Dato: 18. juni 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Ida Koch
Sprog: dansk.

Regensburg den 18 Juni 1860

Kjære Fru Kock!

Igaar kom jeg over Nürnberg her til og har i Formiddags besøgt "Walhalla", imorgen om Gud vil, er jeg i München for at blive der et Par Uger og haaber da at faae Breve hjemmefra, mellem disse tør jeg ikke savne eet fra Dem; send det til mig "Munchen poste restante". Fra Kjøbenhavn veed De jeg tog til Sorø og blev der i to Dage da det den ene af Dagene var Ingemanns Fødselsdag; Thiele havde jeg med til Roeskilde, og Martensen til Ringsted. Jeg blev halvanden Dag i Flensborg, saa træt følte jeg mig, men tænk Dem! jeg blev i Rendsborg hele otte Dage og var Gudskeelov, dog ganske rask! De veed at jeg boede der hos Thieles Svigersøn Kapitain Lønborg; han og hans Kone gjorte Alt for at gjøre mig det hyggeligt; jeg havde det / velsignet; paa Volden, den første Dag jeg var der oppe, greb jeg ned i Kløverne og tog en Firkløver, den betyder jo Lykke og Dagene her i Rendsborg bleve ogsaa lykkelige Dage; jeg var een Formiddag indbudt i en Have hvor flere Danske, Damer og Herrer vare høist elskværdige mod mig, Musikchoret spillede danske Sange, Taler bleve holdte, alt var festligt og smukt; da jeg saa om Aftenen blev anmodet om jeg vilde, ligesom i Kjøbenhavn for Arbeiderforeningen, læse her for vore "Jenser" var det i sin Orden at jeg sagde ja og lagde en Dag til Opholdet her, men hvor var jeg angest! De kjender min Frygt for Masserne, og her var det nok omtrent 1500 jeg kom til at læse for; men det var høist velsignet og gribende. "Tonhalle" er noget større end Casinos lille Sal, denne var smykket med Danebrog, Kongens Buste stod over Tribunen. Officerer og deres Fruer, Underofficerer og deres Koner, / mange Menige; (disse fyldte Galleriet), vare samlede ogsaa et par Holstenere, der forstode dansk. Jeg blev modtaget med tre Gange Hurra, Orchestret spillede "Danevang" og Damerne tilkastede mig Bouquetter i Mængde, jeg var ganske betaget. Nu læste jeg fem Eventyr og da jeg forlod Salen udbragtes atter Hurra. Om Natten derpaa vaagnede jeg ved tydsk Sang, udenfor mine Vinduer, jeg tænkte at nu begyndte Demonstrationen, men det var ikke Tilfældet, i al Venlighed lød op til mig Sangen "Gute-Nacht!" jeg vil troe det var fra Holstenere. Næste Morgen, som jeg vilde afsted fik jeg af Regiments Musiken Hilsen og Afsked udenfor min Dør, de spillede nogle Stykker, og da jeg kom ud paa Banegaarden var her pyntet med Danebrogs Flag; en menig Soldat traadte frem og takkede mig i de Meniges Navn; en stor Deel Soldater var her, de sang danske Sange foran Vognen hvor jeg sad og gav mig atter Hurra, da jeg foer afsted. Jeg brast i Graad, følte mig uendelig bevæget. Aldrig glemmer jeg den danske Hilsen i Rendsborg. Jeg blev to Dage i det gamle Hildesheim, hvor der ere gamle Huse at see paa. Brødrene Møller, Qvartetspillerne / boe i Meiningen, der var jeg i to Dage, jeg havde lovet at besøge dem, gik saa til Bamberg og Nürnberg, hvorjeg saae i Germanische Musæum, et nyt herligt Vægge-Maleri af Kaulbach: Keiser Otto III der gaaer ned i Karl den store[s] Grav, hvor denne som Liig, sidde paa Keiserstolen; jeg skrev mit Navn i "Fremden Buch" og strax om Aftenen da Directøren, [overstr: en Baron] saae det, blev jeg indbudt der til Thee, da jeg saa traf sammen med Kaulbach, der ogsaa var her; han tog saa hjertelig mod mig og fortalte at hans Billede af mit Eventyr "Engelen", meget snart kom i Kunsthandlen og jeg skulde da faae det. Kaulbach bad mig læse et Eventyr paa Tydsk, jeg læste "Noget" og "Hjertesorg!" og han var aldeles henrykt. "Hvad er De dog for en Digter Andersen, altid ny og altid større!" han var ved at omfavne mig og sagde at Ingen, heller ikke paa Tydsk, kunde læse disse Eventyr som jeg! Lidt Overdrivelse var der vel i hans Begeistring, men jeg vil dog saa gjerne troe en Deel deraf. Hils nu hjerteligst Deres Børn hjemme, ligesom ogsaa Hauchs, hils Børnene i Jylland og naar De selv er i Stemning skriver De mig jo til. Nu Lev hjertelig vel! Gud glæde og velsigne Dem!

Deres inderligt hengivne H.C Andersen.

E.S.

Nu er jeg i München herfra sender jeg strax Brevet.

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 243, billed 6643-46)