Dato: 24. januar 1860
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sorø d 24Jan 1860.

Kjære Ven!

Vi glæde os over den Opmuntring og Deeltagelse, der holder Dem i Aande. Det var isærdeleshed en glædelig Erfaring, De har gjort ved Foredraget og Oplæsningen i Arbeiderforeningen. De har derved aabnet Poesien Indgang i en Sphære, hvor den kan virke høist velgjørende, og De har selv fundet et frit poetisk Kateder, som De nu vist ogsaa vil betræde saa ofte De føler Kraft og Stemning dertil. Modet, veed De nu, svigter Dem ikke, naar De først er i Ilden, eller maaskee rettere, naar Ilden er i Dem. Den Ængstelighed, der gaaer forud, vil hver Gang blive mindre. De vil snart med udelukkende Iver for Sagen og for hvad der ligger Dem paa Hjertet at tale ind i Folket, ganske glemme Hensynet paa alt Andet og med glad Tillid fortsætte hvad De saa heldig har begyndt. De kan gjerne forelæse hvad Alle kjende og har læst; jeg er vis paa, næsten ethvert af Deres Eventyr altid paany vil høres med Liv og Fornøielse. Selv naar De har faaet »Ministerpensionen« og - hvad jeg dog ikke ønsker - »hviler paa Deres Labber« - har De nu en Professorplads, som Vorherre har givet Dem. Den fuldstændige Digtergage skal og maa Folkethinget indrømme Dem, hvis det ikke vil gjøre sig selv og Folket Skam.

Har De lagt Mærke til Henrik Hertz's æsthetiske Diplomatik og Oeconomie i hans Bedømmelse af Perioden i vor Literatur hvor han selv og L Heiberg har været medvirkende! med al Konst og Forsigtighed siger han Mere ved hvad han ikke siger, end ved hvad han siger, og man veed gjerne forud hvor han vil hen. Gamle Bredahl gik da bort; mon Ingen kunde udvirke, at hans Enke og den ugifte Datter kunde beholde den lille Digtergage, der blev ham forundt! - jeg troer, det var 250 R. Kan De aande Liv i den Tanke, saa gjør det! Han maatte svare Afgift af »Parnasset«, uden at have Græsning til et Lam derpaa - hans Keiserdømme Kühlam laae i Maanen - hans Musa var den gamle Hex Gumba, sagde han selv, men hun var dog en Lysalf, og det Parnas han svarede Skat for, hed i Folkets Mund »Peer Nassens Banke«. Men derfra saae han meget Stort og Herligt. Jeg har tænkt paa et Digt over ham med de Motiver; men det vil ikke frem. Lev vel! Hjertelig Hilsen fra os begge

Deres

B.S. Ingemann

[Tilføjelse i margen s.l:]

Hilsen til den elskværdige Excellents - Hartmann og Gade!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost