Dato: 5. september 1860
Fra: Adolph Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 5 Sept 1860.

Kære Professor!

Jeg læste for et Par Dage siden Deres Brev til Jonna; og blandt mange andre Ting deri, som fornøiede mig, var der Et, jeg var selvkjærlig nok, paa Danmarks og paa denne Kredses Vegne at glæde mig over, og det var Deres Tilstaaelse af; at De længes. Ja det begriber jeg saa godt; hvormeget Udlandet end paaskjønner og forguder Dem, De vil dog al tid føle, at det kun er af Danmark, De er Kjød og Blod. Jeg kom til at tænke derpaa, da jeg i Forgaars i Holmens Kirke ved Heibergs Begravelse hørte Martensenssrnukke Udvilding af Forholdet mellem Digteren og hans Fædreland; hvorledes Fædrelandet ei kunde undvære Digteren, for saa sank det ned i Raahed og materielle Nydelser, men hvorledes Digteren heller ikke kunde undvære Fædrelandet, ligesaalidt som Sangfuglen kan undvære Træet. - Martensens Tale maa De læse; - han talte ogsaa saa smukt om, hvor dansk H. havde været som Digter. - Denne Jordefærd betog mig i høi Grad, baadeden fyldte Kirke, Hertzs Sang og Martensens Tale. Bladene have givet Beskrive1ser deraf, og jeg antager, De seer danske Blade, saa jeg vil ikke gjentage det. Bjørnstjerne B. sad i Stolen bag mig; og syntes ligesaa optaget, som jeg troer, alle andre var; Han har skrevet et langt Digt over Heiberg i Fædrelandet, men jeg forstaaer det ikke; det er ikke Sprogets Skyld, thi det er i rigtig dansk eller norsk Skriftsprog, hvilket bestyrker det, der blev sagt mig i Norge, at han oprindeligt skriver Alt saaledes, men at det derpaa af Andre bliver oversat i Norsk-Arabisk. - Hauch har skrevet et ret net Digt over Heiberg, men forresten har vi faaet en Syndflod af Vers fra Dilettanternes og Smaapoeternes store Hær; de myldre nok frem nu, da Tugtemesteren er borte! Fru Heiberg er meget nedtrykt; Mange troe, at hun ikke spiller i Vinter.

Med litteraire Frembringelser er det meget tyndt; jeg læser gamle Sager; Theatrene ere begyndte, det kgl. med »Modsætningerne«, originalt anonymt; som Theodor nedriver til det Dybeste, men andre finde at indeholde endeel godt, formet med en mærkelig Ubehjelpsomhed; Thiele troede, det var af Scharling, da det skal minde meget om »moderne Christendom«. Casino har ogsaa leveret en original Anonymitet; »Det er godt gjort«; den saae jeg, og kan attestere dens grundige Keedsommelighed; hvorfor det naturligviis er døbt: »det er skidt gjort«. W. Wiehe gjør megen Lykke paa Casino. - Det kgl. Theater synes slet ikke at have gjort Andet for et Repertoire, end Indstuderingen af »Modsætningerne«, saa det antages at maatte ride paa gamle fortærskede Sager; Berner siges at være den, som er Chefens æstetiske Consulent, men det er vel sædvanlig Theatersnak. - Theaterlægen staaer det for Øieblikket heller ikke godt med; da han i flere Dage har lidt af en Byld paa Halsen, saa at han igaar Aftes endog maatte blive hjemme fra Forestillingen.

- Denne Kreds, - Deres egen -lever i det Hele ved det Gamle; Ingeborg har i længere Tid været paa Christinelund, hvortil Viggo ogsaa reiste i Forgaars; han har en Maaneds Forlov, og har gjort en 14 Dages Fodtour idet nordlige Sjælland; Valdemar og Pauline; have faaet nok en Søn, men desværre har P. faaet sin gamle Sygdom efter Barselsengen, saa hun nok kommer til længe at holde Sengen ; Valdemar er bleven Interessent i Papirfabrikken, han bestyrer, ved at have kjøbt Actier til Beløb 1/8 af Anlægs Capitalen; han har gjort et Par meget anstrængende Jagtreiser efter Ulve, Rensdyr og Bjørne, men uden at komme dem paa Skud. - Min Svigerfader er, Gud være lovet, rask, og i ganske godt Humeur; Ungdommen blomstrer, men Sommeren er kun daarlig. Siden Høstens Begyndelse har det været en, sjeldent af et Par Dage afbrudt, Regnperiode; jeg har aldrig oplevet et saadant Aar, og som Følge deraf kan den umaadeligt rige Afgrøde, der iaar staaer paa Marken, enten ikke bjerges, eller kun i daarlig Tilstand, og Meget er allerede fordærvet; Stampe, som aldrig paa sin Gaard har seet saa riig en Afgrøde, som iaar, er nærved at tabe Modet; - det ikke alene regner saagodtsom dagligt, men Regnskyllene ere tidt af en saadan Styrke og Vedholdenhed, at Marker paa lave Steder ere forvandlede til Søer, hvori Sæden enten svømmer, eller staaer som Øer i Have. - Ved Ribe har tilmed været en Vandflod, som har druknet endeel Creaturer og Faar, og den evige Regn har gjort, at mange Vandløb har dannet sig og skaaret sig Løb. - Har man i flere Aar været ængstelig over Tørken, saa er der nu kommet Vand nok! Ja i Sommer havde De med Grund kunnet klage over Climatet, om De havde været hjemme; men det er nok eens over hele det Nordlige Europa, ja selv i Böhmen skal der kun være 5-6 Graders Varme, saa de Reisende maae gaae med Vintertøi, og i Viinegnene i Frankrig er Druen ikke længer fremme, end den pleier at være i Juli, saa der ventes total Misvæxt. --

I politisk Henseende har her været saa stille i denne Sommer, som jeg ikke i mange Aar har oplevet det; det kommer vist af, at Tyskland maa passe paa Vest og Syd, og derfor maa lade den lille Nabo i Nord have Fred saalænge. -

d. 6 Sept.

Fru Heiberg er blevet paa Bonderup, Fru Martensen er reist derud for at gjøre hende Selskab. - Subscriptionen til Frederiksborg Slot er nu halvtredle Tønder Guld. - Canalen om Holmen er nu opfyldt et Stykke forbi Theatret. - Nei det er dog alt for galt, at jeg skal opvarte Dem med Efterretninger af den Natur, men det kommer af, at jeg ei kan levere interessantere, saa stille og roligt er her; - og det er jo i Grunden en Lykke. - Vinter-Sessionen er i fuld Anmarsch; 4 Theatre spille - Levinis paa Vesterbro er det 4de - og efterat Circus Rentz, der i denne Vinter-Sommer har været Kjøbenhavnernes Trøst, er sluttet, er der nu Udsigt til i Nov. at faae Halvorsens beredne troup fra Klingenberg i Christiania herned; - det bliver pikant, thi Kätchen Rentz, hvis Flugt til Norge har været et af Tidens Themata, er engageret ved den, tilligemed sin Mand Godefroy, egentlig Schærfig; De har vel erfaret denne interessante Begivenhed af Bladene?

- Hvor gaaer det med Eventyr og Historier? Kommer Aanden ikke over Dem? Poesien holder Hungersnød her; denne Tidsalder kan jo ei frembringe nogen Digter; begribeligviis maae derfor de Digtere, vi endnu have fra Digterperioden, gjøre Fyldest for Nutidens Impotents, at det ikke skal gaae os, som Martensen sagde, at vi ikke skulle blive Barbarer. - De kan see, jeg har speculeret i Deres Længsel efter Hjemmet, under andre Omsth: kunde jeg ikke vente, at denne lange Epistel med saa kort Indhold skulde blive læst af Dem; De maa tage til Takke med den gode Villie.

Deres hengivne

Drewsen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost