Dato: 19. oktober 1858
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sorø d 19de Ocbr 1858

Kjære Ven!

Ved hvad vi havde seet i Aviserne om »Austria«, var Muligheden faldet os ind, som nu nok er bleven sørgelig Vished. At det er noget Endt og Forbigangent intet Nærværende eller Tilkommende, maa dog formindske Billedet i dets Fjernhed af det Forfærdelige, ogjo større hin Sjæl i det lille svage Legeme har været, jo lettere har Flugten været fra det brændende til det slukkende Element og jo friere Flugten til det store Aanderigets Element, hvori vi først dog ret skal drage Aande. Dog det »døende Barns« og »At være og ikke være«s Digter behøver jeg ikke at udmale Lyssiden selv i det jordiske Undergangs-Billede, der et Øieblik maa kunne overvælde os som det rædsomste. Det har De selv vist allerede gjort og har De da tillige givet Smerten og Kjærligheden og Beskuelsen af den store Livsomskiftelse Luft i en Afskedssang til den befriede Aand - saa har Smerten tabt sin Braad inden dette lille Brev naaer Dem.

Baade min Lucie og jeg har hjertelig følt og deelt Deres Smerte ved Tanken og Udmalingen af det sandsynlig indtrufne Forfærdelige; men vi vide, Gud skee Lov, ogsaa hvor og hvorledes De vil søge og finde ikke alene Trøst men selv Opløftelse i hvad den høieste Kjærlighed dog kun tilskikker. Gud velsigne Dem og give Dem Kraft til ikke blot selv at finde Trøst, men ogsaa at kunne meddele den til Søsteren!

Her have vi det, Gud skee Lov, ret godt -jeg humper kun noget i denne Tid af Gigt i et Been.

Vi har i denne Tid havt Besøg af Fru Holstein, som reiser idag og beder mig sende Dem en venlig Hilsen. De hjerteligste Hilsener fra begge os Gamle!

Deres hengivneste

B.S. Ingemann

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost