Kjøbenhavn den 19 October 1840.
Kjære Ingemann!
Nu først skriver jeg, nu, i det jeg forlader Danmark; hvorfor jeg ikke har skrevet saa længe kan jeg ingen sand Grund give der undskylder; jeg har ikke følt mig oplagt og dog altid havdt Dem og Deres Kone i Tanke og vildet meddeelt mig! Jeg har skrevet en nye Tragedie, et Stykke jeg ventede den største Glæde af, og just dette Arbeide sprunget ud af mit Blod og min Tanke, dette Barn af min øieblikkelige Stemning har kun bragt mig Sorg; jeg har fra det heibergske Huus mødt saa megen Uvenlighed, jeg har senere - dog nok herom, Stykkets Opførelse udsættes Uge for Uge og derfor vil jeg bort fra et Hjem, hvor saa Mange ville mig ondt! jeg vil bort fra alt det Dræbende omkring mig. Jeg reiser, den sidste Løverdag i denne Maaned, uden at oppebie Stykkets Opførelse, der vel finder Sted 14 Dage efter. / I München træffer jeg sammen med H. P. Holst vi reise til Rom hvor vi ere i Julen; der hører jeg om mit Stykke er udpebet eller hvad Penge det giver mig; under Lykkelige Omstændigheder gaaer jeg til Grækenland, maaskee til Orienten. Den lykkeligste Omstændighed vilde egentligt være at døe ude, aldrig mere vende hjem, og det er min varmeste Bøn! Gud høre den, eller give mig Kraft til skabe et nyt, men sandt Digterværk. Hvis vi ikke sees mere, da modtag her en yngere Vens Tak for Alt hvad De har været mig, fra jeg som fattig Dreng besøgte Dem, til jeg som Ven sad hos Dem! i Tankerne er jeg i Deres hyggelige Hjem! hils Deres kjære Kone, hun er en reen, god Sjæl! Gud lønne hende for hendes Mildhed mod mig! Lev vel! Guds Villie skee med mig! -
Deres hengivne H.C. Andersen /
[Udskrift:] Hr Professor B. S. Ingemann i Sorø frit
