Dato: 16. juni 1860
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sorø d: 16de Juni 1860

Kjære Ven!

Hjertelig Tak for sidste venlige Besøg og Brevet fra Rendsborg! Af Aviserne har vi seet med Fornøielse, at De har læst Eventyr og Historier for et livligt og skjønsomt Publicum af danske Krigsmænd i den gamle og før saa skumle Oprørshule, og at De har forladt den med venlig Hilsen af danske Røster og med det gamle trofaste Dannebrog for Øie; - Gid De maa see det der igjen paa Hjemveien! - svære Tordenskyer trække op over det fra det Land, hvor Fanden nu til St Hans-Aften samler alle Hexe og Trolde paa det »store Vaterlands« høieste Bjerg.

Hvad De først og sidst ønsker mig, er »godt Humeur«. Undskyld, at De fik Indtrykket af »kjedeligt Humeur« en af Dagene her; uden tvivl kom den Forstemthed, der gjerne hos mig har et Anstrøg af Prædikerens »Alt under Solen er Forfængelighed« (eller Forgjængelighed) af nogen Uro over min Kones Helbred. Nu er hun, Gud skee Lov! en heel Deel bedre, og naar Varmen først kommer rigtig, haaber jeg, hun bliver ganske den Hoste og Mathed kvit, som begyndte at ængste mig. - De vil vide hvad jeg bestiller. Sommertiden er sjælden min Arbeidstid, hvad Production angaaer. Et længere Eventyr ligger nu i lang Tid paa mit Bord og venter paa Reenskrivning og rigtig Udførelse. Deri afbrydes jeg ofte ved Bøger og Manuscripter som skal læses og skrives om, og ved Correctur (»Wald. Seier« 7de Udg:)

Dernæst venter min i mange Aar begyndte, men aldrig fuldførte »Erindrings-Bog« og en Masse af Opera futura, som under Overskriften O:f: findes forudbetegnede i alle mine Lommebøger, foruden en Million uoptegnede Productioner, som jeg haaber at fuldføre i den næste Æon - see! alt Dette venter paa den Stemning, Lyst og Driftighed, medens jeg som oftest giver mig selv mine 71 Aar til Undskyldning for, at jeg lader Pennen ligge og nøies med at lade baade de begyndte og de blot forudbetegnede og den hele Million uoptegnede - udødelige Værker fare mig forbi i et Drømmeslør. - Der staaer et gammelt Æbletræ her i Haven; det er fuldt af Huller med Fuglereder; det har mistet alle Grene paa een nær, men den Gren har mange Tusinde Frugtblomster, hvoraf dog ikke eet af Tusinde bliver til Frugt. Det hænger kun ved Jorden ved et Par Rodtrævler, men - tilføier jeg, naar jeg gjør det til mig selv - det kan flyve over den store Sø og faae en ny Rod og friske frodige Grene paa den anden Side. - Min transcendentale Kikkert har nødvendigviis et graat Glas, som ikke duer for alle Øine. Alle vil helst see gjennem den immanente, det maae vi ogsaa, og hvor Andre kun see nogle smaa Skaar og Pjalter, er det vor Sag at gjøre Kikkerten til Kalleidoskop. Jeg har i Reglen, Gudskelov, et ypperligt Humeur og det kedelige bliver jeg meget snart ked af. Nu skal det glæde os at erfare hvad Skjønt De seer og oplever baade blandt Mennesker i den vide Verden og i Fjeld-Eensomheden i Alpelandet. De kommer neppe til Italien iaar, hvis der skal paalidelige Fredstegn til at drage Dem over Alperne.

B træffer De da ikke, han skal være kommen her hjem allerede siges der i Bladene. Kongemøderne i Kronborg og i Sverrig udfylde nu ellers vore Blade; men »Fædrelandet« har igien næsten tabt Tilliden til de høie Broderkys med Hensyn til Realiteten i skandinavisk Interesse, trods de nylig udsjungne poetiske Hilsener og de glimrende Blaalys. Det kan endnu blive en deilig Sommer, naar den efter Almanakken begynder, endnu har vi kun havt een varm Dag. (Vorherre bevare os forresten for alt for varme Dage!! -) Nu, frisk og freidigt Liv blandt de høie Bjerge! bring sund og kraftig Bjergluft med hvor De kommer, enten det bliver i Syd eller Nord! Hjertelig Hilsen fra os begge! Gud velsigne Dem!

Deres inderlig hengivne

B S I

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost