Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 16. juli 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Brunnen 16 Juli 1860.

Kjære Ven!

Tak for det hjertelig Brev jeg fik i München! Deilige Dage har jeg levet der og var næsten daglig sammen med den geniale Maler Kaulbach der har et velsignet Hjem, Kone og Børn. Til mit Eventyr "Engelen" har han givet et særdeles smukt Billed, der i disse Dage er kommet ud i Kunsthandelen. Hofraad Hampfstangel der udgiver de prægtige Photographi-Billeder af "Zeitgenossen" har beæret mig med at jeg faaer Plads i samme Værk og aldrig har jeg anet at Sollyset og en kunstnerisk ordnende Haand kunde faae Sligt ud af mit Ansigt! jeg blev aldeles overrasket ved det Billed, saaledes vil jeg nok see ud, det er forunderligt smukt jeg brød ud i Forbauselse over dette Sollys-Smigreri! - Ja De skal selv see! Glucks Opera "Iphigenia i Tauris" og Wagners "Tannheuser", hører til den musikalske Nydelse München frembød, Skuespillet derimod er meget gaaet tilbage, vor danske Skueplads staaer anderledes høit; men hvad jeg aldrig vil glemme, Glandspunktet ude, efter den smukke Afsked i Rendsborg, er mit Besøg i Oberammergau ved Passions Skuespillet; det er høist mærkeligt og minder om de indiske Forestillinger, hvor "Sacontala" jo varer en heel Dag! ogsaa her sad vi fra 7½ om Morgenen til 5½ om Eftermiddagen, og jeg holdt ud, thi det interesserede mig. Det Hele havde ogsaa noget Beslægtet med de græske Tragedier, saaledes her Choret og Chorførerne; det er utroligt at Bønder kunne udføre Sligt saaledes og dog er det Tilfældet. Sang og Recitativ blev særdeles vel givet, Dragterne vare korecte og prægtige, Sceneri og Grupper kunstnerisk ordnet. Det var hele Lidelseshistorien, fra Indtoget i Jerusalem til Opstandelsen. / Jeg havde frygtet at det maatte forarge at see et Menneske fremstille Christus, men saaledes som her var det gribende; kun pletfri Personer i Menigheden vælges til de hellige Roller; Christus blev givet af en ung Billedskjærer, en Bonde, med et særdeles ædelt Ydre, Skjæg og Haar var groet som man seer det paa Christusbilleder, han var i Lilla Tunica og violetrød Kappe, ved Opstandelsen derimod i grøn Tunica. Før hver Forestilling tager han Sacramentet og efter Skuespillet er han saa overvældet at han maa ud i Skoven i Eensomhed. Hans Fremstilling var en Indskydelse, en from Handling; han var saa gjennemtrængt af Tro at det virkede igjen paa alle Tilskuere. Jesus, Judas og Pilatus vare ypperlige, ingen Skuespiller vil saaledes kunde fremstille Christus. Scenen var i tre Afdelinger, en lukket Scene, hvor der ideligt gaves Illustrationer til Lidelseshistorien, alle tagne fra det gamle Testament; "Tobias og Engelen", "Job" og "Ester" vare udmærkede; vist 500 til 600 Personer, toge Deel i disse Grupper. Chorførere og Choret kom og gik kun i Forgrunden. Scenen selv begrændsedes af to Bygninger, det ene Huus for Cajaphas, det andet for Pilatus; begge Huse havde Altaner, hvor ogsaa Scener fremstilledes; fra hvert Huus saae man op i en Gade, og her bevægede Folket sig ved Indtoget og da Korsvandringen begyndte. Grueligt var det at see hvorledes det arme Menneske hang tre Qvarteer paa Korset og uskjønt var det at da de jog ham Spydet i Siden og der flød Blodet ned af hans Laar og Been. Vi havde Regnveir de første to Timer, siden blev det bedre Veir og ved Gravlægningen brød Guds klare Sol tilfældigt frem, og belyste Skuepladsen og de store Bjerge rundt om os. Efter Forestillingen droge Folk bort, der blev stille i Byen, som efter en Alvors Fest. Den eneste Munterhed, som yttrede sig hos Tilskuerne, var at Bønderne loe og næsten haanede Vagten, der kom at søge efter Christus i Graven, da han var opstanden. Da Vagten overraskedes, loe / Folk og raabte ganske høit "ho! ho!" Alle, de meest forskjellige Tilskuere vare iøvrigt betagne og fyldestgjorte; jeg glemmer det aldrig. De skal i illustrerede Tidende snart læse, fra mig, en fuldstændig Beskrivelse. Nu er jeg i den lille By Brunnen ved Vierwaldstadter Søen, for at være her i pension 14 Dage; Sneen ligger paa Bjergene, Skovene og Græsgangene ere saa grønne, Søen saa dyb søgrøn, Dampskibe komme og gaae; igaar da jeg stod ved Strandbreden hilsede mig en Familie ombord, det var Excellensen Tillisch med Kone og Datter der syntes glade overraskede ved at see mig her, de kom fra Luzern og vilde ned til Fluelen, men de vendte lidt tidligere tilbage og gik i Land for at være sammen med mig, de saae min lille Stue, med den storartede Udsigt og blev henved 1½ Time her før de vendte tilbage. Jeg reiser den 26de Juli til Locle i Kanton Neuchatel vil De der (før den 12 August) glæde mig med et Brev poste restante. Jeg bliver ganske vist i Locle til den 12te, men veed saa ikke endnu hvor jeg lægger Veien, Alle raade mig fra at reise til Rom, mange Fremmede strømmede fra Italien her ned i Schweitz og sige der er ikke hyggeligt at reise i det deilige italienske Land. Dersom De i danske Aviser seer nogen Slags Anmældelse fra Engeland om mine sidste Eventyr som der er udkomne, vær da saa venlig at skrive det lille Stykke af, dersom det ikke kan klippes ud af Bladet, [overstr: thi] jeg hører slet Intet om den engelske Udgave her hvor jeg er, men udkommen er den og omtalt. Hils kjærligt og hjerteligt Deres Kone, ogsaa Pigen i Huset! Seer De Boyesens, Harder og Zeuthens, fordeel da en Haandfuld Hilsener. Breve faaer jeg næsten ingen hjemme fra og efter disse længes jeg dog særdeles; i gamle Dage var Jette Wulff den kjærligt skrivende fremfor Alle, men hun er nu i det Land, hvorfra ingen Hilsener komme vi forstaae at tyde.

Vedlagte lille bitte Brev sørger De nok for, det vil fornøie Jonna at det kommer ved Dem

Lev hjertelig vel!

Deres trofast

hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 584-87)