H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Mathilde Ørsted 10. juli 1861

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 10. juli 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

Turin 10 Juni 1861

Kjære Frøken Ørsted!

Hjertelig Tak fordi jeg fik Brev fra Dem, jeg længtes meget derefter, men just Deres Brev har brugt længere Tid end noget andet da De havde betegnet det at gaae over Triest, det brugte paa denne Vei ti Dage istedetfor syv og naar man ret længes efter Breve er tre Dage en lang Ventetid. Gid at De og Deres maatte faae at see alle de Herligheder jeg nu har gjenseet; Rom er og bliver dog Byernes By! Peterskirken synes at voxe for hver gang man kommer der, Collosæum overvælder ved sin Storhed. "Onkel Peppo" laae endnu paa den spanske Trappe; men Nyt var Gasbelysning, den livlige militair Musik, de mange Soldater og Forskjønnelsen af Promenaden paa Trinita di Monte hvorfra man seer ud over det halve Rom med Peterskirken og Tiberen, som til Villa Borghese hvor Akasierne blomstrede og Grædepilene hang med deres lange grønne Sløer. Hele Promenaden er smykket med Statuer og Buster af Italiens berømte Mænd, Laurbær Aloer, Palmer og Cacter voxe rundtom. Jeg gjensaa min Ven Kückler der er blevet Munk i Klostret della Ventura, som ligger paa Keiserborgens Ruiner og har den deiligste Udsigt over Rom til Albaner og Sabinerbjergene; han tog mig om Halsen, kyssede mig og sagde paa gammel Viis "Du", men i Munke-Kutte var han, havde Sandaler og Tonsur. Det gamle prægtige Humeur, det han havde ved mit første Besøg i Rom, da vi begge vare unge lyste ud af hans Træk, han var meget lykkelig. Frøken Kjærulf traf jeg netop endnu i Rom, og kjørte siden engang ud til Arizzia og besøgte hende, hun var meget elskværdig og bevæget var hun ved Afskeden, da hun bad mig hilse kjære Venner i Danmark og der blev De, Deres Moder og Familie særdeles nævnet. Digteren Bjørnstjerne Bjørnsen, var den jeg i Rom meest omgikkes med han sluttede sig strax til mig, var saa hjertelig og høist elskværdig; han var en ægte Digter-Natur og ganske anderledes omgjængelig end man havde sagt i Kjøbenhavn; han arbeider for Øieblikket paa en Tragedie Sigurd Slemme, jeg kjender fra ham selv, Indholdet der er høist interessant og genialt tænkt. Det var mig ordentligt tungt efter en Maaneds Forløb at forlade Rom, men Heden tog saa voldsomt til at jeg var aldeles ødelagt af den, jeg maatte afsted og kommer vel aldrig mere igjen til det herlige Rom.

Gjennem hele det nye Italien reiser man saa deiligt frit og behageligt som i Engeland, kun Pavestaten har alle de Besværligheder der kjendes fra gammel Tid, man maa have Lov at komme i Land fra Dampskibet, Lov til igjen at slippe bort, fremstille sig paa Poletiet, levere sit Pas af paa Jernbane, som Opholdskort og saavidere i det Uendelige, den Brænding af Plager maatte jeg igjennem for at komme fra Civitta-Vicchia til Rom og nu igjen den samme for at naae Civitta-Wecchia. Dampskibet var overfyldt, Collin og jeg maatte hele Natten ligge paa Dækket, men Veiret var godt, og næste Morgen naaede vi Livorno. Den anden Juni feirede Italienerne deres National-Fest, iaar det første Aar, og jeg var just da i Florentz; Byen her var ved brogede Lamper et heelt Ildhav, Folk dandsede, Faner vaiede i Alle Taarne og Broer lyste i Ildcontourer. Fra Florentz, hvor vi bleve fire Dage, gik vi til Lucca, en complet sovende By, en gammel Jomfru der har lagt sig paa den grønne Eng; Fra Livorno begyndte en Pinsels Nat, Skibet til Genua var ogsa overfyldt, Søen i voldsom Bevægelse, stormende Veir og jeg uendelig søesyg, saaat jeg neppe kunde gaae da jeg naaede Genua, her var netop Efterretningen om Cavours Død, indtruffet, Alle grebne af Bedrøvelse; for at see Begravelsen tog Collin og jeg næste Morgen her til Turin, men Cavour var allerede begravet Aftenen forud. Nu have vi været her to Dage, i Eftermiddag tage vi til Mailand og derfra gaaer det til Lago Maggiore og ind i Schweitz; vil De glæde mig der med Brev "Lausanne poste restante". Af Natur Skjønhed er imidlertid paa denne Reise Via della Cornice, Veien mellem Nizza og Genua det Skjønneste jeg har seet. Citroner og Roser vældede frem, Palmer stode i store Grupper, ja en heel Skov saae jeg og saaledes har en stadig Afvexling af Sydens Fylde og meest vilde Natur tæt ved det rullende Hav. Fortæl Scharlings hvor henrykt jeg er over Via Cornice. Nizza var en smuk og billig Stad at leve i, gjerne kommer jeg der igjen. Nu hilser De kjærligt Deres Moder, Brødre og Systre, De viser ogsaa den Venlighed at sende paa Posthus vedlagte Par Ord til Frøken Bjerring, som jeg veed at jeg forvolder en Glæde ved at give et Brev; men et saadant er jeg lidt uvis om finder Aalborg, derimod feiler ikke et Brev der gaaer til "Copenhagen" det gjør Deres og derfor dette Bilag. Nu lev hjertelig vel. Deres hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 82, 49-51)