Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 15. september 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

Geneve den 15 September 1860.

Kjære Frøken Ørsted!

Nu har jeg været tre Uger i Geneve og i al den lange Tid ikke skrevet Dem og Deres Moder til, det synes en Uret, men De vil tilgive mig naar De hører at jeg har følt mig saa forunderligt afficeret, nerveus og sygelig, at jeg ikke kunde paa Papiret leve sammen med mine Venner; dette Befindende har meget ligget i Uvisheden hos mig hvor jeg skulde tage hen og overvintre; det var mit høieste Ønske at være i Rom, men at gaae til Italien, under det Røre der nu er, raade Folk her mig fra og jeg selv veed at jeg ikke vil føle mig hyggelig. I Milo [Milano] er jeg bange for at kjede mig, da jeg jo ikke tør regne paa at vor Herre giver mig een eller anden større Digning der kunde beskjæftige mig; til Dato har jeg Intet skrevet; at gaae til Spanien tænkte jeg paa, men jeg kan ikke Sprog nok til at reise / der og mere og mere erkjender jeg at Naturen ikke, som i mine første Reiseaar, kan være mig nok, jeg maa leve med Menneskene. Paris har aldrig fyldt mig, der har jeg ikke kunnet groe fast som i London, drive omkring fra det ene Theater i det andet kunde blive ret afvexlende, men jeg seer ikke ret Udbyttet, altsom heller ikke Paris synes mig hjemligt. Tydskland vil jeg ikke overvintre i, altsaa hvad er fornuftigst tilbage - at reise til Kjøbenhavn, blive der i Vinter, see til hvorledes Italien gjennemgaaer sin Krise og da i et følgende Aar, om Gud giver mig Lyst og Kræfter, flyve derhen. Til jeg kom til dette Resultat, er det ellers smukke Ophold i Geneve gaaet i Grublen og Ildebefindende. Ellers har jeg mødt her en Opmærksomhed, en Godhed der overraskede mig, det er som om det fransktalende Schweitz kjendte mine Skrifter, Aviserne her have mældt min / Ankomst, fortræffelige dygtige Mænd have søgt mig og indført mig i deres Familie, man har gjort Landparties [det står der!] og Selskaber for min Skyld, mine sidste Eventyr vil her komme ud i en fransk Oversættelse hos den bekjendte store Boghandler Cherbuliez, det var en Skam at klage paa Omgivelsen. Jeg er i Pension hos Madam Achard, een af de bedste Pensioner her, og er omgivet af Amerikanere og Engelændere, der sige mig mange Behageligheder og glædes ved mine Skrifter, men indefra maa Glæden komme, og den vil jeg nu søge nordpaa. De og Deres Moder vinde vel ogsaa at det er rigtigst at jeg kommer hjem til de gamel trofaste Venner, naar jeg har Trang dertil. Imorgen, om Gud vil, gaaer jeg til Bsel og Stuttgard, siden over München, men jeg beder Dem at dersom De i Løbet af 10-12 Dage skrive mig til, da at sende Brevet til Augsburg poste restante; det vil gjøre mig godt at faae et venligt Brev fra Dem og høre hvad De siger om / min Hjemfarts Plan. Nu skal De høre om min Udreise, fra det Tidspunkt jeg sidst skrev dem til det var i Locle, hvor jeg blev en fjorten Dagsdtid og i disse havde jeg daglig hver Morgen kun mellem 4 og 6 Graders Varme, saa jeg ret længtes efter Sommersol, men den har ikke været synderligt at finde her i Schweitz i dette Aar; fra Locle gik Reisen gjennem den deilige Dal Travers, hvor Roussous har levet og digtet, her fra Jurabjergene, seer jeg som i Fugleperspectiv et Par af Schweizs Kantoner, hele Alpekjæden og Neuchattllersøen [Neuchatel-søen], og Genfersøen. I Ouchy, Forstaden til lausanne blev jeg et Par Dage, i det Hotel hvor Byron skrev sin "Fangen i Chillon", men selv fik jeg ikke en Idee, dog deiligt varm Solskin og dette nød jeg siden en otte Dage, ved Søens østlige Bred i Vernex; her er aldeles italiensk natur; Figentræer store som vore Æbletræer voxe udenenfor Bønderhusene; mægige Grædepile hælde deres Grene ned i den blaa-grønne Sø, fra hvis Bred strække sig Viinhaver og Maismarker heelt op til de mægtige Grupper af / Valnødtræer som løfte deres skyggefulde Kroner. Her fra besøgte jeg oftere Chillon der ligger paa en Klippe ude i Søen. De sneebedækte piemontesiske Bjerge med Sneetoppe slutte Panoramaet. Et Par danske mødte jeg her ogsaa Svenske, Veiret var deiligt, men fra jeg tog til Geneve blev det med eet Efteraar, Regnen strømmede ned, Floderne rundt om er traadte over deres Bredder, stor Jammer hører man, Nordvinden blæser saa at jeg gaaer i Vinterklæder, det er næsten lidt for galt. - Deres Svoger Professor Scharling haaber jeg at gjenfinde bedre end da jeg saae ham sidst, Alle i Hjemmet glæder jeg mig ret til at gjensee! Hils kjærligt Hver i Deres Familie, Deres Broder, Søstre, Alle, Alle! - Et lille Brev lægger jeg ved dette, De er nok saa venlig at lade det besørge, Og nu Glæde og Velsignelse i Hjemmet, der trives dog bedst mit Digtertræ, og der er jeg jo ret velkommen.

Hjerteligst

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 82, 37-39)