Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 26. august 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Ida Koch
Sprog: dansk.

Lausanne den 26 August 1860

Kjære Fru Kock!

Netop i Dag har jeg været tre Maaneder hjemme fra og mere følt en nordisk vaad, kold Sommer end en sydlig [Varm rettet til:] varm; tak for Deres velsignede Brev, det kom til mig i Locle, hvor jeg tilbragte fjorten Dage. Det var 27 Aar siden jeg sidst besøgte denne By, siden den Tid var den afbrændt og igjen bygget op i større Stiil, men alle mine gamle Bekjendter vare borte. Hr Houriet, som saa gjestfrit modtog mig var død, hans Kone død, begge de prægtige gamle Tanter døde, jeg maatte søge deres Grave; men ret hjerteligt blev jeg modtaget af min Ven Jules Jurgensen der har en stor Uhrfabrik og hvis Uhre gaae til Paris og Amerika i store Forsendelser, paa dem alle sætter han "Kjøbenhavn" og ikke Locle, hans Hjerte hænger ved Hjemmet, uagtet han har nu fire voxne Børn og er Bedstefader, alle tale de fransk og Konen er fra Geneve. Her var meget koldt heroppe, jeg maatte een Dag have i Kakkelovnen, Sneen faldt og daglig var det hver Morgen kun 4 Graders Varme, men Locle ligger ogsaa 3000 Fod over Havfladen. Herop kommer man paa Jernbane, det er den største Høide jeg endnu er naaet ved Damp. Veien gaaer i Zikzak og eengang maa Pasagererne stige ud da Locomotivet spændes fra den ene Ende af Toget og et nyt, i ganske modsat Retning, spændes til paa den anden Kant. Tunnel følger Tunnel, een af disse er er henved en dansk Miil, og det var ganske uhyggeligt at blive der inde i Mørket hele 7 Minutter; Klipperne mellem Locle og Frankerige ere sprængte og en beqvem Vei fører i fem Minutter ind over Grændsen, her er det interessante Doubfald. Neuchatel Avisen; der udkommer paa Fransk fortalte smukt om mit Ophold i Locle og citerede det nye franske store Lexicon, hvori jeg beæres med at sammenlignes i Ironi med Voltaire, ingen ringe Compliment fra Franskmænd. Mine sidste Eventyr og Historier / komme nok snart ud i Paris, den engelske Udgave har vundet stort Bifald i Engeland, the Atheneum udtaler den meest glimrende Roes, det undrer mig at høre at intet af vore danske Blade har omtalt den særdeles Hæder hvormed min Bog er overvældet. Den tydske Udgave er nu ogsaa udkommet, jeg sendte Kong Max af Bayern et Exemplar og fik i Locle et meget naadigt Brev fra ham, han havde, under sit Ophold i Gräfenberg, læst Bogen. Fra Locle gikj eg til Ouchy, Havnen for Lausanne, boede her i Hotellet: Ankeret, hvor Byron boede da han skrev sin Fangen i Chillon, herfra, efter et Par Dages Ophold gik jeg til Montreux, hvor jeg i den lille Flække: Vernex blev en otte Dage i Pension. Her var særdeles smukt; store Grædepile hang deres Grene ned i Søens dybe grønne Vand, Savoyens vilde Bjerge laae med Snee ligeover for; jeg boede i et lille Bondehuus omgivet af Laurbær og blomstrende Granater; et herligt Figentræ, af Størrelse som vore Æbletræer, stod paa Gaden udenfor og herfra var en Vandring paa en halv Time til Chillon. I Pensionen vare mange Engelændere og Tydskere, som da de erfarede hvem jeg var, ret hjerteligt kom mig imøde, kun en Kieler, talte aldrig til mig, hilse de mig ikke. Engelske og Tydske fulgte mig igaar om bord, da jeg reiste derfra og et Par svenske Damer bragte mig Roser og Laurbær, den unge Hr Hoppe fra Kjøbenhavn, Søn af Lægen, boede her i Montreux og var ogsaa med ved Afreisen. I Lausanne er jeg kun til opad Dagen, for at ordne mine Brevsager at alle Breve som indtræffe her kunne sendes til mig i Geneve hvor jeg haaber at være i Eftermiddag Klokken fem, der skal dette Brev blive sluttet.

Geneve den 28 August 1860.

Nu er jeg allerede paa anden Dag her i Geneve i Pension hos Madam Achard, hvor jeg er sammen med en Deel Engelændere og Amerikanere, men kun een Franskmand; jeg har to smaa nydelige Værelser med Balkon ud til Søen, betaler daglig 8 Frank for Logi, Frokost og Middag, det er just ikke billigt, i Montreux havde jeg det for 5 Frank, men alt er dyrt her i dette schweitzes / Paris, jeg bliver her i det mindste fjorten Dage, for at øve mig i at tale Fransk, jeg mangler jo al Øvelse; det vil imidlertid da udfolde sig i Italien, ogjeg seer omjeg kan have Lyst til at overvintre i Rom, ellers gaaerjeg herfra rimeligviis over Turin og Nice til Paris, og det kan være mueligt at jeg mod Julen er hjemme, dog ønsker jeg helst at overvintre ude. De skal imidlertid nærmere høre om mine Planer, og deiligt var det om De i Løbet af 14 Dage, senest tre Uger, skrev mig et Brev til "Genf poste restante." Det maa ret have været en Glæde for Dem at have havdt alle Deres Børn om Dem. Da jeg havde skrevet Ovenstaaende, blev jeg afbrudt [af rettet til:] ved et Besøg af Genfs betydeligste Poet Blanvalet, der har læst paa Engelsk og Tydsk mine Skrifter, han har stor Kjærlighed for disse og saaledes Venskab for mig, han førte mig strax med sig ud paa Landet til Frokost hvor jeg gjorde flere Bekjendtskaber, kjørte saa til Genf til hans Boghandler, fik der i Foræring hans to seneste Digtninger. Boghandleren havde mit Portræt og var fuld af Opmærksomhed, paastod at mit havde en god Klang over Frankerige, som dog ikke er Tilfældet, man begynder at kjende mig. Mr: Blanvallet vilde oversætte "Kun en Spillemand« paa Fransk, det er en forunderlig Lykkestjærne der staaer over mine Skrifter. Ved min Hjemkom[st] her i Geneve stod til mig fra Venner i Locle nogle Flasker Malaga og Xeres som Viin Bouquet; De seer at jeg saaledes ogsaa her møder Udtryk af Hjertelighed og Godhed. Det er mig næsten som en Drøm al den Naade vor Herre lader strømme over mit Liv, maatte det kun forundes mig at skabe en Digtning, der blev varig og fortjente den Adgang som aabnes mine Skrifter i alle Verdens Lande. Hils kjærligt Deres Sønner, Sønnekonerne og Deres Broder med Familie. Til Conferentsraad Hauch skriver jeg snart til Tak for den venlige Hilsen han sendte mig gjennem Dem og Ingemann. Nu er vel Fru Hauch tilbage fra Schweitz[;] det ville have glædet mig meget omjeg havde mødt hende og den unge Hauch, de var jo begge i Brunnen, havde de nævnet mig der i Hotellet, de vilde have fornummet hvilke Venner jeg der har.

Lev hjertelig vel.

Deres inderlig hengivne H.C. Andersen. /

[Udskrift:] Fru Conferentsraadinde Kock - født Wulff.

Ny Kongensgade N° 229 i Kjøbenhavn

(H.C. Andersen).

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 245, billed 6652-58)