Dato: 20. november 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Ida Koch
Sprog: dansk.

Sevilla den 20 Nov 1862.

kjære Fru Kock!

Mellem mine Optegnelser kan jeg slet ikke finde hvorfra jeg sidst skrev Dem til og naar, men jeg synes det er grumme længe siden og derfor skriver jeg nu uagtet det generer mig at De maa betale dette Skriveri, De veed, fra Spanien kan man hjem til Danmark ikke frankere Breve. Paa Gibraltar læste jeg "Dagbladet" for en heel Maaned, saae deri optaget eet af mine Breve til Bille hvori er fortalt om min Reise indtil Granada, De veed altsaa derfra lidt om mig, indtil da, nu vil derfra fortælle Dem videre, uagtet Resten af Opholdet i Maurernes gamle By bragte ikke de lyseste Stemninger, først vare Priserne der saa opskruede at jeg i 9 Dage gav ligesaa meget ud, som jeg skulde have til den tre dobbeltlange Tid, dernæst blev Jonas Collin syg, jeg maatte i Granada søge Læge til ham, og derpaa selv gaae tilsengs, Vandet oppe fra Alhambra bekom os ikke godt; endelig mistede jeg der min lille Guldkjæde med alle mine Ordner ved, det var var et Pengetab af 100 Rdlr, men det kan erstattes, derimod faaer jeg aldrig den lille Nordstjerne 0ehlenschlæger havde baaret og foræret mig. Det Hele forsvandt pludseligt og har ikke været at finde; saa ofte denne Sag kommer mig i Tanken bliver jeg ganske forstemt. Reisen over Sjerra nevada til Malaga var meget anstrængende; i otte Dage ventede vi saa paa et Fartøi der kunde bringe os til Gibraltar, endelig kom et ag i godt Veir naaede vi den / mægtige Klippe med dens vidunderlige Fæstningsværker, her oppe fra var et mageløst Skue ud over Havet til den africanske Kyst, den syntes saa nær at jeg kunde see enkelte Huse i Ceuta; Bjergene løftede sig saa blaa, saa klare, hver Form var til at gjengive. Paa Gibraltar fandt jeg Brev fra den engelske minister Resident i Marokko Sir Drummond Hay, der indbød mig med min Reisekammerat at boe hos sig naar vi kom over til Tanger, det var en stor Behagelighed, og Opholdet der blev tilvisse Bouquetten af hele Reisen. Alt var saa nyt, saa eiendommeligt, vi kom fra Civilisationen over til Barbariet. Allerede ved Landingen fik vi Indtryk heraf. Kysten vrimlede med skrigende mauriske Unger, en Snees Jøder sprang ud i Havet, de stade i Vand til Brystet, snappede hver et Stykke af vort Tøi, ja snappe os selv med, fik os paa Skuldrene og baaret gjennem Brændingen. Mit Brev til Sir Drumond Hay var ikke indtruffet endnu da vi kom, Ingen vidste om vor Ankomst og vi maatte da paa egen Haand, omgivet af Maurer og Araber, søge Vei gjennem de smalle Gader, der var fyldt med vildudseende Mennesker, bepakkede Kameler og Muuldyr. I Ministerens Hotel fandt vi kun Secretairen, hele Familien var paa deres Landsted tre Mile ude i Bjergene ved Atlanterhavet; der bragtes os Muuldyr, og nu reed vi en mageløs interesant Tour, over vild Hede, hvor Aloerne stode som Kjæmpetræer, hvor Myrter, Laurbær og Viftepalmer dannede Krattet. Villaen var som et førsteligt Slot. Hr Drummond Hay og hans Frue, Søster til Carstensen, modtoge os hjerteligt, vare under / hele Opholdet, der udstrakte sig til 8 Dage saa mageløst gode og opmærksomme mod os; vi havde deiligt Fornemmelsen af at være velkomne. Fire Dage bleve vi herude, saae kun Maurer og Araber, hele Husets Tyende hørte til disse. Collin var med paa en stor Jagt, her er Vildsviin og for ni Aar siden, var her endogsaa Jagt paa en Løve som havde fundet Vei lige op til Haven. Schakalerne hylede om Aften. Fire Dage bleve vi herude, fire inde i Byen hvor der en Dag var stort Markede. Mange Beboere fra en 100 Mile inde i Landet kom her og saae høist vilde og besynderlige ud. Drummond Hay førte Collin og mig op til Paschaen, vi vare forud mældte og alle hans Damer naurligviis førte til en anden Fløi af Slotte end den hvor vi modtoges. Vi trakteredes med Thee og Sukkerbrød, Vagten stod opstillet og Paschaen modtog os i Slotsporten. Een Dag var jeg i Besøg hos een af Tangers rigeste Jøder; Huset udenpaa, var Fattigdom, indeni et lille Feeslot, med Fajance Gulv og slanke Marmor Søiler; den unge Kone sad i sin Festdragt i Anledning af mit Besøg, hun havde et guldbroderet grønt Fløiels Skjørt, et rosenfarvet guldindvirket Belte, en Brocades Trøie med kostelige Perler, kolosaie Ørenringe og om Armene svære Guldringe, paa Hovedet laae et blaat Silkeklæde med ni kostbare Ædelsteene fori. Fra Tanger gik vi med fransk Krigsskib til Cadiz, om Natten stødte vi paa en Sandbanke, jeg foer op paa Dækket og tænkte nu var det forbi, men snart kom vi løs og naaede i Morgenstunden Cadiz der er ligesaa kjedelig, som den er reen og net. Herfra naaede vi for nogle Dage siden / paa jernbane til Sevilla, der er livlig og livsglad som Musikken i Rosinis Barbeer. Her er det mageløse Alkazar, mageløs er imidlertid ikke det rette Udtryk, det netop rivaliserer med Alhambra; vel er Alcazar mindre, men det staaer i sin Heelhed, Guld og Farver ere som fra igaar. Deilige Billeder af Murillo er her at see, og Pladsen uden for mit Vindue pranger Træ ved Træ, fulde af Oranger; Luften er skinnende blaa, i 9 Maaneder er ikke faldet en Draabe Regn, men koldt er det, jeg gaaer Morgen og Aften i Vinterfrakke, det gjør ogsaa alle Byens Folk. I Cadiz traf jeg Søeofficeren Hohlenberg, der som Pasageer gjør Reisen med eet af Melchiors Skibe ført af Capitain Harbou, i Dag mødte jeg ham igjen heroppe iSevilla hvorjeg da var hans Guide i Alcazars Sale og underfulde Smaahaver. Paa Søndag reiser Collin og jeg, om Gud vil det, til Cordova, derfra have vi en svær Reise 16 Timer Delegense og da 9 Timer paa Jernbanen, bare jeg faaer Kræfter dertil, saa naae vi Madrid og der, hos vor danske Minister haaber jeg snart at finde Brev fra Dem. Ikke sandt? Hils Deres Børn, hils min egen lille Ven! Bring Conferentsraad Hauchs min hjertelige Hilsen og seer De noget til Fru Ingeborg Drevsen og til Mathilde Ørsted da lad de to høre lidt om hvad dette Brev meddeler. jeg længes efter Vennerne hjemme, og ønsker at Gud vil forunde mig at samles endnu engang med Dem Alle. Hils Deres Broder Capitain Peter Wulff, hans Frue og Døttre.

Hjerteligst H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 263, billed 6703-08)