Dato: 9. marts 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Lucie Marie Ingemann, f. Mandix
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 9 Marts 1862.

Kjære Fru Ingemann!

Det er i Dag et saa deiligt Veir, som om Foraaret kom; jeg fornam det første gang iaar, da forleden Dag Kisten blev sænket ned i Graven, Solstraalerne vare saa varme og under Psalmesangen qviddrede en lille Fugl, det vilde have rørt Deres Mand at høre; daglig tænker jeg paa ham og paa Dem; gid De maa vinde Kraft til bære Savnet, meget længes jeg, ved Een eller Anden, at høre hvorledes De har det. Da jeg var i Sorø til Begravelsen, traf jeg ogsaa der Redacteur Bille, der altid har holdt meget af Ingemann,/ han bad mig særdeles bede Dem om at forunde ham en ganske lille Ting, hvad De selv anseer for det Ubetydeligste, der havde ligget paa Ingemanns Bord eller været i hans Hænder; jeg lovede at sige det og bringer her skriftligt hans Bøn. Hils Sophie og hver som er deeltagende om Dem i disse eensomme Dage. Fra mange kjære Mennesker kan jeg bringe Deeltagelse og Hilsen.

Deres trofast hengivne

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 255, billed 6675-76)