Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 31. januar 1862
Fra: August Bournonville   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Stockholm den 31.de Januar 1862.

Kjære Andersen, høistærede Ven!

Du er dog et mageløst Menneske! Du glemmer mig ikke, Du tænker paa mig, sender mig Dine deilige Digtninger og langtfra at vredes over min altfor lange Taushed, skriver Du mig det kjærligste Brev til! Jeg vilde i Sandhed blive skamfuld om jeg ikke paa samme Tid var baade glad og stolt. - Du maa for Resten ikke troe at jeg jo mere end en Gang har været ganske nærved [sic] at sende Dig en udførlig Epistel, men for det Første levner det af saa mange forskjellige detaljer bestaaende TheaterIntendantskab, kun saare liden Tid til nyttig Læsning og behageligt Skriveri; dernæst har jeg allerede indenfor Familliens Omraade en saa vidtløftig Correspondance, at det kniber med at holde mine Venner au courant - Du vilde saaledes med Lethed have erfaret Noget om mig og min Stilling, dersom Du havde glædet min Datter Charlotte eller min Svigerinde Fru Suell med Dit Besøg dog kan jeg godt begribe, at Du helst vil have et eget selvstændigt Brev fra mig og det skal Du ogsaa faae af et godt Hjerte, uagtet jeg veed at paa dine livlige Fortællings Enemærker, er det at byde Bagerbarnet, ja Bageren selv Hvedebrød. Jeg vil da begynde med at takke Dig for de tilsendte nye Historier, der ere øste af de tre gamle Kilder, Naturen, det menneskelige Hjerte og Geniet, hvormed Vorherre saa hæderlig har begavet Dig. Du interesserer, morer og rører. Ja Du overbeviser og styrker, mere kan man jo ikke begjære af en Digter, og det vil maaskee fornøie Dig at vide hvad Beskow for nogle Dage [siden] sagde mig om Din Forfattervirksomhed nemlig: "Andersen har et stort Fortrin frem for andre Digtere, det er, at ved hver Generation fremvoxer der for ham et nyt Publicum" Han vilde dermed hentyde paa Børnene, men jeg svarede, at Du forstod at gjenføde os Gamle med det Samme. See saa, nu faaer Du ikke mere i dag af det Slags Sukkergodt, endskjøndt Du vel kunde have fortjent det for ane de smukke Ting Du opvarter mig og min Musa med, dog kan jeg ikke lade være at klappe Dig paa Kinden for den oprigtige Venlighed, der gaaer igjennem hele Dit Brev og som maa gjøre ethvert varmt Hjerte godt at modtage; Tak, elskelige Ven for al Din Godhed og Deeltagelse og vær overbevist om at Du hos mig og min Famillie skal finde Taknemmelighed og sand Anerkjendelse. Du nævner om nye Reiseplaner til Spanien og Afrika! Du . bliver hjemme i Sommeren men drager med Din gode Ven "Storken" til Høsten mod Syden! Det er fuldkommen i sin Orden, men at Du skjulde blive borte et heelt Aar! Det troer jeg næppe: Primo overvælder stoffet Dig og Du maa hjem at ordne Dine Materialier - Secondo, kan Du umulig saa længe undvære lidt Kjøbenhavnsk Ondskab, til og med Trivialitet, hvis Indflydelse synes at give Dine Producter den nødvendige - eller om Du vil Bittersalt. Det er dog mærkeligt at den danske litteraire Jordbund, uagtet alle de Træsko og Traustøvler [sic] der uophørlig trampe den til, alligevel kan være saa frugtbar og at der midt imellem de Jammerskrig som Haan og Ligegyldighed afpresser vore Poeter, kan fremstaae saa liflige Toner, som dem, der ofte klinge fra de fædrelandske Harper. Jeg maa beundre Hauch og Dig, Herz [sic] og Paludan Møller [sic], men jeg (i min ringe Digterkreds) takke Gud ligesom Peer i Jacob v. Thybo - at jeg er blesseret og ikke behøver at gaae i Krig mere; Ligesom Du har jeg med hver Generation, fundet et nyt Publicum i.e. det er at jeg hvert femte Aar har maattet begynde forfra at bevise Folk at min Kunst ikke var Gjøgleri, at dens Blomsten ikke var skadelig for de andre sceniske Brancher og at Balletternes Udstyr ikke ruinerede Theatrets og Landets Finantser. - Jeg har kæmpet i en Menneske-Alder med afvexlende Held og jeg maa ansee det for en stor Lykke at have kunnet slutte min Carriere med to Arbeider som de Balletter, Du er saa god at nævne! De ere blevne modtagne uden Mishagsyttringer og have ofte givet fuldt Huus. De faa men udvalgte Venner af min Musa have ingen Sorg havt af mig og Philistrene have kunnet beregne Ligevægten imellem hvad det trækker og hvad det koster. Min Kjærlighed til Scenen er usvækket og min Lyst til at virke er endnu den Samme, men... Philisteriet har kastet en Skygge over min Digter -Phantasie, dens Horizont afspejler ingen Fee - Eventyr mere. Mit Fata-Morgana er belemret med lutter praktiske Gjenstande og over det Hele svæver Selvcritikens varslende Haand! Det er forbi - Jeg componerer ikke mere!!!! Naar Du altsaa næste Gang skriver mig til, saa viid, at jeg ikke kan være Balletmester og aldrig vil være Theater Directør, men hedder slet og ret: Intendenten och Riddaren Bournonville. Om denne stilling skal jeg herved- melde Dig følgende. Den Herværende Theaterbestyrelse bestaaer af en Chef (Baron Eugene v. Stedingk en Mand paa nogle og Tredive, Kammerherre, Diplomat, litterair og musikalsk dannet, complet Gencleman, human i sit hele Væsen og mere indviet i Theatervirksomheden end Directører i Almindelighed.) En Secretair Herr Hofkammerer Hwasser, der har med det rent oeconomiske at gjøre og en Intendent Undertegnede, der har alle kunstneriske Brancher, (med Undtagelse af det specielt musikalske) under sin Ledning. Jeg har Stemme i Stykkernes antagelse, Rollernes Fordeling, Repertoirets Ordning, og Indstuderingerne. Under mig sorterer Instrueteurer og Regisseurer, Costumierer, Malere og Maskinister. Theatrets Arbeider af ethvert Slags fordeles af mig og tildeels bestyres og vil jeg have det rigtigt godt maa jeg ofte selv være lærer. Orden og god Tone ligger ogsaa paa mit Ansvar, og kan det lykkes mig at indblæse en livligere Aand i det Hele, hører ogsaa dette til mit Embedes Functioner. I Operaen virker jeg tilsammen med Capelmesteren, der som sagt i reent musikalsk Henseende er min eneste Sideordnede.

Alt dette skulde forekomme Dig til en vis Grad byrdefuldt, men uagtet jeg just ikke modtog Theatret i den ønskeligste Tilstand, navnlig laborerende under Vrøvl og Uorden indenfor og en høist ubillig Miseredit udenfra, er det vidunderligt i hvor kort Tid, jeg har gjennemført de gavnligste Reformer: jeg har vistnok ikke uden Anstrængelse faaet et smukt Repertoire paa Benene, vi holde vore Prøver i Characteer, ofte i Costurne og saa godt som uden Souffleurens Hjælp. Jeg dresserer de unge og udøver af Discussionens Vei, en ganske god Indflydelse paa de Ældres Opfatning og Declamation. - Du maa for Resten vide at jeg allerede et halvt Aar førend min Tiltrædelse h,avde studeret det Svenske grundigt, og forbausede strax Personalet ved min Præsentation at holde en udførlig Tale paa det Sprog, der behersker den Scene, hvis Styrismand, jeg var kaldet til at være: Hjemme i mit Huus tales Dansk, men ude, taler og skriver jeg ikke andet end Svensk og det med den største Omhue for Udtalen, som om det kunde være Fransk eller Engelsk jeg udtrykte mig i - Denne Omstændighed, saavelsom mit velsignet gode Humeur, min Arbeidslyst og frem for alt mit Ubekjendtskab til alle Cotterier og Intriguer, har sat mig i det behageligste forhold til det hele Personale der kommer mig i møde med en Tillid og en Velvillie, der har sit fornemste Udtryk hos Chefen selv, for hvem jeg paa min Side nærer det største Høiagtelse. Jeg hænger i Forretningerne baade For - og Eftermiddag, og man er saa god at bemærke (ligesom fordum hjemme ved Balletten) at min Nærværelse giver selve Forestillingerne' en livligere Fart; kort sagt jeg virker usynlig uden at mit Navn kommer personlig frem men, der siges rigtignok overalt, at man mærker et nyt Liv i Tingene, og det kan Du vel tænke fornøier mig i høi Grad.

Desuden har jeg Agrementer, som hjemme hos os ikke tilstedes en Embedsmand: Jeg kan, naar jeg vil, requirere to Parketbilletter til min Famillie og vil jeg skaffe en Kunstner eller Forfatter en Billet, behøver jeg blot skrive paa en Seddel. Dertil har jeg et yderst elegant Værelse tæt ved Theatret, charmant meubleret og med en vidunderlig deilig Udsigt ud mod Strømmen, Slottet, Havnen og Sodermalm. Varme og Lys i Overflod; Skrivematerialer og Bøger. Kort sagt comfortabelt i alle Maader. Læg nu dertil, et hyggeligt Hjem. - Vi bor nemlig hos Concertmester d'Aubert, der er Enkemand og har sat sig i kost hos os hvorimod vi benytte hans Værelser. Meubler, Linned, Sølvtøi, Bøger og Fortepiano Alt til en forholdsmæssig billig Leie. - Vi have vor egen danske Jomfrue med os og spise ganske fortræffeligt. Behøver jeg at sige Dig hvad Helene og vor kjære Therese ere for mig? Enfin, Jeg befinder mig ypperligt Tiden flyver og uagtet jeg med Glæde tænker paa sommeren, der skal samle os paa Fredensborg, er jeg dog saa glad og veltilfreds i min Stilling, at jeg maa ansee den for en lykkelig og ærefuld Slutsteen paa min theatralske Bane.

Det kunde maaske interessere Dig at kjende lidt til det svenske Theaters Kræfter og det vil da forundre Dig at vide, uagtet Operaen her staaer øverst hos Publicum, det reciterende Skuespil er i besiddelse af de største Talenter: navnlig i Conversations-Stykkerne have vi ganske fortrinlige Folk. NB Størrelser som Phister og Wiehe i det comiske og groteske Fag eie vi ikke, men Damerne Hedin, Bock, Hwasser og ikke mindre end tre unge talentfulde og særdeles smukke Aspirantinder, give os en Kraft, der ikke findes i Kjøbenhavn, til trods for de glimrende Traditioner, der ere fæstede ved vor store Skuespillerinde Fru Heiberg. En udmærket pere noble i Almlof ypperlige Characteerroller i Dah1qvist og Schwartz og meget individuel vis comica hos Hedin, Tolin, Brornan og Norrby, i.e. Forvandlingskunstenere de ikke synderlig fortrolig med, dertil have vi et Par unge Elskere som love og en ældre ditto, der staaer paa Springet at gaa over i et andet Fag. Her anvendes en ganske anden Omhue paa Stykkernes Udstyr end hjemme i Kjøbenhavn, hvor dog de pecuniaire Hjælpekilder ere langt betydligere derved at her intet Abonnement findes, og vi her løbe al den Risico, som Veiret, Dineer, Baller o. desl. medfører, ikke at tale om en frygtelig Concurrence af det Mindre Theater og et Par andre Godtkjøbsboutiker, der alle ere svært understøttede af Bladene. Du veed hvor vel det svenske Sprog egner sig for Tragedien, men paa den anden Side, let gaaer over til en svulstig Declamation, det har derfor været mig en stor Triumph, at faa vore Skuespillere til at slaae ind paa en naturliger_ Diction og holde Characteeren indenfor det ædle Naturliges Grændser. Jeg kan ikke nægte at jeg til en stor Deel og næsten overalt med Held har gjort vor geniale Høedts Principer gjældende. Ak! hvilken Jammerskade for den danske Scene at denne fortræffelige Skuespiller er bragt til Taushed paa Scenen, thi den var hans egentlige Plads!! - Men for at komme tilbage til min dramatiske Virksomhed vil jeg blot sige Dig at vi have givet Shakespeares Midsommernatsdröm med Musik af Mendelson hans Comedy of errors som jeg har sat i Scene, og vi agte om nogen Tid at give Hamlet, der skal være fortrinlig monteret. Carit Etlars "Naar Solen gaaer ned" (med nogle gavnlige Forkortninger) staaer for Tour, En Velgjørers Testamente oversættes i denne Tid, og det er min Hensigt til Foraaret at give Palnatoke i en ny Oversættelse. Dog maa Du ikke troe at vi leve at lutter fremmed Gods: En meget poetisk Folke - Skuespil Wermlanningarne af Dahlgren har gaaet med stort Bifald; vi venter en ny Comedie afJolin: "Smadeskrifvaren" og vi have netop i disse Dage opnaaet en stormende Succes med Beskows historiske Drama Torkel Knutson. Dette Stykke har været trykt i hen ved 30 Aar og er blevet oversat af 0ehlenschlager baade paa Tydsk og Dansk, men er først iaar kommet paa Scenen og jeg har af Forfatteren selv faaet det smigrende Vidnesbyrd, at nu kunde han først forstaae Skjæbnens Luner, da en saadan indstudering og Arrangement havde man endnu ikke seet paa den svenske Scene. Det er et virkeligt National Skuespil udstyret med en Glands, der vilde bringe vore Bondevenner til at raabe paa Hospitaler Fængsler og Galehuse, det Eneste, der nu fortjener Pragt og Elegance. Det vilde blive for vidtløftig at gaae i Details med dette storartede Drama men jeg vil kort bemærke at Dahlqvist udfører Titelrollen paa en Maade, der vilde have gjort vor afdøde Ryge Ære. - Det skulde glæde mig om Du vilde tage al denne Ros for contant, thi jeg har Bevidstheden om, at hvis jeg rev ned eller fremhævede Mangler, vilde jeg aldrig møde nogen Tvivl. - Operaen har her mange Fortrin frem for den danske, vel fattes hist og her fremstaaende Talenter, men der gaaer en dyb musikalsk Sands igjennem det Hele Chorene ere fortrinlige og Orchesteraccompagnementet exemplarisk Opera-Repertoiret er meget betydeligt og optager næsten alle Genrer. Jeg har sat Kronjuvelerne og Den Stumme paa nyi Scene og jublende Applaus har lønnet vore Bestræbelser. Vi have havt en sjelden musikalsk Nydelse i de to Søstre og en Broder Neruda, men det er især den ældste Wilma, der har henrevet Publicum ved sit mesterlige Violinspil, der er af aller første Rang: i høi Grad personligt. Tænk Dig, de have spillet 21 Gange paa Mindre Theatren og 9 Gange paa Operaen bestandig med fuldt Huus og stormende Fremkaldelser. En saadan Epoke har man aldrig kjendt. Jeg tvivler ikke paa at en lignende Lykke ville vente dem i Kbhvn det er noget ganske overordentligt. Dog troer jeg at de reise først til Christiania. De have tjent mange, mange Penge, som man under dem, da de ere meget vakkre Folk. Om Balletten er her ikke meget at sige, men jeg vil ikke blive min gamle Musa utro thi naar jeg har faaet Hovedbrancherne i Orden, kommer Touren ogsaa til Dandsen, der har et ikke lidet Publicum, især blandt de høiere Regioner, jeg mener 3.e 4.e og 5.e Etage.

Jeg maa nu slutte mit alt for lange Brev og beder Dig bringe min Hilsen til Valkyriens Kløverblad samt til alle gode Venner ved og udenfor Theatret. Min Kone og Datter takke for Din venlige Erindring og sende Dig Tak og hjertelig Omfavnelse. Min hengivne og ærbødige Hilsen til Famillien Collin - Fru Drewsen i Spidsen - og nu Farvel for Dennegang. - Glæd mig snart igjen med nogle Linier

Din trofaste Ven og Schätzer

August Bournonville

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost