Paris 27 Februar 1863.
Kjære Frøken Ørsted!
Den attende Januar sendte jeg fra Tours Brev til Dem, men jeg har i al den lange Tid efter ikke hørt et Ord fra Dem; jeg vil haabe og troe at De og Deres har det godt; var De syg da vidste Hr Scharling det; ham seer jeg jevnligt, han er fra Holland kommet her til Paris og vil om nogen Tid besøge London. Jeg synes særdeles godt om denne unge, livlige Mand. Paris vil heller ikke denne Gang tiltale mig, jeg driver som paa en Møllestrøm der løber over lystige Dyrehavsbakker; altid Afvexling, men intet ret Udbytte for mig. Naar jeg seent efter Midnat kommer hjem, Theatrene vare til efter 12, føler jeg den inderligste Træthed og kan dog ikke sove, det er intet Liv for mig! Imidlertid er her jo meget Fortræffeligt, Billedgalleriet, Theatrene og til disse har jeg af Stadsmenisteren Grev Walaski [Walewski] fri Adgang, een af de allerbedste Pladse i store Opera og i Opera comique desuden har directeuren i Theatre francais givet mig en lignende Plads i sidst nævnte Theater; der kommer jeg ofte til at gjøre Sammenligninger med vort Theater og altid maa jeg stille Phister uendeligt over den saa beundrede Kunstner der spiller hans Roller. I store Opera har jeg hørt den Stumme og savnede betydeligt Nyrup. Bjørnstjerne Bjørnsen er her i Paris, jeg synes godt om ham. / De har vel læst hans nyeste Digtning: "Sigurd Slembe", den første Halvdeel finder jeg ganske mesterlig, som hugget ud af Sagaens Marmorblok, en ægte dramatisk Gruppe, den sidste Halvdeel tiltaler mig ogsaa, men den synes mig mere episk end dramatisk. Den unge Scharling har jo hjemsendt en Roman der udkom ved Nytaarstid, han har sagt mig det; hvorledes tiltaler den Folk? Snart vil De i illustrerede Tidende, den jeg haaber nøiagtigt bringer dem, finde fire Smaadigte af mig, skrevne i Spanien, det ene af disse "Toledo", troer jeg, i Afskrift, at have sendt Dem. Hvorledes lever Etatsraad Thiele? Jeg har ikke hørt fra ham siden jeg var i Sevilla, uagtet jeg har skrevet ham til; er han syg, eller er det hans Datter Fru Wildes Sygdom der maaskee sætter ham ud af Stemning til at glæde mig med Brev? Bed hans Datter, min lille Veninde, bringe ham og hendes Moder ligesom ogsaa hendes Brødre, min venlige Hilsen. Hele Skole-Kredsen hilser jeg og naar vi samles skal jeg fortælle dem om Zigeunere, Tyrefægtninger og om de gamle Mauriske Slotte; endnu har jeg ikke skrevet et eneste Eventyr, hverken om spanske Perler, spanske Fluer eller spansk Viin. / Meget glæder jeg mig til at gjensee mine Venner hjemme, meget glæder jeg mig til der i Ro at bringe de mange Reise-Indtryk fra Spanien paa Papiret uagtet jeg vil ikke kunne give et rigtigt klart Billede af dette eiendommelige Land, og det er mig ingen Trøst at heller ingen Andre kunne det. Tidt føler jeg en Slags Længsel efter igjen at glide over det gjennemsigtige lysende Middelhav, at gaae i de øde vidunderlige Marmorhaller som Alcazar i Sevilla og Alhambra ved Granada har dem, at sidde i Elches Palmeskov eller paa den skyggefulde, drømmerige Kirkegaard ved Malaga. Til Alcazar og Alhambra skal jeg med Stereoskopbilleder føre Dem, men ud i Naturen, i Palmeskov og Cypreslunde, mægter jeg ikke; her findes ikke et Billede, jeg maa tegne det med Ord, mosaikmæssigt sætte det sammen og hvad bliver det saa, en Barnetegning eller den største Mesters skjønneste Værk. Hils Deres Moder, Brødre og Søstre, alle Scharlings og hver som venligt huske mig. Naar De nu snart glæder mig med Brev da send det til vor danske Legation her i Paris og jeg erholder det.
Deres hengivne
H.C. Andersen
