Dato: 18. august 1859
Fra: Adolph Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 18 Aug 1859.

Kjære Professor!

Tusind Tak for Lyngblomsterne fra Bangsbo, de kom særdeles vel bevarede hertil, og gav mig en frisk Hilsen fra Dem og fra Lyngheden, som jeg elsker saameget; Ligesaa tak for Deres Breve, som vedblive med at bringe det glædelige Budskab, at De og Jylland synes godt om hinanden, hvor kunde det ogsaa være andet, thi Begge ere, hver paa sin Viis, fuldberettigede til ugx. - Det eiendommelige Jylland vil vist skaffe os eiendommelige »Historier«, foruden dem, vi have faaet. Der er endog et vist Familieskab mellem de to store Magter, thi ligesom Jylland kan blæse paa Folk, saa Huden revner, med sine vilde Zephyrer, saaledes kan den anden Stormagt, - fordum saa godmodig - ogsaa puste sine Riposter paa stakkels Dødelige, saa de svie gjennem Hud og Haar. Det gjør mig ondt, at De har været syg i Frederikshavn, først fordi det altid gjør mig ondt, naar De ikke har det godt, og dernæst fordi Sygdommen har borttaget Noget af den Tid, De ellers kunde anvende paa at see og kjende Jylland. Den første Grund udspringer af min bekjendte Menneskekjærlighed, den anden af min, mig velbekjendte, Egenkjærlighed; thi jo meer, De lærer Jylland at kjende, desto meer, antager jeg ogsaa, vi faae fra Dem derom; og omvendt, jo mindre - des mindre.

Sangen fra Hjørring var meget smuk. Jeg vilde ønske, De havde hørt min Svigerfader udtale det Samme, og dernæst, hvormeget det glædede ham, at De har faaet saamange Beviser paa Paaskjønnelse i Jylland. - Jeg har sendt Sangen med Deres Brev ud til Christinelund, hvor Ingeborg endnu er (: og bliver sin Fødselsdag over;) der fandt de den ogsaa smuk; fortiden er den hos Gottliebs, og gaaer derfra til Edvards.-,

Her er det temmelig stille, da saa mange af den vante Kreds ere borte; og jeg veed Intet Mærkeligt herfra at fortælle; ikke engang om Theatret, skjøndt der nu begynder at komme Liv i Cadaveret;& men Theodor har endnu ikke mødt der, saa Referaterne mangle.

- Alhambra holder en Fest, kaldet: »i Danmark«; den har det Motto:

»Jeg troer, der er skjønnest i Danmark.«

H. C. Andersen.

Saaledes figurerer Høistærede i denne Tid paa alle Gadehjørner og i alle kjøbenhavnske Aviser.

Det glæder mig, De kommer til Skagen, heelt op i Fjerbusken af Danmarks Hjelm, hvor De kan spytte i de to Have paa engang", nei fy! det var for prosaisk! - hvor De, Deres udadelige Geni indesluttende Lemmer kunne styrkes i et kjøligt Bad, saa at den høire Haand klapper Kattegattets Bølger, medens det vilde Vesterhav pidsker den venstre!! - eller, for at være erkeprosaisk, hvor De kan gjøre et stort Ærinde i Vesterhavet, medens De gjør et lille i Kattegattet. - Jeg veed ikke om De har aflagt Dyndkongen et rigtigt Besøg i Vildmosen, det er langtfra nok, at De sender ham et Visitkort; - men »forsigtig maa man være«! sank De ned i Dyndet, som Prindsessen, han beholdt Dem bestemt dernede, for at De kunde fortælle ham Eventyr og Historier; havde han først hørt et, saa slap De aldrig op!

Saa, nu har jeg malet hele 4 Sider op, skjøndt jeg egentlig Intet havde at skrive om. Kan De finde Indhold deri, skal det være mig kjært, jeg kan ikke. Godt, at Papiret siger: Stop! Bare De alligevel ikke siger, som Deres gode Ven Tysken: »Zu viel auf einmal einzunehmen«! Vil De hilse Dahlstrøms fra

Deres hengivne

Drewsen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost