Dato: 6. november 1859
Fra: Ilia Fibiger   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Fred.Hosp. den 6. November 1859

Jeg havde reent glemt, at min Broder endnu havde Stykket liggende, fra dnegang han havde det i Commisssion til Theaterdirectionen. Da jeg ikke kunde faae det før igaaraftes, og jeg tænkte paa, hvad De havde sagt om Illustreret Tidende, har jeg imens benyttet Tiden til at samle og rodne, hvad jeg nærmest meente der vilde kunne bruges af mine Smaating. jeg beder Dem ikke at lee af den lille Skitse, en Opdagelse; saa taaget og mat Fremstillingen end er, er Sagen dog noget, der har gjort et underligt Indtryk pa mig selv, og vilde have gjort et endnu stærkere, dersom ikke alle alvorlige Tanker uforvarende gled mig ud af Hænderne eller af Hovedet.

Jeg veed ikke, hvorledes jeg skal takke Dem for Deres Godhed og Venlighed imod mig. Det har ængstet mig, at jeg vidste - og veed - at De har meget for høie Tanker om mig. Jeg er ikke saaledes, som De mener; hovedgrundtonen i mit Væsen er et naturligt Driveri med nogen Idealitetstrang og mange Skyggesider til Modvægt. Og dertil en stor Lyst til Løier, for Exempel Virksomhed og Sligt. Det er igrunden Spøg Altsammen.

Men Ingen kan vise mig en større Tjeneste end ved at hjælpe mig til Midlerne til at sætte Sagen igjennem. Og saa gjør det igjen stor Forskjel, paa hvad Maade det skeer; det er saa uendlig trist at føle sig at falde til Besvær. Derfor er jeg Dem saa ubeskrivelig taknemlig for Deres Velvilie, ikke mod mig alene, men for Det, at jeg næsten turde stole ligesaa godt paa Dem før jeg havde talt med Dem, som efter. Dette beroliger mig ogsaa i Henseende til den Reaction, der naturligt maa foregaa i Deres Tanker om mig. Naar Enden er god, er Alting godt - og jeg føler sikkert, at vi ville kunne forstaae hinanden.

Deres taknemlige

Ilia Fibiger

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost