Dato: 18. april 1859
Fra: Signe Læssøe   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

d 18 April 1859

Atter et Par Ord, kjære Andersen! I mit sidste Brev udtalte jeg et Ønske, som dog ikke er mit Ønske; jeg vilde at min Sjel skulde blive her bestan5dig. Nei, vel elsker jeg Jorden og dens herlige Aander, men, min Sjel elsker vel endnu meer de Forudgangne Jeg svæver som Mahomeths Kiste. Det er mit vaklende Standpunkt, naar faaer jeg fast Fodfæste? Skal jeg kunde glemme denne Jord hvor jeg første Gang saae Lyset, hvor den første Tanke vaktes i min Sjel, nei aldrig! Hvad der skulde kjøle mig for denne elskede Jord er, at jeg i Aanden seer, det hellige Ord: Fædreneland blive til et Intet, det gaaer lidt efter lidt; vi kunne allerede ikke fatte at Kvinden for 200 Aar siden hældte kogende Beeg paa Fjenden; om Aartusinde, og vel før have Jernbaner og Dampskibe saadan forenet Landene at der intet Fædreneland er, vi ere Kosmopoliter! saa vender jeg med et Suk mit Hjerte fra denne min elskede Jord.

Lad disse Linier sige Dem at jeg ikke vil blive her, men høre med mit elskede Eegetræ de velsignede Ord: »Saa godt kan der være i Himlen«! Tak for hvert velsignet Ord fra Deres Hjerte, der har ladet mig fælde Andagts Taarer, Glædes Taarer, ja ogsaa Tak for den stille Latter (høiere leer Alderdommen ikke) der saa tidt har bevæget og oplivet min Sjel. Derfor bliver jeg altid Deres taknemmelig hengivne

Signe Læssøe

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost