Dato: 18. januar 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

Tours den 18 Januar 1862.

Kjære Frøken Ørsted!

Netop Nytaarsaften kom jeg til Bordeaux og her fik jeg samme Aften Deres inderlig velkomne Brev, den første Hilsen fra Hjemmet efter at jeg kom paa denne Side Pyrenæerne. i mine Optegnelser kan jeg aldeles ikke finde naar jeg sidst skrev Dem til, det var et langt Brev husker jeg og troer at det blev sendt fra Madrid; De veed altsaa om mit Ophold i Seveilla, Cordova og det høist maleriske Toledo; naar vi om Gud vil, samles, skal De og Deres Moder [see]: storagtige Billeder fra nogle af disse Steder[s] Herligheder, som jeg ved mundtligt Foredrag kan udlevere. De læser nok Dagbladet deri har flere lange Uddrag af Reisen staaet, og jeg haaber at Etatsraad Thiele og senest Fru Kock, har ladet Dem læse hvad jeg skrev til hver af disse, dog nu skal De have Brev selv og jeg haaber at De glæder mig igjen med et langt Brev adresseret til den danske Legation i Paris. Vinteren begyndte da i Madrid og jeg har prøvet hele denne Hovedstads diabolske Kulde, der er en saa fiin gjennemtrængende tør Vind at den tager Livet af Folk, at Lys kan den ikke blæse ud, men nok dræbe et Menneske sige Spanierne. I Hotellet hvor jeg boede var der ingen Kamin i min Stue, jeg frøs, saa at jeg ikke kunde bruge Fingrene til at skrive med. Madrid selv har saa lidt Spansk at det ikke meget interesserede mig, dog blev jeg der omtrent 18 Dage og det var især Billedgalleriet med de mageløse Billeder af Murillo der holdt mig. / jeg stiller ham over Raphael. Den italienske Opera var ligeledes af Betydenhed. Hos flere literaire Berømtheder mødte jeg megen Velvillie, men forresten var Madrid, for mig kun en stor By og jeg var lidende der af Hals- og Hovedpine; saa reiste jeg til Burgos og vilde der feire Julen, men her var et saadant Snefog at jeg i tre Dage ikke var istand til at naae ud til det nærliggende Kloster hvor Helten Cid er begravet. I Vertshuset var ingen Kamin; Collin og jeg maatte nøies med et Ildfad og uagtet vi om Aftenen fløttede det ud af Stuen, før vi gik tilsengs, var Luften dog saa befængt af Træglødernes Oes [!] at vi nær var qvalte, jeg maatte op for at aabne Vinduer og Døre. Sneen laae høiet paa Pyrenæerne, der var ikke andet for end at skynde os, ville vi slippe over Bjergene; vi havde en meget besværlig Reise dog naaede vi Juleaften Bayonne hvor en god Ild i Kaminen var vor største Juleglæde; vi kjørte derpaa til det berømte Badested Biarrits, ved den biskaiske Havbugt og blev her nogle Dage; her var det Foraar, Solen skinnede varmt, Spaniens Bjerge laae tæt ved med høi Snee, Havet rullede i voldsomme Brændinger mod de forunderligt formede Klipper, her var jeg endnu sammen med en Mængde Spaniere, hørte sidste / Gang det klangfulde kraftige Sprog, det jeg i et lille Vers har besjunget og vil skrive af til Dem, men det maa ikke trykkes.

Det spanske Sprog.

Af Rythmer i Castagnetter
er Klang i det spanske Sprog,
Det bølger melodisk, som sang det
af Hjerternes Nodebog,
Det som en Toledo-Klinge
sig bøier og hugger dog til,
Det Ord har med Janus Hoved
til Folke-Humorens Spil.
Betragt saa Murillos Madonna,
meer himmelsk dit Øie ei saae,
Det spanske Sprog maa hun tale
Og Englene det forstaae.

--

I Biaritz var det, jeg sagde det sidste Lev vel til Spanien, det jeg neppe gjenseer.- Nytaarsaften, som De veed, kom jeg til Bordeaux, her var saa mildt, saa foraarsagtigt at jeg med Collin blev her hele 15 Dage; Theatret var fortræffeligt og jeg hørte et Par Gange Operaen Faust af Gounod, denne Komponist har god tydsk Musik mærkeligt indvirket paa, det er et høist interessant Arbeide han har givet os i Operaen Faust. Kulden i Paris frygter jeg og derfor gaaer Reisen derhen saa smaat. Allerede i Angouleme var der en heel Forandring i Klimatet imod Bordeauxs, i Poitiers som her i Tours, / er det meget koldt og altid Regnveir, men disse Byer interessere mig, de have mærkelige gamle Bygninger og prægtige Kirker. I Dag har jeg her i Tours besøgt Tristans Huus, De kjender nok den gamle Folkebog om Tristand [!] og Isolde. - Imorgen gaaer jeg til Blois og saa over Orleans til Paris, der bliver Opholdet til heni Marts; ved den Tid vente vi at Etatsraad Collins komme der fra Rom, paa Hjemreisen. Meget tænke jeg paa Dem og Deres Juleaften, husker paa de for mig saa festlige Juleaftener i Studiestræde saaledes komme de Aftener aldrig mere; Nytaarsaften iaar sad Jonas Collin og jeg eensomt i Hotellet, i Bordeaux, men vi havde friske Violer i Glasset, Violer plukkede paa det gamle Aars sidste Dag og de duftede ind i det nye Aar! Gid nu at dette oprulle meget Godt for os Allesammen, gid vi glade og sunde mødes og det i en Fredens Tid. Hils Deres Moder, Brødre, Søstre, hele Scharlings Ungdom; mine smaa Veninder i den lærde lille Stue hilser De allesammen, jeg glæder mig til at sidde imellem dem og see Tavlerne hvile, Strikketøiet ligge og milde Øine see paa mig.

Hjerteligst

H. C. Andersen

[Langs kanten:] Vil De bringe en NytaarsHilsen til Deres Pige.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 82, 55-57)