Paris den 6 Februar 1863
Kjære Professor Winther!
Ligesaa glad som jeg blev ved at modtage et Brev fra Dem, ligesaa bedrøvet følte jeg mig ved at læse Hovedsagen deri; De siger mig, at dersom jeg ikke er enig med Dem i at stemme paa Carl Andersen, da træder De ud af Comiteen og vil offentligen gjøre Folk Rede for Grunden til Udtrædelsen og oplyse Publicum om hvorledes det Ankerske Legat bliver uddeelt; hvad dette sidste angaaer, da maa Enhver udtale sig efter sin Overbeviisning, jeg veed at jeg samvittighedsfuld har fulgt min, uden at tage Hensyn til Stemning eller Tilbøielighed. Da første Gang Legatet uddeeltes vare vi to enige om den Digter det burde tilfalde, ifjor vare vi det ikke og de andre Herrer i Comiteen lagde deres Stemme til min; dersom disse nu iaar, eller et tilkommende Aar, slutte sig til Dem, vil det aldrig falde mig ind at blive vred eller træde ud af Comiteen, fordi at ikke min Villie gaaer igjennem; De derimod siger utrykkeligt, at er jeg ikke enig med Dem, da træder De fra. Dette ligger mig tungt paa Hjertet, det er jo et formeligt Brud mellem os, og jeg sætter saa megen Priis paa Deres Venskab, paa det gode Forhold jeg altid har troet var imellem os, at, dersom jeg ikke, ligesom Bissen der ifjor var i Udlandet og af den Grund ikke stemte, ogsaa kan være fri, jeg da heller iaar, før Afstemmelsen skeer, træder ud af Comiteen. Heiberg og jeg bleve indsatte af den afdøde Anker, Heiberg gik bort og De valgtes i hans Sted, lad nu ogsaa mig være død og borte, lad en Anden indtage min Plads, thi jeg vil ikke, kjære Professor Winther, at det gode Forhold mellem os hæves og det synes at maatte blive Tilfældet, thi jeg er ikke enig med Dem og kan ikke ved nogen Slags Trudsel forandre min Overbeviisning om at jeg handler Ret idet jeg stemmer for Paludan-Müller, dersom jeg iaar skal stemme; Maa altsaa efter Deres Anskuelse De i den Anledning træde ud af Comiteen, da forund mig heller at jeg gjør dette Skridt, viis mig det Venskab at De bliver og at jeg træder af før det kommer til Afstemning. Tiden for denne haaber jeg, at man snarest underretter mig om og at De altid bevarer et venligt Sindelag mod
Deres hengivne
H.C.Andersen.
E.S. Vil De bringe Deres Kone og Datter min hjertelige, ærbødige Hilsen!
