Dato: 22. august 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Hans Peter Holst
Sprog: dansk.

Montreux, ved den østlige Deel af Genfersøen den 22 August 1860

Kjære Ven!

Allerede tidligere vilde jeg have skrevet Dig til, men i et Brev fra Etatsraad Thiele erfarede jeg at Du med din Kone og Datter var reist til Wien; nu antager jeg at Du igjen er hjemme, og uagtet jeg Intet har at meddele der kan benyttes i den berlingske Tidende, skriver jeg dog, det er et Brev kun til Dig, og om Du vil til Kone og Datter; at I have reist behageligt kan jeg tænke, og I have moret Eder: Reisen maa især have været en Oplivelse for din Kone, det er jo første Gang hun har været lidt syd paa og seet større Steder. Veiret har imidlertid ikke været det bedste, det har jeg især prøvet her i Schweitz, hvor det næsten dagligt regnede og var koldt som hjemme i September. Nu skulde jeg fortælle Dig lidt om min Flugt, Du veed hvor glædeligt jeg havde det i Rendsborg, ogsaa i München nød jeg smukke Dage / jeg levede meest med Kaulbach og hans Familie. Theatret besøgte jeg hver Aften, men det er siden Dingelsted forlod det som Intendant gaaet betydeligt tilbage, vort staaer uendeligt høit over det; imildertid hørte jeg to interessante Operaer Wagners Tannhäuser og Glucks Iphigenia i Tauris, hvor er dog især den sidste fuld af Skjønhed, Kraft og Melodi. Fra München tog jeg til Oberammergau og saae Passions Skuespillet; du har vist i vor illustrerede Tidende læst hvad jeg har fortalt herom; det var af høieste Interesse og bliver mig for alle Tider uforglemmeligt. I Schweitz blev jeg først i den lille By Brunnen, ved Vierwaldstadtersøen, hvor jeg tilbragte 14 Dage i Pension hos en meget elskværdig dannet Familie Aufdermauer. Ligeover for Brunnen veed Du ligger Rüthi, hvor Schweitzerne med Tell samledes, her skal nu reises et Monument for Schiller, der saa smukt har besjunget deres Helt; i Luzern hvor jeg oftere har været blev jeg kun kort; jeg besøgte imidlertid den døende Løve efter Thorvaldsens Model, men det ærgrer mig / altid at see, hvorledes de feilagtig har bogstaveret hans Navn, paa Foden af Klippen staaer med store Bogstaver indhugget Thorwadsen og ikke Thorvaldsen.

I 27 Aar havde jeg ikke været i Locle, den lille Uhrmagerby oppe paa Jurabjergne det var 1833 paa min første Reise til Italien jeg kom her, da gik Veien fra Neuchatel derop saa langsommelig, man brugte med Deligensen fire gode Timer, nu flyver man med Damp derop i en Time og et Qvarteer, det er den mees stigende Jernbane jeg har været paa; de andre Baner løbe dybt nede under den, Tunnel følger paa Tunnel, men er næsten en dansk Miil, meget lav og smal, man stiger dernede i den saa at der for hvert Tog som kommer maa strøes Sand at ikke Vognene skulle glide tilbage; vi vare herinde hele 7 Minutter og det uagtet vi gik med Fart, her var tilsidst høist uhyggeligt og Luften ubehagelig. Locle ligger 3000 Fod over Havfladen, vi havde daglig kun fire til fem Graders Varme; Byen er afbrændt og igjen bygget op siden jeg sidst var her, før brugte man en Timestid til at naae ind over den franske Grændse nu ere Klipperne sprængte, en bred Kjørevei fører i fem Minutter derind, her er høist / romantisk, den lille By Brouet, ikke langt fra Doubfaldet, ligger deiligt. Alle mine gamle Venner, fra sidst jeg var her, laae nu i Graven, de to gamle Tanter Rosalie og Lydia, Hr Houriet og Kone, som forrige Gang gjæstfrit modtoge mig, Alle døde, paa Kirkegaarden maatte jeg søge dem. Ellers havde jeg det hjemlig og godt hos vor Landsmand Jules Jürgensen, der ved sin Virksomhed er berømt, som Faderen var det. Han var saa lykkelig ved igjen ret at tale Dansk med en Ven en Landsmand, høre fortælle om Hjemmet alle gode danske Egenskaber lyste frem hos ham; han er iøvrigt gift har voxne meget begavede Børn. Hans Virksomhed og de mange Forbedringer han har gjort i sin Kunst paaskjønnes og i Mængde gaae hans Uhre til Paris og Amerika. Derovre vil Landsmændene finde paa disse ved hans Navn, ikke Locle, men Kjøbenhavn, saaledes begyndte han og saaledes vedbliver han. Her saae jeg ellers det nye i Paris udkomne "Dictionaires des Contemporains" de Vapereau, hvori ganske mærkværdig udførlig findes om næsten alle Dygtigheder i Danmark. Din Forfatter Virksomhed er smukt og udførlig synes mig gjengivet, Paludan-Muller / Heiberg, ja selv fra vort Theater nævntes og omtales nogle Personer saaledes Fru Heiberg, Professor Nielsen og Kone. Jeg gjør Dig opmærksom paa dette Lexicon, der har taget saa særdeles Hensyn til vort Land. Thiele, Collin, Hartmann, ja saaledes hver jeg søgte, fandt jeg; Du skulde dog faae fat paa det og omtale samme. Fra Engeland hører jeg at mine "Eventyr og Historier" gjøre særdeles Lykke, de skulde i the Athenæum være meget vel omtalte; dersom et eller andet af vore Blade har meddelt noget deraf, da klip det ud og lad mig faae det i et Brev, et saadant glæder jeg mig til i Løbet af tre Uger fra Dato og Brevet sendes til "Genf poste restante". Den 13 August reiste jeg fra Locle gjennem den smukke Travers Dal, som Rousseau har beskrevet; tre Dage blev jeg i Ouchy, Havnen for Lausanne; her boede jeg i Hotellet "Ankeret" og netop hvor Byron har boet og Digtet sin Sang "Chillon". Her ved Genfersøen fik jeg den første Sommervarme, jeg har ret solet mig kan Du tro, uagtet Aftenen begynder at blive kold. Nu er jeg heelt nede ved den østlige Ende af Genfersøen ved Montreaux i en lille Bondeby Vernex, berømt nok ved Rousseaus Heloise, som jeg ikke kjender, jeg har herfra kun en halv Times Vandring til Chillon, den hele Egn er næsten italiensk. /

nede fra den graablaa Genfersøe løfter sig Maismarker og Viinhaver, høiere oppe voxer hele Skove af Valdnødder og ved Bøndernes Huse Figentræer og Laurbær; de røde Granatblomster skinne fra det mørke Løv, Græsset er grønt og seer ud som et Fløiels Tæppe. Sneen ligger paa de savoiske Bjerge og idelig lyder, som Kanonade Springning af Klipperne hvor Jernbanen skal gaae for at fortsættes over Simplon. Jeg bliver her kun til paa Løverdag, da reiser jeg til Genf hvor jeg tager Pension [overstr: hos] nogen Tid, for at faae lidt mere Øvelse i Fransk end jeg for Øieblikket har. I Locle var det en god Skole for mig daglig at maatte tale Fransk men her hvor jeg boer har jeg kun Engelændere om mig og maa tale Engelsk, hvilket ikke er min Hensigt med Opholdet her ved Genfersøen.

Hils hjerteligt Høedt, han har vist været en behagelig Reisekammerat. Siig mig lidt om hvad I saae og hvor langt Reisen gik. Nu Lev vel! Gud glæde og velsigne Dig og dine kjære, hils din Kone og Datter. bær over med dette noget afjagede Brev.

Din hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 944-49)