Dato: 4. januar 1863
Fra: Lucie Marie Ingemann, f. Mandix   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

1863 d 4 Jan.

Kiære gode Andersen!

Al Velsignelse i det nye Aar og hiertelig Tak for al Venskab og Godhed i de forgangne Aar. Tak for Deres venlige Brev, det var mig meget kiært at modtage Det lille Kig ind i en anden Verdensdeels ejendommelige Natur, maae have været interessant og den heele Reise i Spanien, følger jeg med stor Interesse. Jeg har seet, at De i Juulen vil være i Burgos[.] Deres lille indviede Voxstabel brændte foran det samme lille Madonna billed, som i Fior. Denne Juul og især denne Overgang til et nyt Aar har været uhyre svær for mig. Jeg erkiender saa fuldelig, og jeg føler og dybt i mit Indre, hvor uendelig meget jeg har at takke Gud for, som skiænkede mig en saa nøje Forening med den kiære Siel og den faste Forvisning om et saligt Giensyn; men Længselen er saa stoer og Smerten overvælder mig saa ofte. Jeg veed det Guds Villie er den eene Rette og han vil, i sin Kiærlighed, forkorte denne smertens Tide, naar det er tienligst, og før er det jo Galskab at bede om det. Gud give mig Kraft, til villig at bære hvad han i sin Naade har paalagt mig! Nogen Glæde har jeg i det ydre Liv og det er den der skiænkes mig, i saa mange kiærlige Sieles Deeltagelse og den jeg har, ved at see andre Sieles Lykke, i det Indre, som i det Ydre. Deres Liv i Spanien tager jeg ret Deel i. Som ganske lille læste jeg en Børnebog af Mad. Genlis, hvor Scenen var i Spanien, som Halvvoxen læste jeg »Galathea« »Gonsalvo de Cordova« og don Quixote, og levede mig ved dem ind i det spanske Liv. Hyrdernes Nomadeliv, paa disse Bierge som strække sig giennem heele Landet, gav et smukt Scenerie, de smaae romantiske Begivenheder tiltalte Phantasien og det Heele gaven Stemnings Poesie, som jeg har bevaret Indtrykket af mit heele Liv. Kroescenerne og de comiske Partier, som er tegnede med mere skarpe caracteristiske Træk, tiltalte mig derimod mindre; men de staae dog saa levende for mig, som om jeg havde oplevet det alt. Hvor det glæder mig, at De faaer de deilige Morilloer at see. I enkelte Kobbere og Photographier kan man see de rene dybe Følelser hvoraf disse Billeder er udsprungne, men i Kobere efter samme Billeder, seer man ofte et saa forskielligt Udtryk, at jeg ret glæder mig over at De kan modtage Indtrykket umiddelbart. Af Hauch har vi faaet Valdemar den store, omtrent i samme Form som Valdemar Atterdag. Audacias Caracteer er her smukt og ædelt skildret og Tendentseen i det Heele er smuk, man læser den med megen Interesse det har jeg giort ved Skidser af Hverdagslivet af Forfatteren til en ung Piges Historie og der er en god Aand i dem. Paludan Müllers »Paradis« har jeg ikke læst da jeg, for Øjeblikket, er midt inde i Dantes Paradis. Deres Hilsener har jeg bragt og har de venligste at bringe Dem igen. Sophie beder mig sige at De kan ikke forestille Dem hvor meget Deres Hilsen glæder hende. Levnetsbogen er aflagt hos Reitzel. Der skal jeg og aflægge Tilbageblikket naar det kommer.

Gud holde sin Haand over Dem!

L.M.Ingemann fød Mandix.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost