Kjøbenhavn 9 Marts 1862.
Kjære Fru Ingemann!
Det er i Dag et saa deiligt Veir, som om Foraaret kom; jeg fornam det første gang iaar, da forleden Dag Kisten blev sænket ned i Graven, Solstraalerne vare saa varme og under Psalmesangen qviddrede en lille Fugl, det vilde have rørt Deres Mand at høre; daglig tænker jeg paa ham og paa Dem; gid De maa vinde Kraft til bære Savnet, meget længes jeg, ved Een eller Anden, at høre hvorledes De har det. Da jeg var i Sorø til Begravelsen, traf jeg ogsaa der Redacteur Bille, der altid har holdt meget af Ingemann,/ han bad mig særdeles bede Dem om at forunde ham en ganske lille Ting, hvad De selv anseer for det Ubetydeligste, der havde ligget paa Ingemanns Bord eller været i hans Hænder; jeg lovede at sige det og bringer her skriftligt hans Bøn. Hils Sophie og hver som er deeltagende om Dem i disse eensomme Dage. Fra mange kjære Mennesker kan jeg bringe Deeltagelse og Hilsen.
Deres trofast hengivne
H.C. Andersen.