Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 21. november 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

Sevilla 21 November 1862

Kjøre Frøken Ørsted!

De har flere Gang[e] hørt fra mig, men altid kun nogle sammentrængte Ord som Bilag i et eller andet Brev til Vennerne, nu maa De dog have en rigelig Skrivelse, men De maa betale den mere en[d] samme er værd; Breve til Danmark kunne fra Spanien ikke franqueres og det generer mig. Det er Skyld i at jeg har været i Tvivl med mig selv om jeg skulde gjøre Dem den Udgift! jeg har nu seet saa meget Eiendommeligt og for mig aldeles Nyt her i Spanien at jeg kunde skrive en heel Bog derom og det gjør jeg vist ogsaa, det er kun det man indgiver mig at faae den bedste Form; øieblikkelig beskjæftiger mig Tanken om Spaniernes Ophold i Danmark 1808, maaskee fra dette kan voxe et Træ, hvis Krone med Løv og Frugt, syngende Fugle og Spaniens Solskin kan gjennemsuses af mine Reise-Indtryk. Stof til en lille Historie har jeg ved at have besøgt Tyrefægtningerne, en saadan stakkels Hests Historie kan optage mangen spansk Afspeiling. Det er et gruelig, afskyeligt Skuespil, at see de vilde Tyre jage Hornene ind i Bug eller Bryst af de stakkels Heste; ved Festlighederne i Granada dræbte en Tyr 28 Heste. Ved at nævne Granada maa jeg fortælle Dem et Tab jeg havde der, som ret bedrøver mig. Øehlenschlæger forærede mig en Gang en lille Nordstjerne-Decoration han selv havde baaret, den med ligesaastore Gjengivelser af alle mine Ordener havde jeg paa en Guldkjæde, og i Granada forsvandt den; jeg husker jeg havde den fremme, jeg husker jeg gjemte den igjen, men da jeg 14 Dage efter i Malaga søger den, er den sporløs forsvunden. I Gibraltar blev Collin og jeg hele tre Dage, i et engelsk Hotel; / vi saae de mærkelige Fæstningsværker og fra disse ud over det store rullende Hav; øverstoppe er en uendelig Drypsteens Hule, Sagnet mælder at den ved en undersøisk Tunnel har sin Udgang ovre i Africa og ad denne Vei skulle Aberne som findes paa Gibraltar Klippen, være komne herover. Det er et deiligt Skue at staae høit oppe i denne Luft og Hav-Eensomhed, see Søfuglene flyve ud og ind i de mægtige Huler under sig og næsten, som det var ganske nær at see Bygningerne ovre i Ceuta og hele den mægtige Bjerg-Formation. I Gibraltar fik jeg Brev fra den engelske Minister i Tanger, Sir Drummond Hay, han indbød mig og min Reisekammerat at boe hos sig naar vi kom over i det marrokanske! Det blev os et høist interessant Besøg, Alt var nyt og eiendommeligt og vi havde det saa mageløst godt og rigt hos denne høist elskværdige Familie, vi bleve her hele otte Dage, den halve Tid ude paa deres Landsted, den anden halve Tid inde i Tanger. Allerede Landingen var malerisk; en Snees Jøder sprang i Vandet for at bære os gjennem Brændingen; Gaderne vare opfyldte med Maurer og Araber; det var just Markeds Dag; Beboere over hundrede Miil inde fra Landet vare komne med deres Varer; Kameler laae i Sandet, der blev kogt og braset, der saae ud som i en Leir for Vilde. Sir Drummond Hay med Familie var paa deres Landsted, vidste ikke Dagen vi kom, men Alt var ordnet om vi, som Tilfældet blev, uventet skulde indtræffe; sadlede Muuldyr førte frem; Secretairen og nogle mauriske Tjenere ledsagede os og nu gik det afsted tre engelske Mile ud mod Atlanterhavet. Veien var saa vild, Cacterne saa tykke som gamle Piletræer, Spanskrør, Laurbær og Viftepalmer voxte rundt om, vi kom forbi en ensom Maurer-/gaard, der havde sin Familiekirkegaard tæt op til Huset; et Gjærde af flættede Spanskrør omsluttede fæstningsmæssigt Have og Bygning. Drummond Hays Landsted var som et Slot, hele [overstr: Besætnin] Tjenerskabet orientalsk klædt; fra mit Værelse saae jeg heelt op i Gibraltarstrædet til Gibraltar og Ceuta og ligefor mig havde jeg hele Trafalgar-Bugten; i hvor stille Veiret var rullede Havet dog saa storartet; om Aftenen hylede Schakalerne. Inde i Tanger saae jeg en riig Jødes Huus, uden for var det ikke lovende, en lav Dør, intet Vindue og Gaden selv kun halv saa bred som Peer Madsens Gang, men naar man kom ind gjennem den snevre Forstue aabnede sig en lys Fajancelagt Gaard med deilige slanke Marmorsøiler, prægtige Blomster og skjønne bredbladede Palmetræer; oppe paa et Gallerie med broderede Hynder sad Jødens Kone, ung og smuk, klædt som en østerlandsk Prindsesse; grønt Fløiels rigtbroderet Skjørt, rødt af Guld tungt Scharf, Brocades Trøie med kostelige Perler. Colosale Ørenringe med Brillanter; om de nøgne Arme tunge Guldringe og paa Hovedet et lys-blaat Silkeklæde hæftes sammen med en Sultans kostelige Agrath. [Agat] Ogsaa Paschaen besøgte jeg; Salen hvor vi bleve modtagne, var ganske maurisk bygget, selv var han i fiint hvidt Mousselin, hvid Turban og bare Fødder i gule Tøfler, vi fik Thee og Kage. Med Veemod sagde jeg Lev vel til Drummond Hays, Konen er dansk, en Frøken Carstensen, vi talte dagligt vort Modersmaal, hun var høist elskværdig og god, Hr Drumond utrættelig i Godhed mod Collin og mig. Paa Reisen derfra til Cadix løb Skibet om Natten paa Grund, men vi slap snart løs og stod igjen i vort gamle Europa; men Cadix tog sig skrækkelig kjedelig og tam ud oven paa det Marokanske. I Cadix er aldeles Intet at see. / rene Gader, fladtagede hvide Huse med store Altaner der ligne grønmalede Fuglebure, det er det Hele! Sevilla derimod hvor vinu have været en halv snees Dag[e] er livlig og høist interessant; her er en Rigdom af Murillos mageløse Billeder, her er det mauriske Alcazar, der vel ikke er saa stort som Alhambra, men dog en Bygning ganske i samme Stiil og bedre bevaret, Farverne er saa friske, Guldet skinner som om det var sat paa i Dag; det er som man bladrede i en af de gamle med Guld og Snirkler smykkede Legende Bøger, her er østerlandsk eventyrligt.

Imorgen reise vi til Cordoba, seer den store Moskee og da have vi en besværlig 26 Timer lang Reise, jeg gruer for denne Deligense-Fart, men da naae vi Madrid, hvor vi nok ellers vil faae det særdeles koldt, der hos den danske Minister, haaber jeg forøvrigt snart at faae et Brev fra Dem, høre hvorledes De, Deres Moder og Sødskende leve; husk paa, kun en eneste Gang nu i snart paa femte Maaned har jeg kun hørt fra Dem. Et par Smaadigte ere skrevne, De vil i Christian Winthers Nytaarsgave faae nogle Blade af disse, mon De nu synes om dem. Udenfor mit Vindue er en stor Plads omgivet med Orange-Aleer, Træerne hænge fulde med den glødende Frugt; Himlen er uendlig blaa, det har ikke regnet her i 9 Maaneder, men Luften er kold, for mig, for Spanien, i forrige Maaned var det jo tropisk varmt, alle svøbe sig i Kapper og dog er det 14 Graders Varme. Med Theatrene er det ikke stort bevendt, Balletterne jeg have seet ere latterligt slette, men i Madrid faaer jeg nok Erstatning; her i Sevilla har jeg ellers hørt tre ægte spanske Operetter, Musiken tiltalte mig, der var Klang i den af de spanske Folkesange, een Aften sang Sevillas Asyl-Børn et Chor i een af disse Operaer jeg var der og saa hvor der fra alle Loger regnede bonbons ned til de smaa Sangere. Hils nu alle mine unge Veninder som jeg har lovet spanske Eventyr disse ere endnu i Knop men de springe nok ud naar jeg kommer hjem og da skal jeg vise de udsprungne Blomster. Lev hjertelig vel! H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 82, 60-62)