H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Lucie Marie Ingemann, f. Mandix 12. maj 1863

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 12. maj 1863
Fra: H.C. Andersen   Til: Lucie Marie Ingemann, f. Mandix
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør den 12 Mai 1863.

Kjære Fru Ingemann!

I Paris, hvor jeg har tilbragt to Maaneder, fik jeg, i en Skrivelse fra Reitzel, Deres hjertelige Brev [Brev] og hørte tillige at De havde givet mig et Exemplar af Ingemanns Livshistorie, hjertelig tak derfor! Bogen blev i midlertid i Kjøbenhavn hvor jeg nu i de sidste Dage har faaet den. Opholdet i Madrid og Nord-Spanien var ikke behageligt; der var en Kulde, der var et Sneefog, som paa den værste Vintertid i Danmark; jeg skyndte mig derfor afsted ind i Frankerige og kom netop Juleaften til Bayonne, hvor allerede Foraaret gryede. Madrid er aldeles ikke nogen rigtig spansk By, her er Intet at søge, uden [overstr: sit] Billedgalleriet, det er unægteligt det første i Verden; det kunde jeg unde Dem at see. Her er en Herlighed af Murillos der, hos mig, stiller denne Mester over selve Raphael. Jeg tilbragte 3 Uger i Syd-Frankerige, / saae gamle Slotte og mærkelige Bygninger, var i Angoulleme, Poitiers, Tours, Blois og Orleans; jeg saae Tristans Huus og tænkte paa ham og den skjønne Isolide, jeg var i Diana af Poitiers Huus og der hvor Pigen fra Orleans boede. Paris er og var mig en babylonisk, trættende Stad, dog blev jeg, som sagt, to Maaneder, da min Reisekammerat Collin var her for første Gang og vi her ventede at træffe sammen med hans Forældre der havde tilbragt Vinteren i Rom. De sidste Dage af Marts reiste jeg til Dysseldorf; den norske Maler Tiedemann tiltalte mig særdeles, han er som Menneske ligesaa mærkværdig og elskelig som han er det som Kunstner; til min Fødselsdag naaede jeg Kjøbenhavn, Reisen var temmelig en Flugt, thi jeg vilde indtræffe til den anden April, jeg maatte boe i Hotel, først nu den 20 Mai, har jeg mine gamle Værelser i Nyhavn. Dagene fløi hen, jeg fik ikke engang Tid at skrive / Brev ud til Dem kjære Fru Ingemann, det jeg dog tidt tænkte paa. Jeg var opfyldt af min spanske Reise, det var mig en Trang at bringe den paa Papiret og for at komme i Ro, satte jeg mig paa Dampskibet, seilede fra Kjøbenhavn ned til Præstø, hvor jeg blev hos de unge Stampes en ti Dage og skrev saa at det virkede i min Haand, reiste saa til Holsteinborg, blev en Uge der og er nu paa Basnæs, hvor jeg netop i aftes blev færdig med Halvdelen af min Reise-Skildring, jeg er i tre Uger naaet paa Papiret lige til den afrikanske Kyst; jeg sidder rigtignok i Virkeligheden ved Østersøen og ikke ved Middelhavet, jeg sidder ikke under Africas Sol, men under den danske, her er jeg nær det stille Sorø og i Dag skal min Brevdue flyve derhen. Om nogle Dage maa jeg ind til Kjøbenhavn, men derfra flyver jeg igjen herud og da faaer jeg Dem at see, da gjør jeg et lille Spring ind i Sorø, i Dag kun min hjertelige / Hilsen. Jeg lægger et lille Billedkort i Brevet, eet af den berømte Scheffers mange Billeder; De kjender vist hans Billed med Augustinus og hans Moder, Dante og Beatrice, Faust og Gretchen, dette er Jesus i Gethsemane hvor Engelen bringer Trøst. Maa det faae Plads i Deres Bog? Hils Sophie fra mig; jeg veed ikke hvem De ellers for Øieblikket har hos Dem, er jeg kjendt da hils! naar ved Juletid min Bog om Spanien kommer, sender jeg Dem den, De vil i den dog vist finde Eet og Andet der tiltaler Dem, Bogen skal slutte med det Digt jeg skrev ved Hjemkomsten:

"Gud Fader i Himlen hvor er Du dog god!
Jeg føler dit Aandedrag gjennem mit Blod,
Du løfter, Du leder, beskjærmer og glæder,
Dit Smiil er selv i de Taarer jeg græder,
Hvor Verden er deilig og Mennesket med,
Ja Ordet som skabte er Kjærlighed.
Jeg lever, jeg jubler, min Fryd er saa stor,
At jeg i Dig paa en Evighed troer.
Og var selv mit Liv kun den flygtende Stund,
Det var dog et Kys af din Fader-Mund!

---

Lev nu hjertelig vel! Deres hengivne

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 270, billed 6723-26)