Dato: 1. februar 1863
Fra: Christian Winther   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

1ste Febr. 1863.

Kjære Professor Andersen!

Der ligger nu paa mit Bord fem Ansøgninger om det Ankers ske Reisestipendium.

Ansøgerne ere: 1) Fr. Paludan-Müller, 2) Brosbøll, 3) Kaalund, 4) O. C. Lund og 5) C. Andersen. Til denne Sidste giver jeg min Stemme ved Valget, og jeg haaber, at han ogsaa vil erholde Deres Votum. - For Enhver, der blot med lidt Opmærksomhed har læst det Ankerske Testament og Bestemmelserne for Legatets Uddeling, vil det blive klart som Dagen, at Stifteren selv ene og alene har tænkt sig yngre Talenter, der skulde gives Leilighed til "Dannelse og Udvikling", som Testamentets Ord lyde. Der tales ikke et Ord om at skaffe ældre Mænd deres Kræfter igjen ved Badereiser; der tales ikke om at belønne Fortjenester. Er nu dette Stifterens Mening, - og der kan ikke fornuftigviis tænkes nogen anden, - saa kan hverken Paludan-Müller eller Brosbøll nogensinde komme i Betragtning ved Valget. Begge ere de ikke længer unge, og have Begge - især den Sidstnævnte - udgivet en stor Række af Skrifter, og man maa da nødvendigviis forudsætte, at deres Talent allerede forlængst maa have naaet den Grad af Udvikling og Dannelse, som det kan naae. Thi det er, som sagt, en grov Misforstaaelse af Testators Mening, og et Misbrug af Legatet, naar dette gives til gamle, fuldfærdige Poeter, - et Misbrug, som jeg hverken vil eller kan gjøre mig skyldig i. - Hvad nu endelig Kaalund og O. C. Lund angaaer, da synes det mig dog at ville være et altfor stærkt Stykke at sætte Nogen af dem over C. Andersen; ikke at tale om, at Kaalund alt er over de 40 A. - C. Andersen bliver altsaa efter min Overbeviisning den af de fem Ansøgere, som - naar Ret skal være - bør have Legatet. Han blev Hjor tilsidesat for den forskruede, affecterte K. Arentzen; men han har hævnet sig ved i Aar at udgive et smukt Arbeide, der tydeligt lægger for Dagen, at han er i Fremgang; og denne Fremskriden burde der hjælpes paa. - Maaskee kommer De hjem før Valgdagen; men skulde dette ikke blive Tilfældet, saa glem endelig ikke at sende Deres Votum enten til mig eller til en anden Ven. Det vilde være mig smerteligt, hvis vi ikke denne Gang bleve enige; thi jeg maatte da udtræde af Comiteen. Men i dette Tilfælde vilde jeg da ogsaa offentligen gjøre Folk Rede for min Udtrædelse, for Grunden dertil, og oplyse Publikum om, hvorledes det Ankerske Legat blev uddeelt. - Prof. Rung har atter indsendt Ansøgning; men jeg tro er dog, at man er saa retfærdig og fornuftig atter at lade ham falde. - Med Hensyn til Paludan-Müller kan jeg - entre nous - sige Dem, at Man har henviist ham til os, for, naar han ikke gaaer igjennem, at have en Grund til andetsteds fra at forskaffe ham Penge til en Badereise - Saa! -

Vi leve her som sædvanligt, "so fein bürgerlich, eben leidlig dumm". Her ligger en Bog og et lillebitte Honorar til Dem; at Honoraret er saa lille, er Deres egen Skyld. Jeg havde med Glæde optaget hver Linie, De vilde have sendt mig. Det sidste yndige lille Vers om Zigeunerinden, kom desværre forsilde. - Hvis Collin endnu er i Paris, saa hils ham fra mig. Fra min Kone og Datter de venligste Hilsener til Dem ved

Deres hengivne

Christian Winther.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost