Dato: 21. november 1863
Fra: H.C. Andersen   Til: Svend Henrik Helms
Sprog: dansk.

Kopenhagen 21 Nov 1863

Kjære Hr Dr. Helms

Udhængs Arkene af "I Spanien" antager jeg De forlængst har modtaget uagtet jeg Intet har hørt fra Dem eller Hr Wiedeman; I dag har jeg skrevet ham et Par Ord til i Anledning af de omtalte Exemplarer jeg ønsker at forære bort og bede ham besørge, det er denne Gang kun til tre Personer, nemlig Fru Serre, Fru Roth og Frøken Heinke, ikke til nogen Anden end disse tre; de Exemplarer her ellers forundes mig, faaer jeg vel ved Leilighed her i Kjøbenhavn.

Vil De udtale dette til ham, dersom jeg ikke har udtrykt det tydeligt nok. /

Jeg har i den sidste Tid været meget flittig; fuldendt et nyt Lystspil der er antaget til Opførelse paa det kongelige Theater og for Øieblikket skriver jeg paa en Folke-Comedie, Indholdet er efter det smukke Eventyr af Musæus "Stumme Liebe".

Hjertelig Tak for den Omhue og Kjærlighed De viser ved Gjengivelsen af mine Skrifter, glæd mig snart med et Par ord.

Deres hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 922-23)