Dato: 14. juli 1859
Fra: Adolph Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

336. Fra Adolph Drewsen.

Kjøbenhavn. 14 Juli 1859.

Kjære Andersen!

Det var en star Glæde, De gjorde mig ved Deres Brev fra Nørre-Vosborg; først og fremmest fordi De tænkte paa mig, dernæst fordi De netop tænkte paa mig, da De var midt inde ide ægte danske Omgivelser og vore stolte Minder, ag endelig fordi den Beskrivelse, De gav mig, var saa tiltalende. Blandt andet læste jeg det op far Fru Fenger og Flere der tilstædeværende, som det agsaa moerede meget. Ja,jeg gad nak kamme til Nørre-Vosborg; det er en misundelsesværdig Livsstilling en Mand, som Tang har. Hvor det glæder mig, at De rigtigt har faaet Klitterne og Vesterhavet at see; De kan jo opfatte Billedet anderledes, end vi andre svage Dødelige, ag De vil deelagtiggjøre os i Deres Opfattelse, vort elskede Danmarks Hæder, dets Herlighed, dets Elskelighed vil finde større Erkjendelse ved Deres Pen.

Jeg vil sende Deres Brev til Jonna, jeg veed, hvar det vil glæde hende.

- Jeg kom fra Christinelund i forgaars; hvortil jeg havde bragt Børnene i Fredags; desværre blev noget af den korte Tid spildt mig ved at jeg blev syg derude; nu er der deiligt paa Christinelund, kan De troe, Haven saa smuk sam mueligt og det prægtige Huus! Deres Vedbende staaer saa herligt sam mueligt op af det store Bøgetræ.

- Her er alt ved det Gamle, undtagen at den saa uventede Fred har givet Folk nok at snakke om; mig har den glædet; og skaffer den end ikke Italien et Utopien, er det dog umaadelige Gader, den bringer det mishandlede Land, og den vil, haaber jeg, sætte en Dæmper paa de Daarskaber, der ellers kunde befrygtes. De seer, det er den ældre Mands Tankegang; var jeg i Tyverne, vilde jeg maaske være forbittret, fordi endeel af mine Sæbebobler vare knuste af den. Men i Berlin er man nok lidt trang om Brystet, kan jeg troe. - Her er blevet stille i Huset, nu da Jonna og Børnene ere borte; Sønnerne have alle travlt; Ingeborg er idag taget med Dampskibet til Groths paa Kjørom.

Fru Heiberg har nok ikke bestemt sig endnu, hun bombarderes fra forskjellige Sider og afforskjellige Anskuelser; forleden havde. Monrad været et Par Timer hos hende. - Ingeborg har besøgt hende for nogle Dage siden, og fandt hende bedrøvet, fordi Heiberg er syg, det er Underlivsonder, for hvilke han har faaet Igler. - Hun var forleden i Fare i en Drosche, idet en Bryggervogn ødelagde dens Dør ved at kjøre sin Stang ind i den; men ,hun slap med Skrækken, hvorimod Heiberg skrev en Klage, og der er Sag ved Retten derom,. - Kopperne udbrede sig, og igaar bleve Ingb., jeg, Sønnerne og Theodor atter revaccinerede, da Vaccinen forrige Gang nok ikke duede. Maa jeg bede Dem bringe Dalstrøm og Frue min bedste Hilsen. -

Det skulde glæde mig, om De kom heelt op til Skagen; jeg veed ikke bestemt Deres Reiseplan; men Vensyssel maae De dog endelig see, og et Besøg maae De dog aflægge ved Dyndkongens Dyndpallads; troe mig der er meget bedre end i denne hede og qualme By i en Sommer, som denne, ovenikjøbet, naar den beleires af Kopper og trues af Cholera.

J ette Pedersen takker for Hilsenen, hun fik selv Lyst til at see Herning engang igjen.

- Til Beslut, kjære Andersen, ønskes Dem Sundhed og Glæde, og Alt hvad som godt er, derovre i Jylland, af

Deres hengivne

Drewsen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost