H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Carl Steen Andersen Bille 12. oktober 1862

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 12. oktober 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Steen Andersen Bille
Sprog: dansk.

Efterat jeg fra Barcelona havde skrevet Dem til, blev jeg der endnu i to Dage og var Vidne til en voldsom Oversvømmelse; en af Bjergstrømmene svulmede ved et stærkt Regnskyl, gjennembrød Jernbanen og Landeveien, rev Træer, Tømmer, selv belæssede Vogne med sig, trængte ind i Byens Gader og Hus; flere Mennesker druknede, det var en Jammer og Nød. Det er den mest levende Erindring, jeg har fra Barceona. Valencia, som vi derpaa besøgte, frembød for mig intet særligt Nyt, uden at jeg her fik et Par spanske Retter, som jeg ikke før kjendte, nemlig Blæksprutte stegt i Olie, og Suppe kogt paa de smaa almindelige Snegle, der laae i deres Huus, ligesom de vare komne fra Marken. Den frugtbare Deel om Valencia er tit nokomtalt, ig interesserede mere den Deel af Landet, hvor næsten al Vegetation hørte op, og hvor de eensomme Gaarde laae som smaa Fæstninger i det udbrændte Landskab. Fra Alicante tog vi med Diligencen til Murcia, og det paa en af de forfærdeligste Veie, jeg endnu har kjørt; det var, som om man foer over Grøfter og Jerder og Vadesteder. Men Naturen rundtom er den deiligste, man kan tænke sig; vi kom gjennem en stor Palmeskov, hvor Frugten hang i tunge Klaser, Granatæblerne skinnede ildrøde melem det mørke Løv; hele Marker saae vi overgroede med Kaller [Cacter - dagb. V, s. 231], hvis Stammer havde et Træes Tykkelse; Aloer løftede deres favnhøie, blomstrende Stængler; Alt var saa malerisk deiligt, selv de udbrændte høie Bjerge. Befolkningen gaaer maurisk klædt, Mænd og Kvinder ere særdeles smukke. Her saa jeg de første Zigeunere. De veed, at en heel Forstad ved Murcia beboes af denne Slægt. Alt var mig nyt og interessant, her som overalt maa jeg rose Spaniernes særdeles Velvillie imod den Fremmede. Efter et Par Dages Ophold i Murcia kjørte vi til Carthagena, hvor vi da maatte vente i tre Dage, førend vi fandt Skibsleilighed, og just ikke den bedste, til Malaga. Her laae i Havnen fireogtyve danske Skibe, flere af disse vare fra Kjøbenhavn; jeg saae eet af Grosserer Heerings og eet der førtes af Kapitain Ingerslev. Paa Alamedaen, den store Spadseregang, fik vi Værelser med en deilig Udsigt over Havet, hvor vi ved Solendgang øinede den afrikanske Kyst. Vor danske Konsul, Hr. Scholz, skylde vi især, at Opholdet i Malaga blev os saa behageligt, og at vi glæde os til at komme der tilbage igjen. Hr. Scholz var utrættelig i at vise os Opmærksomhed og Tjenester. I Omegnen ere deilige Haver at see, hvor Citrontræer, Planer og ficus elastica give Skygge. Den protestantiske Kirkegard er saa uendelig smuk; den har en Fred, en Skjønhed, man faaer Lyst til ret at udhvile sig her under de med rosenrøde Bær hængende Grene af Pebertræerne. Passionsblomster danne Verandaer, Plamer med store, saftige Blade brede deres Vigter, og tæt under sig har man det udstrakte blaae Middelhav. Hele Byen var iøvrigt i stor Travlhed, da Hds. Maj. Dronningen af Spanien i denne Tid besøger de store Byeri Landets sydlige Deel og modtages med stor Jubel og Festlighed, hun ventes til Malaga den 16de efterat have besøgt Granada. Netop paa denne Tid laae det i vor Reiseplan at komme her, og vi kunde ikke forandre denne, da Regntiden snart vil begynde, men under Festlighederne, sagde man os, blev det næsten en Umulighed at finde Huusleilighed; ved vor Konsuls Iver og ved, at vi i Granada have en Landsmand, Hr. Wisby, der forestaaer en Papirfabrik, lykkdes det os at erholde Leilighed, selv i det bedste Hotel, rigtignok for en saa opskruet Priis, at Opholdet der vil være Skyld i, at jeg een Maaned tidligere end jeg tænkte det, maa forlade dette Land, der har mig saa meget Nyt og Eiendommeligt. Men det er da ogsaa vundet, at jeg seer Granada i en Glands og Festlighed, som i Maurernes Tid.

For at erholde en Plads i Diligencen maatte vi allerede for flere Dage siden tage hertil; Veien gik over Sierra Nevada, og to bevæbnede Soldater fulgte os, thi uagtet Veiene nu ere temmelig sikkre i Spanien, er der mellem Malaga og Granada dog for nogle Maaneder siden skeet et Overfald, vi reist heldig, og den første Velsignelse i disse Bjerge var, at vi efter mange Uger fik et Glads godt og koldt Vand, det var en Nektar ovenpaa de hede spanske Vine og det vand, vi hidtil havde maatte drikke. Jeg veed ignen By uden Rom,hvor jeg strax har følt mig hjemme som her i Granada. næsten i hver Gade støder man paa mauriske Rster, Alhambra selv er et Slot fra "Tusind og een Nat", Sierra Nevada ligger med Snee, men nedenfor er en Rigdom af Grønt; Granattræer, overfyldte med glødende røde Frugter. Aloer med favnlange blade, mægtige Cypresser, Bananer og blomstrende Oleander. De tit besjungne Floder Xenil og Darro ere for Øieblikket kun to smaa Vandløb, man kan godt slippe over dem, uden at Vandet gaaer En oveer Skoene; men jeg tvivler ikke om deres Magt til andre Tider, jeg har her i Spanien lært at kjende Flodernes Stigen og voldsomme Kraft. - Allerede nu i tre Dage har Granada været gjennemsuset af Musik og Klokkeklang. I Torsdags, den 10de holdt Dronningen her sit Indtog under den mest hjertelige Jubel; den klinger endnu. Hvert Huus er festlig smykket, Balkonerne ere beklædte med brogede Tæpper, paa alle Pladser er der reist Triumfbuer, mest i maurisk Stiil, Vandstraaler springe ud fra kunstige Lilier og Tulipaner, og fra Huus til Huus hænger et helt Næt af brogede Lamper, der skinne som en Mylren af Kolbrier. En af de smalleste, meget lange Gader har over sig et heelt Tag af svævende, blaae og røde lange Slør, den ene Lysekrone hænger ved den anden, man troer at gaae i en uendlig Balsal. Alamedaens mørke Plataner imod den klare blae Luft og de Millioner Lampers Farvespil har noget sa Eventyrligt; Vandet plasker i Springvandene, Kastagnetterne klinge, det ene Billede vexler med det andet. Her komme pyntede Skarer af Bønder, Faderen sidder paa sit Æsel, og i hver Kurv paa Siden af dette titter frem en nydelig lille Unge, lyksalig ved al den Herlighed rundtom, nu kommer en Skare dandsende Zigeunere, forfærdelig udmaiede med Baand og Blomster; Mændene klimpre paa et Strenge-Instrument, Kvinderne slaae med Kastagnetter. Iaften have vi stort Fyrværkeri. Naar Festlighederne ere forbi, flytte vi op paa Alhambra, hvorvidt jeg her vil føle mig vel, veed jeg ikke, den kolde Aften- og Morgenluft er mimg ikke god, nu jeg i flere Uger har levet i næsten tropisk Varme; det er, som om jeg skylde blive syg, og det har jeg ikke Tid til. Meget længes jeg efter Breve fra det kjære Hjem, men der komme kun faa; Vennerne tænke ikke paa, hvilken velsignet Luftning det er.

Fra Granada gaaer jeg til Malaga for at finde Skibsleilighed til Gibraltar; derfra, om Gud vil, besøge vi Tanger, vende igjen tilbage til Gibraltar for at kunne naae Cadiz.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost