H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Carl Steen Andersen Bille 9. september 1862

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 9. september 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Steen Andersen Bille
Sprog: dansk.

Tidlig om Morgenen, eller retter i den mørke Nat, thi Klokken var kun tre jog vi afsted, sex klokkeklingende Heste trak den stærkt belæssede knagende Vogn. Ved Sol-Opgang glødede deilig et af de sneedækkede Bjerge i Pyrenæerrækken, rundt om os var der kun tørre,udbrændte Steenblokke. Kort Tid gik det opad, og førend jeg anede det, var vi paa den anden Side af Bjergene ved den første spanske By Junquera, hvor Passet blev forlangt og Reisegodset undersøgt, men det var aldeles ingen streng Visitation, som jeg havde ventet efter Alt, hvad jeg har læst og hørt herom. Landeveien var ogsaa tvertimod Beskrivelsen meget god, men nyt og egent var mig den store Mangel paa Broer over Vandløb og Floder; Hestene satte med Vognen i fuld Fart over Strømmen, og navnlig ved den lille By Bascara var Floden baade for bred, dyb og rivende, til at man skulde troe, at det lod sig gjøre. Een Diligence saae vi allerede midt ude i Strømmen, men selv holdt vi endnu paa vor Side af Bredden; Passagererne foran steg alle ud, for et Stykke længere henne at komme over i Baade, medens Hestene her trak den tomme Vogn over. Vor Kondukteur lod det imidlertid staae tilmed os, vi kjøre ud i Strømmen, nogle Bønder fra Bascara, paradisisk klædte - det vil sige de havde dog en kort Trøie paa - ledede Kudsk og Heste. Det var en egen Fart; Vandet trængte ind i Vognen, førend vi kom over. Her i Barcelona hører jeg, at tidligere er paa samme Sted en af Diligencerne væltet i Strømmen og to Passagerer druknede. Jeg havde ikke Tanke om Fare og morede mig ved det Nye og Eiendommelige. Henimod Aften naaede vi Gerona, hvorfra der gaaer Jernbane til Barcelona; det var en Vederkvægelse at komme fra den snevre, haarde Diligence ind i den rummelige Banevogn; flere Timer kjørte vi langs Middelhavet, der væltede lange Bølger i Brænding op paa Sandet; Maanen skinnede klart, Luften var saa høi blaagrøn, det var en mageløs deilig Aften. Klokken blev imidlertid henimod til, førend vi naaede Banegaarden ved Barcelona. Der var en Trængsel, en Tummel for at faae sit Tøi; dette skulde igjen visiteres, Bærerne kastede sig over det, Een løb med eet Stykke, en Anden med et andet, og hver havde deres Omnibus, de vilde have det paa; det var næsten umuligt at holde Sagerne samlede, man skreg, man skjændtes, man maatte kæmpe sig en Plads til i en af de faa Vogne der var. Vi havde imidlertid det Held, at vor Landsmand Schierbeck, der er bosiddende i Barcelona, og en Broder til den talentfulde unge Billedhugger i Kjøbenhavn, var kommen for at tage imod os; med en mageløs Udholdenhed hjalp han os gjennem denne Ankomstens Brænding og førte os til "Fonda del Oriente", den store smukke Promenade. Her have nu allerede været et Par Dage, og jeg føler mig vel orienteret i Byen. Den har i det hele et fransk Udseende med sine glimrende Boutiker, sine Millioner af Gasflammer, de mange aldeles franskklædte Damer; dog savner man heller ikke den spanske Klædning, den klædelig sorte Mantille og de med Pailletter besatte Vifter. Jeg vil kalde Barcelona Spaniens Paris, og "Rambla" er Boulevarden. Det mylrer her med Spadserende til ud imod Midnat, Luften er saa klar, Maanen seiler saa frit deroppe, jeg sidder paa min Balkon, rygende en Cigar. - Ja, De veed jo, at jeg til Reisen her i Spanien har begyndt at ryge Tobak, der hjemme var mig en Ubehagelighed, fordi denne Mangel her i Landet, hvor Alle ryge, i høi Grad vilde have generet mig; nu er Cigaren mig en Behagelighed, og jeg er vis paa snart at fortælle "Et Eventyr fra Cigaren". - Fra Hjemmet har jeg paa den hele Reise saagodtsom intet Brev faaet og i Aviserne finder jeg næste aldrig noget fra Danmark; dog, igaar læste jeg her i Barcelona i en fransk Avis første Gang en Efterretning, og det var om den Opsigt, Tenoristen Nyrop gjorde i Kjøbenhavn. "Son portrait se trouve à l'étalage de tous les marchandes de gravure, on a même frappé des médailles à son éffigie", og der tilføies: "nos meilleurs poètes, entre autres le célèbre Andersen, lui ont adreessé des vers". Jeg har imidlertid intet Vers skrevet, skjønt det rigtignok stod i "Aarhuus Avis"; jeg havde gjerne gjort det, havde jeg tænkt, at det glædede ham; thi De veed selv, at jeg er en stor Beundrer af denne mærkelige dramatiske Sanger og i høi Grad skatter ham som Menneske. Her i Barcelona har jeg første Gang paa hele Reisen seet danske Aviser. Hr. Schierbeck har bragt mig "Dagbladet", som han holder, men faaer høist uregelmæssig og mangefuldt, da det gjør en Omvei hjemme fra over London, direkte vilde det blive for kostbart. Det er i det Hele ikke godt ordnet med Postforbindelsen mellem Danmark og Spanien; Breve, der ere betalte hjemme, maae her igjen betales for den hele lange Vei; og jeg kan ikke frankere Brevene hjem; dette maatte dog kunne bedre ordnes. - Lørdag eller Søndag reise vi herfra til Valencia og efter nogle Dages Ophold derfra til Alicante og Murcia; i Slutningen af Maaneden, om Gud vil, komme vi til Malaga.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost

Barcelona den 9 Sept: 1862

Kjære Ven!

De hørte ikke fra i Schweits, hvor jeg var en heel Maaned, nu skal De derfor have Brev strax i det jeg er kommet ind i Spanien. Den sjette September, netop samme Dato i samme Maaned, som jeg første Gang kom til Kjøbenhavn, og som første Gang gik over Alperne ind i Italien skulde jeg nu ogsaa komme over Pyrenæerne ind i et for mig nyt og eiendommeligt Land, Tilfældet vilde det saa; jeg var kommet her nogle Dage tidligere, havde jeg ikke i Lyon paa Jernbanen mistet min Kuffert og maatte vente en Dag for at faae den tilbage og senere i Perpignan blive to Dage for at erholde Pladse med Deligensen for mig og min Ven Jonas Collin, der som De veed gjør Reisen med. Tidlig om Morgenen Klokken tre, i den mørke Nat, gik det afsted med sex klokkeklingende Heste der trak den belæssede knagende Vogn. Ved Sol-Opgang glødede deilig et af de sneebedækkede Bjerge i Pyrenæerkjæden; tørre, udbrændte løftede sig Steenblokkene. Kort Tid gik det op ad og før jeg anede det, vare vi paa den anden Side af Bjergene ved den første spanske By Junquera, hvor Passet blev forlangt og Reisegodset undersøgt, men det var / aldeles ikke nogen stræng Visitation, som jeg havde ventet efter hvad jeg har læst og hørt derom. Landeveien [overstr: endda] var ogsaa, tvert imod Beskrivelserne, meget god, men nyt og egent var mig den store Mangel paa Broer over Vandløb og Floder; Heste og Vognen satte i fuld Fart over disse, [overstr: og] ved den lille By Bascura var Floden, jeg troer den kaldes Flavia, bred og dyb, løb der til med stærk Fart; een Diligence var allerede midt ude i Strømmen da vi kom, en anden holdt ved Bredde, da Passagerne ikke vilde kjøre over, men hellere gaae et Stykke [overstr: her] for at komme over i Baade, medens den tomme Vogn kjørte gjennem Strømmen. Vor Konducteur lod det imidlertid staae til; nogle Bønder fra Bascara kom at hjelpe os, ingen af dem havde uden en Trøie paa og i dette Kostume skrede de nu styrende frem; een var en slags Fører de andre holdt paa Hestene, det var en egen Fart, Vandet gik ind i Vognen før vi kom vel over. Her i Barcelona hører jeg, at tidligere er paa samme Sted en af Diligencerne væltet i Strømmen og to Passagerer druknede. Jeg tænkte ikke paa Farer og morede mig just ved det Nye og Eiendommelige. Henimod Aften naaede vi Gerona, hvor Jernbanen til Barcelona begynder og det var en Lyksalighed at komme fra den snevre, haarde og hede Deligence ind i den rummelige / luftige Banevogn; flere Timer kjørte vi nu langs Middelhavet, det væltede skummende Brænding op paa Sandet, Maanen skinnede klart, det var en mageløs deilig Aften, Luften saa høi og blaagrøn. Klokken blev imidlertid halv ti, før vi naaede Banegaarden ved Barcelona, hvor der var en Trængsel og Tummel med at faae Tøiet; dette skulde igjen visiteres, Bærerne kastede sig over det som Bytte for dem. Vi havde imidlertid det Held at vor Landsmand Schierbeck, der er bosiddende i Barcelona, og en Broder til den talentfulde unge Billedhugger i Kjøbenhavn, var kommet for at tage imod os; med mageløs Udholdenhed, hjalp han os gjennem denne Ankomstens Brænding, der er voldsom i de sydlige Lande; vi naaede nu sikkert Byens smukke store og bedste Hotel Fonda del Oriente, hvor vi ere særdeles godt indqvarterrede og fra vore Vinduer see vi ud til "Rambla", den store besøgte Promenade, hvor det vrimler med Mennesker, hvor de store med Pailletter besatte Vifter blinke i Damernes Hænder, de sorte mantiller hænge saa Klædeligt ned over Skuldrene; Sang og Klang lyder rundtom, mee livligst om Aftenen. Barcelona har jeg vil kalde Spaniens Paris, Rambla er Boulevarden./ disse glimrende Boutiquer, disse Millioner Gas-Flammer, gjør disse, med undtagelse af Madrid, siger man, ganske forskjellig fra de andre Spaniens Byer. Man har sagt og skrevet at det spanske Køkken var for en Fremmed forfærdeligt, jeg har hørt det af Folk som kun har været her i Barzelona, men som jeg endnu kjender til det, maa jeg udtale den største Roes over alt hvad man faaer at spise og drikke, det er fortræffeligt, nylig i den lille By Figueras, en saa god og kraftig Suppe som her, faaer man kun i Danmark. Thatrene er desværre endnu ikke aabnede; kun en italiensk Trup giver Stykker af Goldini. For en Uges Tid siden blev dog, hører jeg, givet i et velgjørnde Øiemed en Forestilling paa et af de store Theatre første gang et originalt spansk Stykek, Digteren Cervantes var Hovedpersonen. Man saa ham skrivende paa sin Don Quixote, og under Arbeidet bryde ud i Latter, hans Søster forstod ikke hvad han loe af, og troede ham gal, sendte derfor Bud efter et Par Læger, nu hørte hun dem, inde i hans Værelse hvor han læste for dem sit udødelige Værk, ogsaa bryde i Latter /[resten mangler

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 13, 221-24)