Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 17. februar 1862
Fra: Adolph Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjære Andersen!

Ved igaar at høre, at den første Sommergjæk for et Par Dage siden er funden i en Have ved Vordingborg, kom jeg til at mindes et Løfte, De engang gav mig, da jeg fortalte Dem min Kamp mod det falske og 5 upoetiske Flag, (: Vintergjæk) hvorunder man nu lader denne digterskjønne Blomst seile. De lovede nemlig, at De, naar Aanden kom over Dem, vilde skrive et Eventyr under Navnet:

Sommergjæk,

fordi det var den sikkreste Maade at slaae det gode gamle Navn fast for nu og bestandig.

For dog, idet jeg maner Dem, at gjøre nogle svage Forsøg paa ogsaa at mane Aanden, beder jeg Dem at gjennemlæse indlagte Par Linier, bestemte til Havetidenden, hvori jeg har søgt at klare Spørgsmaalet. - Jeg vilde have tilføiet deri, at De har givet mig hiint Løfte, men lod det være, fordi jeg ikke vidste, om De kunde lide det.

Endvidere sender jeg Dem en lille Potte med Sommergjækker, og for Selskabs Skyld en dito med »Guldblommen«, der i det Frie kommer lidt efter Sommergjækken, dog saa at den blomstrer en Tid samtidigt med denne, og saa vilde jeg ønske, at Solen en Dag ret varmt vilde skinne paa dem i Deres Vindue; saa vil De see Varmen atter udstraale fra Blomsterne saa stærkt, at de maaske sende en Deel deraf ind i Deres Følelse og Phantasi, og brygger saalænge derinde, at Eventyret »Sommergjækken« springer tid saa deiligt, saa at dets Navn er paa Alles Tunger, og det selv i alle Breve, Posten bringer ud paa Landet. -

Deres hengivne

Drewsen.

- Vilde De lade mig faae Brevet til Bentzien med Bilag tilbage; og Potterne, naar de ere afblomstrede, og ikke kan skaffe Dem meer Glæde, da de egentlig ere bestemte til Haven i Rosenvænget.

Sommergjæk eller Vintergjæk

I forrige Uge, - saa melder et Brev fra Vordingborg - har Sommergjækken reist sin lille grønne Stang med den hvide Klokke, der ringer Foraaret ind, - men der ere Planterne ogsaa tidligere paa færde, end her. - Nu maae vi belave os paa de bekjendte forpligtende Breve med en Sommergjæk i, og derunder det gamle Vers:

»Vinternar og Sommergjæk,

Du skal gi'e mig Paaskeæg!«

Postvæsenet burde oplyse, om der ikke ved Sommetgjækkens Udsprigstid og ved Paasken er forøget Brevforsendelse; jeg faaer i det mindste hvert Aar slige Breve, og maa sende Paasketributen. Saaledes bidrager denne lille uskyldige Plante til at forøge Statsindtægten! -

Ikke mange Blomster har Betydning som denne Aarets Førstefødte, ikke mange vække saa stærke Følelser, ved Glæden over det atter opvaagnende Liv. Hvor tidt søge vi om Vinteren hen til dens Plads i Have og Skov, for at see, om den ikke har arbeidet sig op, trods Iis og Snee, og med hvilken Glæde hilse vi ikke den første »Sneeklokke«.

Men derfor bør vi ogsaa holde den i Ære, ja selv dens Navn skal holdes i Ære, dette Navn, vore Forfædres uforvandskede Natursands har givet den, og som er saa betagende og saa poetisk smukt. - Lad den blive ved at hedde »Sommergjæk«, og kald den ikke »Vintergjæk«, fordi den kommer om Vinteren. Derfor er den nemlig ingen Gjæk eller Nar; thi endnu har vi ikke seet nogen Frost, der har hindret dens Komme i rette Tid eller har formaaet at knække den; og selvom Sneen trykker den til Jorden, reiser den sig kjæk, naar Tøen borttager Lagenet. - Det er derimod en »Gjækurt«; det er os, den gjækker, thi »Haabet gjækker«. Gaae vi nemlig en smuk Februar- eller Martsdag ned i Haven eller ind i Skoven, og see de mange hundrede hvide Klokker med de grønne Blade skinne i Solen, stundom omsummede af for tidligt vaagnede Bier, vaagner Haabet: »nu har vi Sommer!« men ogsaa for tidligt thi: »haabe og vente er Gjækkerente«;,- maaske bringer næste Dag en Frost, der lægger Bro mellem Kjøbenhavn og Malmøe,og den Bro kan ligge Uger igjennem.

Blomstens Navn betegner saaledes, at den gjækker os med Sommeren. At gjække med Vinteren er meningsløst og at gjække om Vinteren er grumme prosaisk. Derfor er dens rette Navn ikke »Vintergjæk«, men »Sommergjæk«, som den ogsaa altid er kaldet i den Egn i Nordsjælland, hvor min Familie har hjemme og hvor Skovbunden om Foraaret næsten er hvid af den; - »Gjækild« er ikke Ild, som er Gjæk eller Nar, men som gjækker eller narrer den eensomme Vandringsmand.

- For at nævne vore Authoriteter, da har Molbech kun »Sommergjæk, Sneeklokke, Gjækurt«, men Hornemann har »Gjækurt, Vintergjæk, Sneeklokke, Februarlillie, Dorothealillie og Gjæklillie«. Skulde det ikke maaske være, fordi dens botaniske Navn er galanthus nivalis, at han har kaldt den en Vinter- og ikke Sommergjæk?

d. 17 Febr 1862.

Dr. -

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost