Dato: 26. oktober 1862
Fra: Moritz Gerson Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn d. 26de Octob. 1862.

Min kjere Herr Professor!

De vil sikkert forundres over at modtage Brev fra mig, men jeg har ikke kunnet nægte mig selv den Fornøielse at henvende nogle Linier til Dem, da De saa ofte har været saa venlig at betænke mig og Mine med en Hilsen, i Brevene til min kjære Svigerinde, og jeg kan forsikkre Dem at det altid er med den største Interesse at jeg søger at høre Nyt fra Dem og har jeg meget moret mig over Deres interessante Meddelelser, som baade "Dagbladet" og "Berlingske" have været saa velvillige at glæde os med. Det Sidste fra Valencia hvor De i Slutningen omtaler at De saa sjelden hører Noget fra Hjemmet, gav mig den Idee, at smaa Bidrag undertiden ogsaa blive modtaget med Taknemmelighed, og at jeg saaledes vilde forsøge om jeg ikke var istand til at kunne fortælle Dem lidt om hvorledes det staaer til i vort kjere fredelige Kjøbenhavn. Først og fremmest vil jeg fortælle Dem lidt om min egen Kreds, at vi have, til Trods for det meget slette Veir, tilbragt en mageløs deilig Sommer, idet hele Børneflokken, min Mand og jeg selv have nydt et godt Helbred, ja alle Læger ere enige om, at der har været paafaldende lidt Sygdom og faa Epidemier iaar. Gud give, at vi ved Vinterens Slutning kunne sige det Samme, og at vi ligeledes maatte faa Underretning fra Dem at Deres Befindende var efter Ønske, og at De rigtig godt kunne taale det spanske Climat, saaledes at De ret maatte føle Dem disponeret til at nedskrive alt det Storartede og Mærkværdige De nu oplever, for deraf, med Deres herlige Talent at kunne fremtrylle nye Eventyr, hvormed De vil glæde hele den civiliserede Verden. - Min Mand og jeg have foretaget en meget smuk Reise i Sommer. Vi forlode Kjøbenhavn i Juni Maaned, tilligemed de to ældste Døttre, som vi toge med til Hamborg, hvor de bleve tilbage hos vore Slægtninge der, og reiste vi videre til London, hvor vi bleve i 14 Dage. Det var tredie Gang at jeg var i denne Kjæmpe-By, men aldrig har den forbauset mig, som dennegang. Udstillingen, som havde hidkaldt en utrolig Mængde Fremmede fra alle Verdens Dele, bidrog ikke lidet til at forhøie det storartede Indtryk. Tænk Dem blot, min kjære Herr Professor, jeg havde den Nydelse at høre Jenny Lind igjen og kan jeg forsikkre Dem at hun endnu henrev Publicum med sine uforlignelige Nattergale Toner, og kan jeg ikke nægte at hun sang alle de andre berømte Sangerinder sønder og sammen; det var nu min Mening, skjøndt mange af de Yngre vilde paastaa at hun havde mistet sin Stemme. Lige i Begyndelsen forekom hendes Stemme mig lidt mindre klar, men det varede ei længe førend Tonerne smeltede hen og blev forvandlet til ægte Perler, som den store Sal blev overfyldt med. Hun saae meget ældet og daarlig ud og maatte jeg anstrenge mig for at gjenfinde de gamle Træk. Hun, tilligemed Madame Michaeli, Rubenstein og flere udmærkede Størrelser assisterede hele det derværende Italienske Opera-Selskab, der gav 2 Concerter til Indtægt for Opbyggelsen af Skoler i Syd-Italien. En anden Nydelse havde jeg atter, i det Feeagtige "Sydenham Palace", hvor jeg hørte det storartede Händels Oratorium, og bestod Orchesteret af 4000 Personer; man kan ikke tænke sig noget mere Opløftende og Skjønt. - Jeg formoder, at De har hørt den berømte lille Mademoiselle Patti omtale; hun er Prima Donna i den italienske Opera i Covent-garden og er hun den største Yndighed, man kan tænke sig; jeg saae hende i Zerlinas Rolle i Don Juan og gav hun den med et Skjelmeri og en Ynde som jeg aldrig har seet Magen til; hun ligner en ung, smuk, gracieuse Pepita; er det vel saa ilde? Jeg vil ikke trætte Dem med at opregne Alt hvad jeg har hørt og seet i London, men blot endnu derfra fortælle Dem at jeg har besøgt Alfred og Henry Holmes. Vi vare indbudte til Middag hos en gift Søster, hvor jeg gjorde Bekjendtskab med hele deres Familie, der lige som de 2 unge Kunstnere selv behagede mig meget. - De have efter den Tid havt den store Sorg at miste deres Fader, og var det de unge Menneskers Idee at reise til Amerika for at forsøge deres Lykke der, men har Krigen gjort det umuligt for dem og saae jeg nu af Bladene at de gaae til Stokholm og først paa Gjennemreisen give nogle Concerter her. Jeg vil ønske dem mere Held end forrige Gang. --- Vi havde en meget venskabelig Indbydelse fra Marryats om at tilbringe nogle Dage hos dem i "Tunnbridge Wells" at the sea-side, men da vor Tid var saa meget optaget, saa kunde vi ikke modtaget den. I flere engelske Familier hvor jeg var indført havde jeg den Glæde at forefinde Deres Eventyr, som der bliver læst med samme Begeistring, som hjemme. Fru Bushby, som De vist har hørt omtale, en ældre Dame, har oversat flere af Eventyrene; hun kan læse lidt Dansk, men aldeles ei tale det. - Fra London reiste vi til Skotland og Høilandene, hvor vi uheldigviis havde meget daarligt Veir. Jeg var henrykt over Edinborg, man kan jo ei tænke sig nogen skjønnere og mere malerisk By; hvilken Beliggenhed! og hvor interessant ved sine mange historiske Minder; dog De har jo selv været der, og vil jeg ei forsøge at give Dem en Beskrivelse derom. - Vi er først for et Par Dage siden kommet hjem fra "Rolighed" hvor vi den sidste Deel af Sommeren have faaet Erstatning for det daarlige Veir og ret de sidste Par Maaneder havt det varmt. Jeg beklager at vi aldrig have havt den Glæde at see Dem paa Landet, thi der er virkelig et lille Paradis, og vil jeg haabe, at De med G. H. til næste Aar vil besøge os der. - - -

Jeg maa ogsaa fortælle Dem at min Mand i disse Dage har havt den Ære at blive udnævnt til Ridder af Dannebroge. Skjøndt at det i og for sig selv ei har meget at betyde og min Mand ikke sætter saa stor Priis paa slige Ting, saa er det jo dog glædeligt at vide, at han maaskee har gjort sig fortjent dertil. Hans Majestæt er endnu ei kommet hjem fra sin Reise i Slesvig, men ventes snart. I Gothenborg skal der i disse Dage være storartede Festligheder i Anledning af Jernbanens Aabning til Stokholm, og ventes den svenske Konge dertil. Men hvad siger De om Prindsesse Alexandras Forlovelse? den har vakt megen Fornøielse herhjemme og man er nu ivrig beskjæftiget med at udtænke en smuk Brudegave, som man vil give dem. I forrige Uge var hun med hele sin Familie i Casino for at høre de to Underbørn, Violinspillerinderne Juliette 9 Aar og Julia Delepierre, 6 Aar gammel, der henriver Publicum, med deres fabelagtige Spil, og blev hun ved Indtrædelsen modtaget med "God save the queen" som Orchesteret spillede; hvorpaa Agent Clausen reiste sig og raabte "Prindsesse Alexandra leve", hvorpaa Prinds Christian reiste sig og i Datterens Navn udtalte hendes rørte Hjertes Tak; nu bragte Clausen atter Prinds Christian et "Leve", hvorpaa man spillede "Kong Christian" og endelig efter at Prindsen havde takket bad han den ærede Forsamling med ham at istemme et rungende 9 Gange Hurra for hans Majestæt. Det var et lille behageligt og for os Danske usædvanligt Intermezzo. Jeg havde igaar Besøg af Professor A. Munk, som har været her i længere Tid og agter foreløbigen at blive her indtil Nytaar. Han spurgte med megen Interesse om Dem, og beklagede han meget at De aldrig havde besøgt Norge; han sagde mig at de længtes saa meget efter at gjøre Deres personlige Bekjendtskab. - Jeg antager, at disse Linier ville træffe Dem i Cadix og vil jeg da gjøre Dem opmærksom paa at De endelig må see ud efter Skibet "Birgitte Melchior" ført af Capitain Harbo, som vil blive henrykt og gjøre sig en stor Fornøielse af at modtage Dem ombord; han er nu først paa Veien derud og veed han næppe at De er derude ellers vilde han vist opsøge Dem. - Jeg har mange Jern i Ilden i November Maaned. For det Første er jeg meget beskjæftiget til en forestaaende Bazar, som skal afholdes for "Børneplejeforeningen" og da jeg hører med til Dame Comiteen gjør jeg stor Anstrengelse for at bringe noget ud deraf. Enhver af Damerne, blandt flere Andre, Fru Waage Petersen og Fru Eschricht, lægger Hovedet i Blød for at udtænke en Maade at lokke Folk derhen, og tænke vi paa at bede Høedt eller Wiehe at oplæse Noget eller paa een eller anden Maade at assistere os. Ja, havde De været i Kjøbenhavn, min kjere Herr Professor, saa havde vi sikkert forenet vore Bønner for at formaae Dem til at staae os bi, og jeg er overbevist om at De med Deres sædvanlige Beredvillighed ikke havde nægtet os Deres Bistand, og kunde vi da have været sikker paa et talrigt Besøg. Dernæst har jeg meget travlt med at indrette Børnenes private Timer for Vinteren. De ere meget beskjæftiget i Frøken Zahles Skole og er det saaledes vanskelig at faa Tiden til at slaa til.

Efter at have været til en Nieces Bryllup agter min kjære Mand og jeg at reise til Hamborg til min Svoger Melchiors Sølvbryllup, hvor vi kun ville opholde os meget kort Tid. Fra Therese kan jeg bringe Dem en varm Hilsen, da hun var her i Formiddag; hun har det godt og saae meget vel ud; hun spiller en Time om Ugen med Vinding, da hun saaledes føler sig mere opfordret til at øve sig, hvilket er meget fornuftigt af hende. Og nu min kjere Herr Professor vil jeg haabe at De ikke er vred paa mig fordi jeg aldeles uopfordret tilskriver Dem og maaske ved mine prosaiske Meddelelser sætter Dem ud af en poetisk Stemning; dog Villien var god om end ikke Evnen svarede dertil. - Kunne vi glæde os til at faa noget Nyt hertil til Nytaar? Et lille Eventyr om "de spanske Piger" om det er sandt hvad "Rygtet siger"? Eller maa vi vente til De selv bringer dem?

Med mange venlige Hilsener fra alle de kjære Børn fra min Svigerinde Henriette Melchior, og fra min Mand, som nu hviler i Morpheus's Arme, Klokken er nemlig blevet 2 om Natten, det er den eneste Tid at jeg uforstyrret kan skrive - slutter jeg min vistnok alt for lange og uinteressante Epistel, idet jeg beder Dem at betragte min Skrivelse som et Beviis paa den Høiagtelse og det Venskab jeg nærer for Dem, beder jeg Dem med Overbærenhed og lidt Venskab at mindes Deres hengivne og med megen Agtelse og Hengivenhed

Dorothea Melchior.

E.S. Jeg maa indstændig bede Dem om at sætte denne vrøvlagtige Slutning paa Ole Lukøies Regning, thi jeg har været utilregnelig.

Kjøbenhavn d. 31 Oct 1862

Kjære Herr Professor. Tillad mig at komme med en kort Hilsen. Da min Kone ikke fik Brevet afsendt før idag, paa Grund af at hun ikke vidste Deres Adresse, vil jeg dog heller selv tilføie Hilsenen og haaber jeg at disse Linier træffer Dem munter og vel. Intet vil være mig kjærere end at erfare at denne Reise maatte virke heldbringende paa Legeme og Sjæl og at De rigtig forynget maatte vende tilbage til Deres mange Venner i Danmark. Lev ret vel som det ønskes af Deres med Agtelse hengivne

Moritz G Melchior

[udskrift]

S.T. Herr Professor H.C.Andersen

R af D

DM m.m.

Tekst fra: Niels Oxenvad