H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Bernhard Severin Ingemann til H.C. Andersen 27. december 1861

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 27. december 1861
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sorø d 27 Dcbr 1861

Kjære Ven!

Deres julebrev kom idag. Mit faaer De inden Nytaar. Den glædeligeJuul, vi ønskede Dem, har De jo havt. Nu fremdeles Lykke og Velsignelse i det nye Aar, enten De kommer til Spanieland eller ikke! Det er intet Under, om De finder de fremmede Lande kjønnere end Danmark, som De jo kun seer om Vinteren. Vi har havt deilige Sommere her, som De aldrig faaer at see. Det var fornøieligt at see Dem her det Par Dage saa frisk og veltilfreds. De, der hørte Dem læse, glæde sig derover som en Fest, de har bivaanet. De læste ogsaa fortræffeligt og i hvad De valgte var der et Gemyt og en Humor, som aldrig forfeiler sin Virkning. Jeg har endnu ikke været paa Læsesalen og seet den omtalte Anmeldelse. Hvad jeg netop holder mest afved »Psychen«, det transcendente Blik, der romantisk opløser Dissonantsen, stemmer ikke med den moderneste Livsanskuelse, der vil have alle Dissonantser opløste i den immanente Sphære. Jeg skal imorgen see om jeg har gjettet rigtigt.

Jeg havde vel ikke, som De, noget særskiltjulebord, men jeg havde et fælleds med L: som jeg ikke bytter med Nogens. * Det var den 48de Juleaften vi havde været sammen. Kun een har vi været adskilt siden 1812 - det var 1818, da jeg var i Rom. Vi havde ogsaa et Juletræ og det bar levende Blomster. Det var en stor Vinterasters (Chrycentemum) som Pigen havde pyntet med Lys og sat ligefor Speilet. Thorvaldsens Amorin med Lyren, der staaer paa Komoden, speilede sig og blev en deilig Tvilling-Genius, der spillede for os Gamle mellem Blomster og Lys. Vi havde saaledes alene en rar Juleaften, og som sædvanlig, kom Pigen og Havekonen og en Veninde af dem ind og saae derpaa med glade og milde Ansigter.Jeg undte Dem gjerne en saadanJuleaften, naar De er over 72 Aar; Deres »Juledrømme om Reiseliv« behøver derfor ikke at opgives - man reiser jo paa uendelig ma[n]ge Maader til alle Dages Ende. Jeg kan hilse fra Hans Christian Ørsted! jeg hørte en Klang af hans største Tanke forleden Dag, da den electromagnetiske Traad sittrede over mit Hoved. Hans Aand var det dog ikke; den har nu ogsaa opdaget Tanketraaden, som gaaer langt udover alle bekjendte Naturloves Sphærer. Skriver han nu en Tankebog om »Naturens Aand«, bliver det den Natur, hans empiriske Videnskab forkastede, som Unatur og - Overnatur i eet Begreb.

d 30te Dcbr.

Jeg har nu været paa Læsesalen, men Bladet med Anmeldelsen var bort taget.

Farvel! Gud velsigne Dem i det nye Aar - kjærlig Hilsen fra os begge

Deres hjertelig hengivne

B.S. Ingemann

* Paa Bordet stod ogsaa Deres Svovelstikpige og Deres indviede Kierte brændte under et Photographie af en Raphaels Madonna med Juleaftensbarnet.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter