae til Schweiz, jeg kan ikke troe at der bliver Noget deraf! De og Deres Moder have nok ogsaa, om jeg har forstaaet ret, i denne Tid været i Bjergene, de danske Kridt-Klinter paa Møen; jeg syntes at der var Tale om at De vilde besøge Provst Hall. Hvorledes befinder Hauch sig, er han endnu glad ved Theatret; efter Breve fra Kjøbenhavn, maa han vel nu fornemme de Bløder, der strømme ned paa den Vei! Jeg har Ideen til et nyt Eventyr, maaske skriver jeg det naar jeg kommer til Ro i Maxen eller senere hjemme paa Basnæs. Gid at jeg maa høre at De og Deres ere vel og glade; før de første Dage i September, om Gud vil, kommer jeg ikke til Kjøbenhavn, om jeg ved Hjemkomsten til Danmark gaaer til Silkeborg eller Basnæs er endnu ubestemt. -

Deres hjertelig hengivne

H. C. Andersen.

Til Frøken Mathilde Ørsted

[Der står Ragatz første gang og Ragaz anden gang.
Der står Bløder [i betydningen regnbyge]

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 81, 28-29)