Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 3. august 1863
Fra: H.C. Andersen   Til: Johanne Marie Ortved
Sprog: dansk.

Basnæs ved Skjelskjør den 3 August 1863

Kjære Fru Ortved!

Hjertelig Tak at De saa snart glædede mig med Brev og at De og Deres Mand venligt ville see mig i et Par Dage. Onsdag Aften den femte August, om De tillader det, indtræffer jeg med Banetoget, jeg haaber at det dog ikke er senere i Roeskilde end til Klokken 9½. Jeg maa fra Skjelskjør gaae med Deligense til Banestationen og Forbindelsen er saaledes at man kun kan gaae med Aftentoget, dette maa undskylde min Kommen saa silde. Veiret synes nu / at tage sig op, gid at vi maa beholde det og at jeg maa finde Dem, Deres Mand og alle Hartmanns glade og ved Sundhed. Altsaa overmorgen Aften, om Gud vi, sees vi!

Deres taknemlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 78, 318-19)