Dato: 4. november 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Lucie Marie Ingemann, f. Mandix
Sprog: dansk.

Tanger i Marokko den 4 Nov: 1862

Kjære Fru Ingemann!

Nu er jeg i Africa! fra denne høist-interessante malerisk[!] Kyst flyver dette lille Brev til Sorø, gid at det maa finde Dem styrket og mild-glad, som da vi sidst talte sammen; i det min Hilsen flyver til Dem og alle Venner der, flyver den, veed De nok ogsaa over til den grønne Høi under Kirkemuren; dog, Ingemann er mig maaske [overstr: dog] nærmere end alle de Andre. Saa tidt er han i min Tanke, men han vil ikke komme i mine Drømme. Reisen gjennem Spanien har ikke været saa besværlig som jeg frygtede, meget Nyt og Interessant har jeg der seet, men ingen Steder var Egnen deiligere end om Murcia, jeg kom gjennem en uendelig stor Palmeskov; Granatæblerne hang blussende røde tæt ved Veien, Menneskene vare saa smukke og saa maleriske klædte, jeg saae mange Zigeunere, dog flest af disse saae jeg i Granada, hvor de dandsede i Gaderne og sloge Tamburinerne. /

Alhambra er tilvisse som et Blad revet ud af Tusinde og een Nat, men det overvældede mig ikke, overgik ikke min Forventning, dertil kom at baade Collin og jeg bleve syge, ja maatte søge Lægehjælp; det var et meget dyrt Opholdsted, i det Dronningen af Spanien kom der i Besøg og alle Priser i Hotellerne skruedes op til det fem dobbelte. Fra Malaga kom vi til Gibraltar hvor jeg havde Brev fra den engelske [Gesandt rettet til:] Minister Resident i Tanger, han indbød mig og Collin at boe hos sig naar vi besøgte den afrikanske Kyst; her kom vi i Søndags Formiddag. [overstr: Det var] Da vor Baad nærmede sig Kysten, sprang en Snees Mennesker ud i Vandet, der naaede dem til Brystet og bare os paa deres Skuldre gjennem Brændingen, i Ministerens Hotel [overstr: ventede] holdt [overstr: os] Muuldyr, vi satte os op og rede nu den meest romantiske Vei, mellem Bambus Rør og favnehøie Cacter ud til det smukke Landsted / hvor vi nu have et Hjem. Sir John Drumond Hay, der tillige varetager vore danske Sager i det Marokanske, er en mageløs elskværdig Mand og gift med en Søster til Gouverneuren Carstensen som nu boer i Ringsted-Sorø; hun er en velsignet rar Kone og der er to nydelige unge Døttre hjemme, den ene er født i Kjøbenhavn. De kan ikke tro nok hvor mageløse gode disse kjære Mennesker er mod os, ikke at tale om at vi boe rigt, have al engelsk Komfort, men vi have saa deiligt Følelsen af at vi ere velkomne, Fru Hay taler godt dansk, jeg glæder mig til i Sorø at fortælle hendes Broder om dette lykkelige Hjem, vil De lade ham hilse! Fra mit Vindue seer jeg Spaniens Kyst, seer ud over Atlanterhavet og bag ved mig strækker sig grønne Bjerge der i Horizonten begrændses af en Green fra Atlasbjergene; Vifte Palmer Laurbær voxe vildt i Mængde, Schakaler hyle om Aftenen, nylig brød et Vildsviin ind i Haven og for nogle Aar siden har man endogsaa her seet en Løve. Alt er mig saa Nyt, saa Interessant, / Opholdet her vil blive mig uforglemmeligt som Hr og Fru Hays mageløse Gjestfrihed og Elskværdighed. Lev nu vel! hils Deres Sophie fra mig, siig hende det er en Hilsen fra en anden Verdens Deel.

Deres inderligt hengivne

H. C. Andersen

Til Fru Konferentsraadinde Ingemann i Sorø.

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 262, billed 6699-6702)