H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Mathilde Ørsted 7. januar 1861

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 7. januar 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 7 Januar 1861.

Kjære Frøken Ørsted.

I Fredags Aftes kom jeg her til Byen, efter at jeg paa Basnæs to Nætter ikke havde sovet for Tandpine; jeg vilde imidlertid ind til Byen for at være hos gamle Collin den 6te Januar, men, den kolde lange Tour, den langsomme Fart, selv paa Jernbanen, forhøiede Tandpinen, og jeg maatte strax i Løverdags sende Bud efter Lægen, i det jeg havde stærk Vunde-Feber, han bød mig blive hjemme, dog var jeg til Middag igaar med gamle Collin og tog saa hjem igjen for at søge Sengen; i Dag er det betydeligt bedre, men jeg indseer nok at jeg endnu ikke imorgen kommer op i Byen og hen til Dem og Deres Moder. Derfor dette Brev. Vil Gud kommer jeg Onsdag Middag, og betids eller slet ikke. - Jeg har fra Stuttgart og München faaet smukke Julegaver, fra Genf en fransk udgave af mine Eventyr. Med min ny Bolig er jeg ikke utilfreds, men det er jeg med Opvartningen og Forpleiningen i disses Lidelses Dage.

Nu et glad og lykkeligt Nytaar. Tak for Deres hjertelige Brev, det rørte mig, som enhver Mindelse om Deres velsignede her savnede Fader. Mange Hilsener til Deres Moder, Broder og dem af Familien de senest seer.

Deres hjerteligt hengivne.

H. C. Andersen.

E.S.

Jeg boer paa Hjørnet af Toldbodgaden og Garnisions Plads No 22 i Stuen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 82, 45-46)