Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 10. oktober 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Steen Andersen Bille
Sprog: dansk.

Granada den 10 October 1862

Kjære Ven!

Fra Barcelona hørte De sidst fra mig; efter at Brevet var sendt afsted blev jeg der endnu to Dage, saae Tyrefægtning, der dog kun var en Leeg mod den jeg aenere har seet i Malaga og om hvilken jeg vil fortælle Dem, men hvad der i Barcelona især overvældede mig var Synet af en Oversvømmelse, der ret lærte mig Bjergstrømmenes Magt; efter en stærk Regn sprængte Floden alle Skranker, gjennembrød Jernbaner og Landeveie, rullede sit gule Vand gjennem Byens Gader med en Fart som en rivende Møllebæk, flere Mennesker druknede, der var en Jamren et Skriig. Fra Barcelona kom jeg paa Dampskib til Valencia, der som De veed ligger i den meest frodige Dal, men heri fandt jeg dog ikke Behag og vil skynde mig over Alicante til hvad der mere overraskede mig, og det var først og fremmest Landeveien til Murcia, en saa forfærdelig Vei kan den dristigste Phantasie ikke udmale sig, og dog frembød den de skjønneste Omgivelser jeg endnu har seet / jeg kom der gjennem en stor udstrakt Palmeskov hvor Dadlerne hang i tunge store Klasser; Granatæblerne skinnede som ildrød Frugt og hele Marker strakte sig med Cacter hvis Stammer kunde maale sig med Træernes - De malerisk klædte Bønder, næsten i maurisk Dragt, tage sig prægtige ud; tre dage maatte jeg i Karthagena vente paa Skibsleilighed og den der kom var just ikke den bedste, men den bragte dog til Malaga hvor jeg her i den danske Konsul Hr har fundet en Ven, den meest opmærksomme og velvillige Mand; han er gift med en fransk Dame, en Veninde af Jenny Lind, her ere nydelige Børn og i den ældste hun er kun fire et halvt Aar, en lille Veninde, der alt i den føste Time sagde til sin Fader "Papa, ami me gusto mucho Andersen!" Den protestantiske Kirkegaard er her et af de deiligste Stederman kan tænke sig, den giver Indtryk af den venligste Have; man faaer Lyst til at blive der, ret udhvile; Pebertræ der med deres fine rosenrøde Bær hænge deres Grene, som Grædepilens ned mod Jorden, Passionsblomster danne / Verandaer, Palmerne løfte grønne brede saftige Balde, og lige under os ruller det deilige blaa Middelhav, vi vare her ved Solnedgang og den den afrikanske Kyst. Jeg boede paa Alamaida, den store Spadseregang kunde see Havet og Havnen, i den laa for Øioeblikket nogle og tyve danske Skibe, flere af disse vare fra Kjøbenhavn der var et af Hærings,; jeg fik ogsaa Besøg af Kaptain Ingerslev, en Broder til Præsten ovre ved Nørre-Wosborg. Hele Byen var i øvrigt i stor Travlhed i Anledning af hendes Maiestæts Ankomst, der forventes den 16de; Dronningen besøger i Aar alle Rigets sydlige store Byer og det er utrolig de Festligheder hver Stad opbyder, hun synes meget elsket af sit Folk, der tales med stor Erkjendelse om det meget Gode der skeer under hendes Regjering og hvor meget Spanien gaaer fremad, og tilvisse, dette intelligente, herlige Folk vil faae en stor Betydning og naar om en halv Snees Aar Jernbanerne krydse heri Landet vil det blive ret beundret og beskrevet af / Fremmede rundt om fra, men en Deel af det Eiendommelige vil ogsaa udviskes, een af National Fornøielserne, der som alle dannede Spanier, erkjende og udtale er raa og barbarisk, allerede nu blive mange Damer derfra, det er Tyrefægtningen. Saaledes som jeg saae den i Malaga, glemmer jeg den aldrig, det var et grueligt, blodigt Skuespil. Jeg saae en Tyr rive med sine Horn Bugen op paa fire Heste, vikle Tarmene om sine Horn, jeg saae Blodet sprøite i Straale ud af Brystet paa Dyret, og alt under Skrig og Jubel; en Tyrefægter der fik et Stik i Læggen paa denne havnede og blødte, blev i Vittighed tilkastet en Krykke, jeg holdt ud at see fire Tyre ødelægge Hesten, der snart laa henslængede i deres Blod, de Andre bleve og saa enda, fire langt blodigere Scener. Jeg havde nok og skal engang i Ord levendegjøre denne Erindring. - /[resten mangler]

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 13, 225-28)