Dato: 3. februar 1863
Fra: August Bournonville   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Stockholm den 3.die Februar 1863.

Kjære Andersen, høistærede Ven!

Du er et mageløst Menneske, der midt i Reiselivets Adspredelse omgivet af det romantiske Spaniens Fortryllelser tænker paa Dine gamle Venner i Norden, ikke alene dem, der lever i Hjemmet, men Dem ogsaa, der ere tyede op mod Vinterens egentlige Regioner. - Jeg kan begribe at Du tænker lidt paa mig, naar Du seer Balletter og høre Kastagnetternes Klang, men at Du sætter Dig ned og skriver for at sende mig en kjærlig Hilsen og meddeler mig lidt om Dine Indtryk, det er virkelig saa smukt at det hører til "mit Livs Æventyr". Jeg modtog som sagt Dit venlige Brev, netop en Dag i Julen, da jeg besøgte vor fortræffelige Beskow, der den 21.de Decbr havde været saa god at invitere mig til sin storeacademiske Middag, hvor jeg befandt mig tilsammen med Stockholms største Celebriteter i Kunst og Litteratur. - Vi talte meget om Dig og Din Digtervirksomhed og ønskede at Du snart maatte komme herop igjen for at plukke de Laurbær der ere groede for Din Regning, siden Du sidste var her. Jeg seer saavel af Dit Brev, som af nogle af de offentlige Meddelelser, at Du i det Hele taget har været fornøiet med Udbyttet af Din Reise, og at De Egne, som Du saa ofte har besøgt i Dine Fantasier, langtfra at have staaet under Din Forestilling tvertimod have opfyldt Dig med Begeistring og nye Billeder, der ville yngle og udvikle sig, naar Du komme i Ro, paa Dit lille Kammer i Kjøbenhavn eller under Glorups gjæstevenlige Tag. Jeg glæder mig allerede dertil, thi Ingen fortæller som Du - Man bliver Barn paany og flokker sig nysgjærrig omkring Dig, naar Du begynder med Dine Historier - Kom snart hjem igjen, til Nordens Sommerland og naar Du har lært os - Dine Unger, at flyve - saa i Guds N avn, drag atter mod Syden, men glem ikke Reden paa den danske Bondes Gavl.

Du seer, Kjære Ven, at jeg til trods for min Stilling ved Den svenske Skueplads, for mine Studier i det svenske Sprog og uagtet alle de Sympathier, der binde mig til det ridderlige Broderfolk - dog er ivrig dansk og aldrig vil ophøre at være det. - Jeg er meget tilfreds og dersom de sidste halvandet Aar af mit Ophold ville ligne de første, saa maa jeg regne denne Tid iblandt de lykkeligste Dage, jeg har havt, fordi jeg, uden at lide Kunstnerens og Digterens Qyaler af Uro og Ansvar, nyder alle dens Glæder, ved at kunne leve for Ideen og virke i dens Tjeneste. Endskjøndt jeg ikke smigrer mig med at kunne sætte alt det Gode igjennem som jeg har tænkt mig for Theatret i sin Heelhed, har man dog anerkjendt en almindelig gavnlig Indflydelse paa den svenske Scene i dens forskjellige Brancher. - Repertoiret har vundet saavel i Afvexling som i æsthetisk Værd; Kunstnerne have faaet større Lyst og Iver under min Bestyrelse og hvad Mange anser for det vigtigste resultat: Indtægterne ere stegne til en hidtil ukjendt Høide!!!

Med min Kone og Datter Wilhelmine, (der Begge sende Dig de hjerteligste Hilsener), danne vi tilsammen en gæv lille Husholdning, (omtrent som i fjor, da jeg gav Dig en omstændelig Beretning derom) vi see af og til, nogle gode Venner som vi traktere paa tarvelig dansk Viis men propert og gemytligt. - De fornemme ere udmærket galante imod os, men dem kan jeg jo ikke invitere, derimod gjengælder jeg deres Artighed paa Theatrets Artister, blandt hvilke der hersker en KameratAand som vi nok kunde ønske at see trives i vort Fødeland. Som sagt, jeg har været saa lykkelig i min vanskelige Virkekreds at træffe den rigtige Tone: Hovedsagen er at holde Humeuret oppe og aldrig lade Sindet forbittres af Coulissegjenvordigheder - det er en Sætning som jeg vistnok for dyre Lærepenge har tilkjøbt mig, men som jeg nu høster Frugter af i Personalets og min Chefs ubegrændsede Tillid og Velvillie.

Jeg vil ikke friste Din Taalmodighed med Beskrivelser af vort Repertoire i Forhold til det, hvormed den urokkelige Tillisch opvarter sine god modige Abonnenter, men jeg vil blot sige Dig, at dersom vi ikke anvendte de største Anstrængelser, vilde vi riskere de grusomste Krakbøtter, thi uagtet vore store Indtægter, ere Lønningerne og Depenserne saa betydelige at vore Finantser nu som før staae paa yderst svage Fødder, og true med at udøve en skadelig Indflydelse paa den egentlige Kunst, hvis Interesser, jeg er sat til at forsvare. Vinteren heroppe har været usædvanlig mild og først igaar og i dag have vi havt nogen egentlig Frost - Veirliget har lignet det Kjøbenhavnsclimat som Du saa humoristisk beskriver. Det har frembragt endeel Sygelighed, men jeg og min Famillie, som ægte Grønnegadevæsener - befinde os inderlig vel derved og Gud lade os sige det i en god tid - have ikke kjendt til den mindste Upasselighed. - Vi have ogsaa de bedste Underretninger fra Famillien derhjemme. Edmond gaaer stadig frem i Dygtighed og Kraft, Charlotte i Christelige Dyder - f. Ex. Taalmod - thi den Tilsidesættelse som Tillisch af Had og Hævn imod mig, lader hende føle, gjør man sig ingen Forestilling om. - Det er dog kun i Kjøbenhavn, hvor man med Haardnakkethed nægter Talentet sin vigtigste Ret - den at producere sig - !!! - Men den kjære Pige, beholder sin Tro paa Fremtiden og dermed sit elskværdige Lune - Hun har mange Lectioner og endnu flere oprigtige Venner - Blandt andre fortræffelige Hjerter, har hun vundet vor ædle Ingeborg Drewsens og sætter ogsaa Priis derpaa - Din "lille Viggo" er blevet haardt prøvet, med sit svækkede Syn - men ogsaa han øver sig i Taalmodighed.

Fra H P Holst faaer jeg jævnlig Brev som oftest i Anledning af hans Theaterbestyrelse, der har gaaet yderst brilliant i denne Vinter. -. Han udvikler en sjelden Virksomhed og har virkelig erhvervet et stort Publicum for Casino.

Dersom Du træffer paa Den Berlingske for disse Dage, vil Du deri finde en Anmeldelse af Leonard, der vil sætte Dig ind i den svenske dramatiske Scenes interessante Forhold for Øieblikket. Operaen staaer altid paa en høist respectabel Fod, men den dygtige Sangerinde Fru Michaelli er meget farlig syg, og vil næppe kunne synge mere i denne Saison. - For ikke at slutte mit Brev med denne sørgelige Nyhed, vil jeg blot antyde at vor søde Therese og hendes forlovede Otto Irminger ere i den syvende Himmel og hans Forældre ligesaa indtagen af hende som han.

Lev nu ret vel i det storartede Paris, hils den unge Reisekamerat.- Scharff har spillet Bellman i Kbhvn, skulde han have i sinde at besøge mig i Stockholm? Du har vel bevaret Din Godhed for den brave Fyr?

Din hengivne Ven

August Bournonville.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost