Milton Abbey. August 29. 60
Kiære Herr Professor,
Jeg blev særdeles behagelig overrasket ved at modtage Deres kjærkomne af 15. ds.; skiøndt jeg husker ikke mere Stedet, thi Datum har jeg afklippet og sendt tilligemed Underskriften til min Nabo, Lord Portman, da hans Gemalinde fortalte mig, at Mylord havde læst med saa megen Interesse Deres sidste Værk, og bragte mig til at rødme, ved at nævne den til mig saa særdeles hengiven giorte Dedication! Jeg forklarede hende, at hvor kjær end Forfatteren var mig, saa havde hans Partiskhed for mig giort, at han havde roest mig langt ud over min Fortieneste. - Jeg stod just og holdt denne Samtale over en Grav her, hvor jeg med 7 Mænd har gravet paa udi 3 Dage uden at faae noget Udbytte af Urner (saaledes som jeg fik forrige Aar) til Dato, men saa mange Flintesten, at jeg kan bygge 2 Huusmænds Huse deraf, som ogsaa vil staae D. V. til næste Foraar, saa at det vil blive antiquet-moderne Huse, skiøndt at bygge dem i Celtish Form vel knap vilde taales af den fattige Huusmand. De seer, at jeg efterligner vor allernaadigste Konge i at gaae efter Oldsager, mine ere desværre altfor primitive, thi de gaae 2 a 300 Aar tilbage før C. Jesum og give derfor ingen Ringe, etc., men kun Flintesteen. Lille David fra Dumbarton er min Adjudant, men han er bleven til en Goliath, for han er 6 Fod 4' og en herlig Fyr. - Maaskee næste Aar han gaaer at fange Lax i Lapland som hans Brødre og [paa] Hiemveien giæster Kbhvh. Sønnerne holde meget af Historien fra Klitterne og Anne Lisbeth. - Jeg har læst Deres Bog med megen Glæde og [constaterer,] at De endnu vedligeholder Ungdommens fulde Friskhed. - Deres Ven Dickens er i England, for jeg lod forespørge fra Contoiret, og i the Office af hans Ugeblad All the year round sagde man, at Brev til ham vilde finde ham der. - Jeg er i denne Tid her paa mit Gods. Jeg bestræber mig at leve i Eftertiden i Steen og Mursteen, men da jeg har seet et Palais bygges og igien nedrives, saa gaaer min Mani ud paa at bygge hvert Aar 10 a 12 dobbelte Huusmandshuse paa det Solideste. Saadanne beskedne Bygninger rives ikke ned, thi de betale sig ikke og ere kun at ansee som Velgiørenhed, men skiøndt jeg ingen Tak faaer af Efterverden, saa ville disse mine Bautastene staae i deres beskedne Former, mens Deres Runer ere ristede ind mellem Sagaer, der ville staae, saalænge Poesien slaar i Menneskenes Hierte, ved at kalde dem fra Egoisme til Erkjendelse af Alt Ædelt og Alt Guddommeligt. Men naar man ikke kan være den store Digter imellem Verdens Storheder, saa maa man være tilfreds med at være Bondehyttebygger. For Resten har jeg i Sinde at udsmykke skiØnt etdeiligt Herrens Huus, som jeg mindes er næsten saa stort som vor største Kirke i Kbhvn.
Saaledes har jeg givet Dem en Beskrivelse af min Virksomhed, der for Resten ogsaa finder sin største Fylde i Cityen, Jeg maa derfor blive i Londons Nærhed, og naar De nogensinde vil komme til Roehampton ved Themsen, 7 Mile fra London, saa skal De faae et hyggeligt Værelse, skiøndt den milde, venlige Aand, der sørgede for Alle, nu i 9 Aar har været unddraget mig. - For Resten er jeg bange, at jeg har været altfor udførlig i at snakke om mig selv. Fra Fru Jerichau navnlig har jeg ofte hørt om Dem. Skade, at De ikke kom til Italien. Det er imidlertid en Overgangsperiode, som, hvor interessant den er for Menneskeheden, dog er vel materiel til at give Digteren den Modtagelse eller Roe, som er nødvendig for at give os en anden Improvisator, der dog altid bliver Deres Mæsterværk.
Jeg vidste, at De var paa Reise, derfor takkede jeg kun Bentley for Bogen, men nu engang tusind Tak, at De paa saa herlig en Maade har tænkt paa Deres aldeles hengivne og Agtelsesfulde
Hambro.
Min Pen er skrækkelig daarlig, bare De kan læse mig.
S. T. Herr Professor H. C. Andersen, Ridder af flere Ordner, Gent
