Dato: 15. maj 1863
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør den 15 Mai 1863

Kjære Frøken Ørsted!

Nu er De og Deres Moder vel i Ro og Hyggelighed i den nye Leilighed De har valgt dem ud for "Moses og David", jeg er paa Basnæs og snart rimeligviis i Kjøbenhavn. Den 22de April forlod jeg Byen. Portneren i Hotellet havde jeg sagt, "er det stille godt Veir, saa kald paa mig Klokken 4, da gaaer jeg med Dampskib, er det godt Veir, kald da Klokken sex og jeg reiser paa Jernbane; man kaldte paa mig Klokken fire, jeg gik derfor tilsøes, men det var rigtig nok et net Veir; før jeg kom om "Tre Kroner" blæste en Storm, men nu var jeg ude, maatte finde mig deri og kom efter en besværlig Landsætning ved Bøget og en Kjøretour paa aaben Vogn, i Hagl og Rusk, til Christinelund hos de unge Stampes. - Jeg troer ikke at jeg i syv Aar har været der; hele Gaarden stod ombygget og ny, Vennerne derimod / vare de samme, Velkomsten hjertelig og Opholdet behageligt, uagtet det var koldt og maatte i Skoven gaae paa Opdagelse for at finde et enkelt udsprunget Bøgetræ; jeg blev der en Ugestid og var utrættelig i at nedskrive min Reise i Spanien; den meeste Tid af Dagen tilbragte jeg paa mit Værelse, om Aftenen læste jeg det Skrevne op. Nu reiste jeg til Holsteinborg; ligesaa godt og velsignet havde jeg det der og ligesaa flittig var jeg, derfor ere ingen Breve skrevne til gode Venner. Her paa Basnæs kom jeg forrige Fredag og Skriveriet vedbliver i den Grad at man siger at jeg spiller "den Usynlige", jeg faaer nu ogsaa næsten hele min Reise paa Papiret! tænk Dem, jeg er i Dag kommet saavidt i Reisen at jeg er naaet Cordoba, har altsaa beskrevet Indreisen i Spanien, Barcelona, Valencia, Alicante, Murzia, Carthagena, Malaga, Granada, / Gibraltar, Besøget i Africa, Cadiz og Sevilla! jeg er selv overrasket ved at have saameget i omtrent tre Uger, men jeg forsikkrer Dem min høier [høire] Haand er nerveus og jeg havde desuden det Uheld at støde samme Haand mod et Skabs Hjørne, saa at det af og til endnu virker heelt op i min Arm, uagtet det er flere Dage siden. Nu skal naturligviis senere det Skrevne befiles og pyntes paa men det er dog saaledes at jeg godt kan læse det høit for Andre. Alt dette vil De vist rose, derimod vil De maaskee være mindre tilfreds med mig naar jeg taler om mit Humeur, uagtet al min Arbeiden er dette ikke saaledes som da jeg kom hjem; jeg kom glad tilbage, men er det ikke længer; og hvorfor? Ja spørg ham der saaledes har spændt Nornestrængene i mig. Selv kan jeg dog forklare noget. Her paa Basnæs kommer denne Forstemthed; altid naar jeg i / Foraaret kom her, var dette Besøg Ouverturen til en Udflugt i den deilige vide Verden, iaar derimod er det anderledes, jeg skal ikke reise, jeg skal hjem i det tunge solvarme Kjøbenhavn. Sommer slides hen, den lange Vinter kommer, et heelt Aar bliver jeg ældre, og hvert Aar som nu kommer, har tungere Vægt, først om et heelt Aar kan jeg flyve igjen, dersom jeg saa kan flyve; Tidt kommer der en Veemod, ogsaa en Bitterhed.

Jeg troede paa Ungdommens Rosenblad,

Men fik kun den Torn som ved Bladet sad -

ja den Slags Vers holder De jo ikke af og jeg vil forskaane Dem, selv har jeg et Par skrevne at more mig med; Hils nu hjerteligt Deres Moder, Deres Broder og hans Forlovede, Scharlings og andre Venner. Den 20de eller 21de kommer jeg, om Gud vil, til Kjøbenhavn.

Deres hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilm 82, 64-66)