1860. Søndag Aften Nytaarsdag.
Kiære Andersen
Tak for Deres Brev og Nytaarsønske! og for Deres Nytaarsmorgens Vers, som jeg just nu læser i Illustr Tidende, og læser meer end eengang. I Gaar Aftes var her, ligesom Juleaften, megen Familiemunterhed, efter gammel, Dem bekiendt, Skik og Brug; jeg bliver meer og meer passiv Deeltager deri; det er Naturens Orden. De spørger om der var Festlighed for Gottlieb i Kunst-Foreningen i Anledning afhans fem og tyveaarige Medvirkning i samme; Jo; først foræredes ham et smukt Album med Arbeider fra nogle og halvtresindstyve danske Kunstnere; dernæst var foranstaltet et Festmaaltid for hampaa Skydebanen.
Jonna er her i Byen med sine tre Smaapiger.
I Aftes færdedes jeg mellem en munter Ungdom og Barnekreds, i Aften sidder jeg ganske ene her i min Stue; de ere Alle spredte om hist og her; af Husets Egne ere kun faa hiemme.
Mandag 2den Januar.
De til Dem sidst ankomne Breve sendes med denne Leilighed. Lev vel!
Deres Collin.