Dato: 8. maj 1858
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Scavenius, f. Moltke
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 8 Mai 1858

Kjære Fru Scavenius

Inderlig glæder jeg mig til at komme til Basnæs og blive der en 8 a 10 Dage; jeg vil tage fra Kjøbenhavn, om Gud vil, Tirsdag den 18 Mai,, jeg gaaer med Morgentoget er altsaa om Formiddagen i Slagelse. Ved at bestemme den 18de mener jeg at det falder sammen med Miß Dounlups Afreise og hører jeg nu ingen forandret Bestemmelse fra Deres Naade, da, som sagt, og det jeg helst ønsker, er jeg i Slagelse med Morgentoget fra Kjøbenhavn den 18de Mai. Mine nye Eventyr bringer jeg med, de komme fra Bogbinderen Fredag eller Løverdag./

Ottos Fødselsdag er jo den 19de eller 20de, jeg vilde gjerne være sammen med ham den Dag, nu forud min bedste Hilsen til ham og Luzia, ligesom ogsaa til Frøken Schumacher og Hr Ferslev. Jeg har i den sidste Tid været plaget af Tandpine, nu har jeg det bedre. Veiret er saa smukt, Skoven maa nu være grøn, jeg glæder mig til at see den og de milde kjære Ansigter paa det hyggelige Basnæs. Sundhed og Glæde derinde og i Hjerterne.

Deres Naades taknemlig hengivne

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (lp 224, billed 6599-6600)