Dato: 14. august 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Maxen den 14 August 1861.

Kjære Ven!

I Brunnen fik jeg Deres Brev og havde gjerne strax skrevet og udtalt min Tak, men jeg var da saa opfyldt af en ny Digtning at jeg opgav al Brevskrivning, lod min Tanke flyve til Vennerne, men uden at de fik Sort paa Hvidt derom. Først her i Maxen, hvorhen jeg fløi lige fra Schweitz er Digtningen endt og jeg glæder mig særdeles til at læse denne for Dem og Deres Kone; jeg troer at jeg har givet et ret beskueligt Billede af det herlige Bjergland, ja selv lidt Farve af Livet og Menneskene der. Det er et Eventyr: "Iisjomfruen" , den dræbende Natur-Magt der boer i Gletschernes dybe Huler og Spalter. Mere end ellers, har jeg denne Gang tumlet mig i Schweiz; jeg gik over Simplon, blev nogle Dage i St Maurice og Bex, tilbragte en Ugestid i Montreux ved Genfersøen og tog saa Vei over / Lausanne til Freibourg, hvis to hængende Broer vilde i Oldtiden været at regne til Verdens Underværker. Sex Gange saa høit som Kirken i Sorø ere Broerne spændte og den ene i en Afstand hen over Dalen, som hele Længden af Sorø By; dog dette er ikke for mig det Uforglemmelige i Freibourg, der er det største Orgel i Verden, (næst det i Harlem); Organisten er en stor Mester, jeg hørte hans Orgelspil og det forbausede mig hvilket Væld af Toner et Orgel rummer. Først fornam man dettes hele Omfang og Tonefylde, der paa fik man Finalen af Mehuls Joseph, (første Act,) men nu fulgte et Tone-Maleri, saa uendeligt rigt; det var som om man hørte Klokkerne ringe til "Ave Maria"; nu brød et Uveir løs, Stormen susede, Tordenen rullede og Lynet slog ned, men under dette løftede sig Psalmesang, man hørte først Qvinde-Stemmer, derpaa Mændenes dybe Bas, det var gribende og opløftende. Over Bern gik jeg til det idylliske Interlaken og besøgte herfra Gletscherne ved Grindelwald, Staubbach og "Jomfruen". Den nye Vei over Brünig blev netop aabnet, jeg hører til een af dens første Reisende med Diligense; storartet var Skuet ned i Dalen over Meiringen. De skal faae et Glimt deraf og flere Steder skal jeg vise Dem, jeg har kjøbt et godt Stereoskop og har næsten et halvhundred Stereoskop-Photographier, saa at De og Deres Kone, paa en Maade kunne reise med mig naar vi sees. Stereoskopet selv kjøbte jeg paa Gjennemreisen i München, ene og alene for at have det til Billederne, naar jeg kom til Sorø, da jeg ellers i Kjøbenhavn kunde have erholdt det. Over Brünig kom jeg til Luzern og derfra til Brunnen, hvor jeg fandt Deres Brev; jeg blev her i 10 Dage og gik saa til Valfartsstedet Einsiedeln hvor jeg hos de lærde Munke blev særdeles vel optagen; mine Eventyr vare ikke ubekjendte for Bibliothekaren. I Zürich blev jeg nogle Dage, ligesaa ved Bodensøen / og jog saa her til Maxen, hvor Danebrogen vaier over det lille Egetræ jeg her for en halv Snees Aar plantede og som næsten har naaet min Høide; overmorgen reiser jeg herfra, tager Veien gjennem Hertugdømmerne og er altsaa neppe før midt i næste Uge i Sjælland, da tager jeg fra Korsøer til Basnæs, dersom Fru Scavenius er hjemme; jeg lægger et lille Brev til hende indeni dette, vil De ikke nok strax sende hende det, er der da naar jeg den 22de kommer til Korsøer Vogn efter mig kommer jeg til Basnæs og et Par Dage efter flyver jeg til Dem for at blive en tre a fire Dage, De og Deres Kone ville jo nok have mig saalænge? Den første September vil jeg være i Kjøbenhavn. Hils nu hjerteligst Deres Kone! fra Basnæs faaer De endnu et lille Brev fra mig.

Deres hengivne

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 630-33)