Dato: 11. august 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Ida Koch
Sprog: dansk.

Maxen den 11 August 1861.

Kjære Fru Kock!

Paa denne min Reise harjeg aldeles ikke hørt ha Dem; i Mai sendte jeg et Brev fra Rom, De vil have modtaget det og jeg veed at om De ikke skrev igjen, var jeg dog venlig i Deres Tanke, senere burde jeg have sendt endnu nogle Ord,jeg veed jo at det glæder Dem at vide hvorledes jeg [færdedes rettet til:] færdes, men Dagene fløi hen, Ugerne fløi hen, Reiselivet var saa bevæget og under dette selv, har jeg, som aldrig før været mærkværdigt flittig. De veed at jeg ellers aldrig paa Reise følte mig oplagt til at give nogen Digtning; kun Begyndelsen af Improvisatoren [begyndtes rettet til:] blev til i Rom, og i fjor skrev jeg i Montreux det lille Eventyr: Sommerfuglen; paa denne Reise derimod har jeg i Rom digtet en Historie: "Psykken"«, og i Florentz et Eventyr "Sølvskillingen" og endelig i Schweitz begyndt og her i Maxen fuldendt et større Eventyr: Iisjomfruen, der, troer jeg, giver et klart Billed af Alpe-Naturen. / Jeg glæder mig til at læse det for Dem og Deres naar vi nu snart samles i Hjemmet. Det er især den storartede Natur jeg har forsøgt at give, mangen deilig Erindring har jeg dog endnu som ikke lod sig der indføre, saaledes fra Besøget i det fransktalende Fribourg, hvor den mægtige Hængebro, næsten doppelt saa høit som Rundetaarn, er spændt over Dalen i en Strækning som hele Deres Gade, ja maaskee længere; der i Fribourg er det største Orgel i Europa, (med Undtagelse af det i Harlem), Organisten hører til de meest dygtige Musikere og har ved sit Orgelspil opnaaet stor Berømthed, jeg hørte ham og Orgelet; aldrig anede jeg at dette Instrument kunde udfolde en saadan Musik. Han lod først alle Orgelpiber udtone, hvad jeg syntes var Alt hvad et Orgel kunde give, men derpaa og efter at have givet os hele Finalen til Mehuls Joseph, fik vi et Tone-Maleri; det lød som om Kirkeklokkerne i Dalen ringede, et Uveir brød løst, Stormen susede, Tordenen rullede og Lynet slog ned og under denne Rullen løftede sig Psalmesang, først Qvinder, derpaa Mænd og endelig begge i Forening; det var af en gribende Virkning. Sidst i Mai forlod jeg Rom og overværede i Florenz den første Aarsfest for Italiens Eenhed. Paa Middelhavet havde jeg et Veir saa haardt og og uhyggeligt at jeg lidende naaede Genua, da kom netop Budskabet om Cavours Død og derfor reiste jeg strax til Turin at jeg kunde overvære Begravelsen, men Cavour var allerede bisat da jeg kom. Omtrent to Maaneder har Opholdet været i Italien og over halvanden Maaned i Schweitz. Nu er jeg som De seer i Maxen og om nogle Dage paa dansk Grund, dog ikke før først i September kommer jeg til Byen og fløtter da ind i mit gamle Logi hos Fru Anholm i Nyhavn, der er dog, med alle Mangler, hyggeligst. Hils Deres Børn hjerteligst fra mig. Seer De Conferensraad Hauch da bring mig i venlig Erindring. Send Hilsener til Deres Børn i Randers og seer De fælles Venner da har De Hilsener med til disse. I Amaliegaden, det gamle Hjem er vist tomt og eensomt naar jeg kommer, Sammenholdets Kjærne er vistnok borte, først i Lausanne fik jeg Efterretning om den gamle Collins snare Bortgang; alle de Ældre flyve os forud.

hjerteligst

H.C. Andersen./

[Udskrift:]

Til Fru Konferensraadinde

I. Koch født Wulff.

Ny Kongensgade No 229.

Kjøbenhavn.

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 250, billed 6665-68)