Dato: 21. december 1858
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Basnæs den 21 December 1858

Kjære Ven!

Dem og Deres Kone min hjerteligste Tak for den sædvanlige gode Modtagelse og de inderlige Timer jeg igjen fandt hos Dem ved dette lille Besøg, Indgangen til Julen. Det var ret fornøieligt at høre Dem fortælle om "plukke Høns" og om "Kirkenissen", tag Dem endelig engang for at de komme paa Papiret. - Endnu har ikke Eventyr Dronningen aflagt mig Besøg her paa Basnæs, men det var da ogsaa først igaar at jeg kom her. En tyk Taage ligger over Haven og skjuler mig store Belts aabne Vand; / siden jeg kom, har jeg endnu ikke været udenfor Døren og agter heller ikke i Dag at forsøge det; Kulden er vel ikke længer saa stærk som naar jeg var i Sorø, men sluge Taage og kun røre mig i den holder jeg ikke af; endnu har jeg i Kroppen Fornemmelsen af den isnende Blæst og den skjærende Vinderkulde der med Eet kastede sig over os i det ellers hyggelige Sorø, dog ligesaa skjærende og isnende har det været her ude paa Basnæs, hvor Vinden stod paa fra Stranden, heller ikke her, sige de, kunde de faae Varme i Stuerne. - Julen bliver aldeles stille herude, men det er mig kjærest; at kunne ret være i Ro og den meeste Tid sidde i min egen aandelige Kakkelovns Krog og / lade Tankerne fortælle er mig ganske deiligt. Et lille Brev fra Dem faaer jeg vel som Juleglæde. Tak for Deres smukke Fortælling, der er Noget just i den som har grebet mig, det er mig selv som jeg saae "den Fremmede", saae ham i de alvorlige Sjæle-Øine, det er saa sandt og smukt at den unge Pige kun maler disse. I G. Rodes Bog maa De endelig læse det Stykke: "Humlebierne og Hvepserne", det er meget interessant, man føler sig med sine menneskelige Fuldkommenheder, tilsidst meget begrændset, naar man ret faaer Indblik meer og meer i de andre levende Skabningers Begavelse. - Vil De hilse Wilsters / Zeuthens og Heise fra mig.

Saalangt er jeg i dette Brev, da bringer Tjeneren Brev fra Dem, som i dette Øieblik er kommet, jeg har nu netop læst det og tager igjen Pennen for at vedblive min Skrivelse, der nu udtale Dem min Glæde over allerede at høre fra Dem! tak fordi De saa snart har selv læst mit Eventyr, jeg vidste nok, at naar De selv gik det igjennem vilde Mere deri klares; det fornøier mig saa meget at De synes godt om det. Jeg har skrevet det ikke fordi jeg vilde skrive et Forstands Eventyr, men fordi dette nu saaledes aabenbarede sig og jeg har slet ikke følt min Fantasie eller min Følelse betynget derved, det finder De jo ogsaa. Tak for Deres venlige Udtalelse. Tak for Brevet og alt Godt, det De paa saa mange Maader yder mig! et glædeligt velsignet Aar komme for Dem og Deres Kone!

[langs kanten:] Lev vel!

Deres inderligt hengivne

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 523-26)