Dato: 9. september 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Steen Andersen Bille
Sprog: dansk.

Barcelona den 9 Sept: 1862

Kjære Ven!

De hørte ikke fra i Schweits, hvor jeg var en heel Maaned, nu skal De derfor have Brev strax i det jeg er kommet ind i Spanien. Den sjette September, netop samme Dato i samme Maaned, som jeg første Gang kom til Kjøbenhavn, og som første Gang gik over Alperne ind i Italien skulde jeg nu ogsaa komme over Pyrenæerne ind i et for mig nyt og eiendommeligt Land, Tilfældet vilde det saa; jeg var kommet her nogle Dage tidligere, havde jeg ikke i Lyon paa Jernbanen mistet min Kuffert og maatte vente en Dag for at faae den tilbage og senere i Perpignan blive to Dage for at erholde Pladse med Deligensen for mig og min Ven Jonas Collin, der som De veed gjør Reisen med. Tidlig om Morgenen Klokken tre, i den mørke Nat, gik det afsted med sex klokkeklingende Heste der trak den belæssede knagende Vogn. Ved Sol-Opgang glødede deilig et af de sneebedækkede Bjerge i Pyrenæerkjæden; tørre, udbrændte løftede sig Steenblokkene. Kort Tid gik det op ad og før jeg anede det, vare vi paa den anden Side af Bjergene ved den første spanske By Junquera, hvor Passet blev forlangt og Reisegodset undersøgt, men det var / aldeles ikke nogen stræng Visitation, som jeg havde ventet efter hvad jeg har læst og hørt derom. Landeveien [overstr: endda] var ogsaa, tvert imod Beskrivelserne, meget god, men nyt og egent var mig den store Mangel paa Broer over Vandløb og Floder; Heste og Vognen satte i fuld Fart over disse, [overstr: og] ved den lille By Bascura var Floden, jeg troer den kaldes Flavia, bred og dyb, løb der til med stærk Fart; een Diligence var allerede midt ude i Strømmen da vi kom, en anden holdt ved Bredde, da Passagerne ikke vilde kjøre over, men hellere gaae et Stykke [overstr: her] for at komme over i Baade, medens den tomme Vogn kjørte gjennem Strømmen. Vor Konducteur lod det imidlertid staae til; nogle Bønder fra Bascara kom at hjelpe os, ingen af dem havde uden en Trøie paa og i dette Kostume skrede de nu styrende frem; een var en slags Fører de andre holdt paa Hestene, det var en egen Fart, Vandet gik ind i Vognen før vi kom vel over. Her i Barcelona hører jeg, at tidligere er paa samme Sted en af Diligencerne væltet i Strømmen og to Passagerer druknede. Jeg tænkte ikke paa Farer og morede mig just ved det Nye og Eiendommelige. Henimod Aften naaede vi Gerona, hvor Jernbanen til Barcelona begynder og det var en Lyksalighed at komme fra den snevre, haarde og hede Deligence ind i den rummelige / luftige Banevogn; flere Timer kjørte vi nu langs Middelhavet, det væltede skummende Brænding op paa Sandet, Maanen skinnede klart, det var en mageløs deilig Aften, Luften saa høi og blaagrøn. Klokken blev imidlertid halv ti, før vi naaede Banegaarden ved Barcelona, hvor der var en Trængsel og Tummel med at faae Tøiet; dette skulde igjen visiteres, Bærerne kastede sig over det som Bytte for dem. Vi havde imidlertid det Held at vor Landsmand Schierbeck, der er bosiddende i Barcelona, og en Broder til den talentfulde unge Billedhugger i Kjøbenhavn, var kommet for at tage imod os; med mageløs Udholdenhed, hjalp han os gjennem denne Ankomstens Brænding, der er voldsom i de sydlige Lande; vi naaede nu sikkert Byens smukke store og bedste Hotel Fonda del Oriente, hvor vi ere særdeles godt indqvarterrede og fra vore Vinduer see vi ud til "Rambla", den store besøgte Promenade, hvor det vrimler med Mennesker, hvor de store med Pailletter besatte Vifter blinke i Damernes Hænder, de sorte mantiller hænge saa Klædeligt ned over Skuldrene; Sang og Klang lyder rundtom, mee livligst om Aftenen. Barcelona har jeg vil kalde Spaniens Paris, Rambla er Boulevarden./ disse glimrende Boutiquer, disse Millioner Gas-Flammer, gjør disse, med undtagelse af Madrid, siger man, ganske forskjellig fra de andre Spaniens Byer. Man har sagt og skrevet at det spanske Køkken var for en Fremmed forfærdeligt, jeg har hørt det af Folk som kun har været her i Barzelona, men som jeg endnu kjender til det, maa jeg udtale den største Roes over alt hvad man faaer at spise og drikke, det er fortræffeligt, nylig i den lille By Figueras, en saa god og kraftig Suppe som her, faaer man kun i Danmark. Thatrene er desværre endnu ikke aabnede; kun en italiensk Trup giver Stykker af Goldini. For en Uges Tid siden blev dog, hører jeg, givet i et velgjørnde Øiemed en Forestilling paa et af de store Theatre første gang et originalt spansk Stykek, Digteren Cervantes var Hovedpersonen. Man saa ham skrivende paa sin Don Quixote, og under Arbeidet bryde ud i Latter, hans Søster forstod ikke hvad han loe af, og troede ham gal, sendte derfor Bud efter et Par Læger, nu hørte hun dem, inde i hans Værelse hvor han læste for dem sit udødelige Værk, ogsaa bryde i Latter /[resten mangler

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 13, 221-24)