H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Holger Lorenz Basse Fønss 22. december 1861

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 22. december 1861
Fra: H.C. Andersen   Til: Holger Lorenz Basse Fønss
Sprog: dansk.

Sorø den 22 December 1861.

Deres Velærværdighed

vil vide fra min Ven Etatsraad Collin, at jeg allerede for længere Tid siden modtog et Brev fra Hans Christian Jørgensen, hvori dette unge Menneske udtalte sin brændende Lyst til at studere; de vedlagte gode Characterer fra hans Skolegang tydede paa Flid og Evner, senere har jeg faaet flere Breve fra ham, uden at jeg endnu har besvaret et eneste, ikke af Mangel paa Interesse, men fordi jeg ikke kunde eller turde udtale nogen Slags Deeltagelse, der gav ham et Haab, som ikke blev opfyldt. For at erfare fra Andre, noget om den unge Jørgensen bad jeg Etatsraad Collin at skrive til Bispen i Fyen, og da intet Svar indtraf, at henvende sig til Deres Velærværdighed. Deres velvilli[g]e Skrivelse har jeg læst / og tænkt over hvad jeg kunde gjøre for den unge Mand; det Eneste jeg vidste var at fremsætte Sagen for Hans Excellense Kultusministeren, men jeg ansaae det for bedst at vente paa Leilighed der til, denne frembød sig forleden og Excellensen lovede, at han vilde see at forskaffe Jørgensen fri Underviisning og senere yde ham den Deeltagelse han kunde, men der maatte fra privat Side gjøres Noget; Mere kan jeg øieblikkelig ikke udrette, men er det ikke mueligt at Deres Velærværdighed, der først har viist Interesse for Jørgensen, vilde faae et Par velhavende Familier i Fyen til at yde ham Hjælp til Klæder og Underhold, i alle Tilfælde gjøre Noget, saa at man havde en Traad der kunde spindes videre. Tænk med kjærligt Sind derover og hils de tunge Menneske fra mig, lad ham vide at jeg med Deeltagelse har læst hans Breve og at han har været i min Tanke uagtet jeg ikke svarede paa hans Breve, da jeg ikke tør give Forhaabninger som kunne svigte. Efter Nytaar er jeg igjen i Kjøbenhavn og boer i Nyhavn 67.

Med dyb Høiagtelse

Deres Velærværdigheds ærbødige

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 777-79)