H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Carl Chr. Lose 28. december 1859

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 28. december 1859
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Chr. Lose
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør den 28 December 1859

Kjære Hr Lose!

i aftes modtog jeg Deres Brev og strax satte jeg mig hen at skrive det forlangte Vers; senere, henimod Midnat skrev jeg et lignende, meget større, men i Dag, ved Gjennemlæsningen foretrækker jeg dog det første, da der i faae Ord er sagt det samme som i det tre gange længere. Olricks Tegning beholdt jeg gjerne men da jeg ikke veed om De har Brug for den lader jeg samme følge med. Faaer jeg paa Søndag det Nummer hvori mit lille Vers sættes, at jeg kan see hvorledes det tager sig ud. Hjertelige Hilsener / til hr Delbanco, han har vel modtaget Brev fra mig, jeg skrev iforgaars; beed ham endelig see Korrecturen nøie, og lad ham lægge mærke til at der i Verset staaer "Medgang" og ikke "Modgang" thi det vilde blive en flau Feil.

Glædeligt Nytaar

Deres hengivne

H. C. Andersen

E.S. Vil De lade to Exemplarer af min nye Eventyr, fjerde Hefte, indbinde med et stivt mørkeblaat Bind, saaledes som jeg tidligere har faaet, og lade disse ligge til mig, naar jeg den fjerde Januar kommer til Byen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 735-37)