Dato: 1. august 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

Locle, Canton Neufchatel den 1 August 1860.

Kjære Frøken Ørsted!

I Forgaars kom jeg til denne lille Bjergby, høit oppe paa Jura, hvor det er koldt, som hjemme i Octoberkulde, men jeg er i et hyggeligt Hjem hos Jules Jurgensen, Søn af den berømte Urban Jurgensen; det er nu 27 Aar siden jeg var her sidst; paa min første Udflugt til Italien, da kom jeg her med Diligenze krybende over Jurabjergenes Forgreninger, nu fløi jeg med Damp gjennem Jordens Sidebene; een Tunnel varede 7 Minutter, det var tilsidst en uhyggelig Følelse, jeg tænkte bestandigt paa om Tunnelen nu styrtede sammen og vi ikke knustes men bleve levende begravne; tilsidst følte jeg en nerveus Gysen og ved lampelyset saae de Alle blege ud her i Vognen. hvor forandret Alt! / Familien Houriet som for 27 Aar siden saa gjæstfri optog mig er død, de gamle Tanter Rosalie og Lydia som omtales i Romanen OT, ere døde. Monsieur Houriet, Kone alle tre Børn døde, mine gamle Venner her maa jeg besøge paa Kirkegaarden. Byen selv er brændt siden 1833 og jeg seer nu en stor moderne Samling af Bygninger, de grønne Bjerge der løfte sig udenfor mine Vinduer ere vel de samme, men Jernbane-Toge, i Høide oveer Taget, bruser der forbi. Locle var forrige Gang preusisk nu er det schweitzerisk. Den eensomme Mølle, jeg engang har omtalt, ligger nu næsten som i en lille By, saa mange Huse er her og hvor jeg kravlede op af Fjældet for at see ind i Frankrige er Klippen sprængt, her gaaer en magelig Vei, det er som om jeg kom her efter over hundred Aar! Hvor forandret og imidlertid, / synes jeg selv at jeg endnu er saa ganske den samme! - Jeg havde ved min Ankomst et Par Breve fra mine tydske Venner, fra Danmark kun eet, derfra hører jeg kun særdeles sjældent, dog det ene Brev var rigt og venligt, det var fra Etatsraad Thiele, som fortalte mig, blandt Andet, at De var kommet hjem igjen fra Berlin, derpaa har jeg ventet for at skrive Dem til. Jeg har jo en heel Deel at fortælle siden min Brevdue sidst fløi til Dem. Smukke Dage har jeg tilbragt i München, levet meget der med den store Maler Kaulbach, der har gjort et smukt Billed til mit Eventyr "Engelen". Hofraad Hanfstängel tog min Photographi for at give et Billed i sin Samling af "bekjendte Personer", et heldigere Billed af mig gives ikke! jeg blev aldeles overrasket ved at jeg kunde komme til at see saa godt ud, det er næsten utroligt. Nu slaaer jeg en Streg over alle tidligere / Portrætter man har f mig, hvad der imidlertid ved Undtagelse af Afskeden i Rendsborg, meest har grebeet mig, er mit Besøg i Oberammergau ved Passionsspillet, der ved sin Storhed, Uskyldighed og inderlige Tor var af en mageløs Virking; jeg har givet en Skildring heraf til Lose & Delbancos illustrerede Tidende od De har maaskee netop ved Modtagelsen af dette Brev læst samme eller vil see det, en paafølgende Søndag. De er nu i Aalborg med Deres Moder, slutter jeg af en Yttring i Thieles Brev og derfor sender jeg ogsaa denne min Skrivelse der hen, saameget mere da jeg ikke har Deres Adresse i Kjøbenhavn, skriv mig den op! Til Rom kommer jeg neppe og det er Stedet i Italien der drager mig, Alle raade mig derfra, jeg vil imidlertid blive endnu en 6 uger i Schweitz og see Begivenhederne an, maaskee gaaer jeg over Genua og Turin til Nizza og i den Anledning beder jeg Dem skaffe mig et Par Notitzer om Nizza, fra Deres Svoger, om der er noget Hotel hvor man kan boe i pension, hvad man daglig betaler og Sligt i samme Retning./ men skriv saa snart De kan; Brevet beder jeg Dem at sende til Lausanne post restante dersom det afsendes før den 15de August, men efter den tid til Genf poste restante. Da De er i Aalborg, lægger jeg et Par Ord til Frøken Bjerring ind i dette Brev, jeg tænker det vil fornøie hende at høre lidt fra mig; er De ikke saa god, at tilsende hende samme. Deres Søster Sophie, Svoger og den snart ikke lille Mathilde, sender jeg mange hjertelige Hilsener; har jeg Venner og Veninder i Deres Omgivelse da vil De udele [uddele] lignende, ligesom at ogsaa en Part komme til Kjøbenhavn til Nicolai og alle Scharlings. De skrev i Deres Brev at jeg vist maatte være særdeles rask siden jeg ikke klagede, saa vil jeg dog sige Dem at jeg har paa hele Reisen havdt Gigt i min lille Finger, saa at den er pukkelknoet og i Dag har jeg ondt i Halsen, men det taler man ikke om paa Reise, uden til dem man har om sig, de vide det, kan De tro, og det lige til Kokkepigen, fortalt i et ualmindeligt Fransk. / Ellers maa jeg dog tilføie at jeg her, ligesom hos Dickens i Engelsk, udvikler , siger man, en utrolig Færdighed i at gjøre mig forstaaelig; en mageløs Freidighed i at tale et fremmet Sprog, sætte det sammen af 30½ Glose. Her er utrolig koldt, de have i Kakkelovnen hver Dag, det vil jeg ikke, men saa sidder jeg ogsaa med Vinter Overfrakke og skriver dette. Igaar sneede det; men vi boe jo meget høit. Lad mig nu høre at De har besøgt Skagen! lad mig vide lidt fra Berlin. De har da moret Dem deilig. Thiele skriver mig til om Deres Venindes Forlovelse med Kierulf-Gottschalk, vil De lykønske fra mig, en Hilsen til dem begge To. Nu, lev hjertelig vel! Deres hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 82, 35-37)