Dato: 27. august 1858
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

Glorup den 27 August 1858

Kjære Frøken Ørsted!

om jeg husker ret, var det midt i Juli, at jeg fra München skrev Dem til, men fra Dem har jeg denne Gang ikke hørt et Ord hele Reisen, jeg kan tænke at De og Deres moder, som De talte om, have været omkring hos Slægt og Venner, og at altsaa der ikke er blevet Tid til Skrivning, men venligt tænkt paa mig har De nok, ikke sandt. Jeg kunde have skrevet et Brev endnu, den lange Tid jeg var i Maxen, men jeg har været syg en heel Maaaned og er endnu noget lidende, ude i Maxen fik jeg to Bylder under min højer [!] Arm, de toge til, jeg leed meget, reiste saa med Serres ind til Dresden hvor jeg blev hele otte Dage og havde Besøg / af Kongens Livlæge Dr. Carus; da min Jobsiade var til ende, begyndte en ny, jeg fik det som med Elverpigerne, "de to blev til tre" og af disse har jeg lidt hele Reisen hjemad, daglig været i febril Tilstand. I Mandags kom jeg til Svendborg hvor Grev Moltkes Vogn afhentede mig, og jeg har lige til i gaar holdt mig paa mit Værelse, stadigt med Omslag og Pine, i Dag er det min bedste Dag og da jeg driver efter at komme til Kjøbenhavn, vil jeg i Eftermiddag tage over Beltet og naae Sorø, derfra kommer dette Brev afsted, og jeg selv, vil Gud; indtræffer Onsdag den første September, Dagen efter haaber jeg at aflægge Dem og Deres moder en Vesit og er jeg ved taaleligt Helbred og Humeur skal De høre om Reise-Livet, der ogsaa denne Gang har bragt mig meget Lyst og Godt. Deres Broder talte jeg med i Flensborg, han var den første af Venner og Bekjendte jeg saae i det jeg sprang fra Vognen, han saae fornøiet og rask ud; da jeg Dagen efter gik ombord, var han den sidste som venligt rakte mig Handen. Welhaven kom til Maxen, men behagede dem ikke der; han fandt ellers stærk Behag i Dresden, og jeg troer det overraskede ham, at i Maxen vaiede et lille Danebrog over mit Egetræ i Haven. Jeg har i den sidste Tid læst Schillers Levnet; det har bevæget mig til Taarer, hvormeget har dog denne Digter lidt og prøvet, Armod, Miskjendelse, Savn og Sorg. Bring Deres Moder og Broder de hjerteligste Hilsener; Scharlings ere vel endnu Alle paa Landet? Veiret er saa godt, uagtet Asters og Georginer mælde at det gaaer nu stærkt ned af Bakke. /Bliver jeg igjen rask og vel, da haaber jeg nye Digtninge, springe frem paa Papiret, naar jeg kommer i mit Vinter-Drivhuus i Nyhavn, hvor jeg sidst bragte to Bouquetter "Eventyr og Historier"; Oversættelse af disse, paa Tydsk, har jeg gjennemlæst ude, men er meget lidt tilfreds med den, jeg kan ikke oversættes uden at Duft og Farve lider der ved, men saaledes gaaer det vel enhver Forfatter der skal gjengives i et fremmet Sprog. - "Noget" og "Dyndkongens Datter", er de to som meest synes at tiltale Tydskerne. - Men nu lev hjertelig vel; gid at dette Brev træffe Dem og Deres glade og vel; de tænker venligt paa Deres hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 82, 30-32)