Dato: 11. august 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Ida Koch
Sprog: dansk.

Maxen den 11 August 1861.

Kjre Fru Kock!

Paa denne min Reise harjeg aldeles ikke hrt ha Dem; i Mai sendte jeg et Brev fra Rom, De vil have modtaget det og jeg veed at om De ikke skrev igjen, var jeg dog venlig i Deres Tanke, senere burde jeg have sendt endnu nogle Ord,jeg veed jo at det glder Dem at vide hvorledes jeg [frdedes rettet til:] frdes, men Dagene fli hen, Ugerne fli hen, Reiselivet var saa bevget og under dette selv, har jeg, som aldrig fr vret mrkvrdigt flittig. De veed at jeg ellers aldrig paa Reise flte mig oplagt til at give nogen Digtning; kun Begyndelsen af Improvisatoren [begyndtes rettet til:] blev til i Rom, og i fjor skrev jeg i Montreux det lille Eventyr: Sommerfuglen; paa denne Reise derimod har jeg i Rom digtet en Historie: "Psykken", og i Florentz et Eventyr "Slvskillingen" og endelig i Schweitz begyndt og her i Maxen fuldendt et strre Eventyr: Iisjomfruen, der, troer jeg, giver et klart Billed af Alpe-Naturen. / Jeg glder mig til at lse det for Dem og Deres naar vi nu snart samles i Hjemmet. Det er isr den storartede Natur jeg har forsgt at give, mangen deilig Erindring har jeg dog endnu som ikke lod sig der indfre, saaledes fra Besget i det fransktalende Fribourg, hvor den mgtige Hngebro, nsten doppelt saa hit som Rundetaarn, er spndt over Dalen i en Strkning som hele Deres Gade, ja maaskee lngere; der i Fribourg er det strste Orgel i Europa, (med Undtagelse af det i Harlem), Organisten hrer til de meest dygtige Musikere og har ved sit Orgelspil opnaaet stor Bermthed, jeg hrte ham og Orgelet; aldrig anede jeg at dette Instrument kunde udfolde en saadan Musik. Han lod frst alle Orgelpiber udtone, hvad jeg syntes var Alt hvad et Orgel kunde give, men derpaa og efter at have givet os hele Finalen til Mehuls Joseph, fik vi et Tone-Maleri; det ld som om Kirkeklokkerne i Dalen ringede, et Uveir brd lst, Stormen susede, Tordenen rullede og Lynet slog ned og under denne Rullen lftede sig Psalmesang, frst Qvinder, derpaa Mnd og endelig begge i Forening; det var af en gribende Virkning. Sidst i Mai forlod jeg Rom og overvrede i Florenz den frste Aarsfest for Italiens Eenhed. Paa Middelhavet havde jeg et Veir saa haardt og og uhyggeligt at jeg lidende naaede Genua, da kom netop Budskabet om Cavours Dd og derfor reiste jeg strax til Turin at jeg kunde overvre Begravelsen, men Cavour var allerede bisat da jeg kom. Omtrent to Maaneder har Opholdet vret i Italien og over halvanden Maaned i Schweitz. Nu er jeg som De seer i Maxen og om nogle Dage paa dansk Grund, dog ikke fr frst i September kommer jeg til Byen og fltter da ind i mit gamle Logi hos Fru Anholm i Nyhavn, der er dog, med alle Mangler, hyggeligst. Hils Deres Brn hjerteligst fra mig. Seer De Conferensraad Hauch da bring mig i venlig Erindring. Send Hilsener til Deres Brn i Randers og seer De flles Venner da har De Hilsener med til disse. I Amaliegaden, det gamle Hjem er vist tomt og eensomt naar jeg kommer, Sammenholdets Kjrne er vistnok borte, frst i Lausanne fik jeg Efterretning om den gamle Collins snare Bortgang; alle de ldre flyve os forud.

hjerteligst

H.C. Andersen./

[Udskrift:]

Til Fru Konferensraadinde

I. Koch fdt Wulff.

Ny Kongensgade No 229.

Kjbenhavn.

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 250, billed 6665-68)